Med muligheden for blandt andet at tildele flydende fosfor i sårillen ser Henriks Markservice store muligheder i ny såmaskine.
Når Henrik Pedersen, der driver Henriks Markservice ved Aars i Himmerland, i denne sæson sender maskineriet i marken for at så de cirka 1.000 hektar majs, maskinstationen plejer at have i porteføljen, vil en del af dem blive sået med himmerlændingens seneste investering: en Horsch Focus 6 TD med en otterækket Horsch Maestro majssåmaskine på liften.