Inviterer indenfor: Pløjefri dyrkning er gået i arv i Lemvig

Mathias Højgaard, der netop har overtaget den fædrene gård Fiskbæk i Gudum ved Lemvig, er vokset op med pløjefri dyrkning og kunne ikke forestille sig andet.

Mathias Højgaard kan ikke pløje. Det har han stort set aldrig prøvet, for den fædrene gård, han lige har overtaget, har været pløjefri i 24 år.

Han driver 126 hektar og producerer årligt 400.000 slagtekyllinger.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte med at være pløjefri. Det er er meget sjovere at få meget ud af lidt, end at få lidt ud af meget, siger han og hentyder til det store tids- og dieselforbrug, der er forbundet med at pløje.

Svær start

Mathias Højgaards far Niels Anton Højgaard var en af de første landmænd på egnen, der blev pløjefri. Og det var ikke nogen nem start.

- Der var godt nok ikke meget medvind, fortæller han.

Der var heller ikke meget hjælp at hente hos det lokale rådgivningscenter, som dengang ikke vidste meget om pløjefri dyrkning. Det har ændret sig siden.

- Vi har nu tre pløjefri-rådgivere i vores landboforening. Det har virkelig højnet niveauet, fortæller Niels Anton Højgaard.

Nysgerrige af natur

Maskinbranchen nød også godt af, at der ikke var meget viden på området, oplevede Niels Anton Højgaard.

- Der blev godt nok solgt mange, store maskiner, der ikke var brug for, siger han.

Siden opstarten i 1999 har naboen sået for familien med den samme Horsch CO3 tandsåmaskine, og de eneste jordbearbejdningsredskaber, der er i maskinhuset på Fiskbæk er en strigle og en Marsk Stig harve, som er ombygget til også at kunne så efterafgrøder.

- Af og til prøver vi også at så korn med den. Det er gået meget godt. Vi er nysgerrige og prøver mange ting af. Det har vi altid gjort, fortæller Niels Anton Højgaard.

Lader biologien gøre arbejdet

Mathias Højgaard er også begejstret for systemet. Både fordi det er enkelt og nemt, men også fordi naturen bliver en medspiller.

Regnorm er med til at opbygge humusindholdet i jorden og dræner jorden med deres ormegange.

Han bruger også biologien til at lave jordløsning og skabe struktur i jorden ved at bruge efterafgrøder.

- Det er enormt spændende, og vi skal bare have dem til at lykkes. Strukturator laver jordløsning for os, og kvælstoffikserende planter henter kvælstof. Det er smart at lade naturen gøre arbejdet, siger han.

Mathias Højgaard er vært for Åben Pløjefri Mark den 24. maj i samarbejde med Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) og Fjordland. FRDK afholder en række Åben Pløjefri Mark i hele landet i maj.

 

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte med at være pløjefri. Det er er meget sjovere at få meget ud af lidt, end at få lidt ud af meget.

Mathias Højgaard, Lemvig

Effektivt våben mod væselhale

Familien Højgaard på Fiskbæk ved Lemvig har ikke pløjet i 24 år. Det var derfor ikke med deres gode vilje, at der skulle pløjes sidste år og i år.

Men der var ingen vej udenom. Der var kommet væselhale i markerne.

- Vi blev bange for at få en ren frø-invasion, så vi var simpelthen nødt til at gøre det, fortæller Niels Anton Højgaard.

Og mængden er væselhale er et stigende problem. Ikke alene i pløjefri systemer, men i lige så høj grad i pløjede systemer.

- Det er simpelthen eksploderet over de sidste fem til seks år, fortæller Leo Bajlum, der er planteavlskonsulent i Fjordland og FRDK PløjefriRådgiver.

Konsulenten understreger, at selvom man er pløjefri landmand, så skal man gøre dét, der er nødvendigt. Og det er nødvendigt for familien Højgaard at pløje for at bekæmpe væselhale.

- Man brænder ikke al humus af ved at pløje én gang, og man rykker i nødhåndtaget, når det er nødvendigt. Men man bør ikke gøre det ret tit, for ellers ryger idéen jo, siger han.

Læs også