Ifølge ny forskning fra Aarhus Universitet er det muligt både at sikre et højt og stabilt udbytte samt øge biodiversiteten og antallet af bestøvende insekter på græsmarker med den rette miks af forskellige plantearter og en tilpasset slætstrategi.
En stor andel af den globale landbrugsproduktion er afhængig af bestøvende insekter, skriver Aarhus Universitet i deres nyhedsbrev, og understreger, at der er dokumenteret tilbagegang i antallet af vilde bestøvende insekter i både Europa og Nordamerika på grund af tab af levesteder, pesticidbrug, parasitter, klimaændringer og invasive arter.
Ifølge forskere fra universitetet kan danske landmænd dog forbedre forholdene for de bestøvende insekter i Danmark ved at øge diversiteten af planter i deres græsmarker.
- Traditionelle græsmarker består typisk af få, men højtydende plantearter, som med fire eller fem årlige slæt kun giver meget lidt føde til insekter. Derfor har vi undersøgt, hvorvidt det er muligt at opretholde høje udbytter og på samme tid sørge for blomsterressourcer til bestøvende insekter ved at ændre på græsmarkens sammensætning og hyppigheden af slæt, forklarer professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Skal ikke medføre tab
Tidligere forskning viser, at øget botanisk diversitet i græsmarken kan give et stabilt udbytte, fordi planterne komplementerer hinanden. Diversiteten kan ligeledes være med til at mindske forekomst af ukrudt. Derudover har det vist sig, at en blanding af plantearter ikke alene kan bruges som foder til drøvtyggere, men også kan bruges til at udvinde protein til fodring af for eksempel grise.
- Et større miks af plantearter i græsmarken vil øge diversiteten og dermed også antallet af bestøvende insekter, men vi kan ikke forvente, at alle landmænd vil ændre på deres marker alene for biodiversitetens skyld. Der skal være fordele, ligesom det ikke skal gå ud over produktionen, forklarer Jørgen Eriksen.
Og det er netop det, forskerne satte sig for at undersøge på tre forskellige lokaliteter med varierende omgivende landskab.
Forskellige blandinger
Fire forskellige græsmarksblandinger med henholdsvis 3, 5, 11 og 13 arter indgik i forsøgene på de tre lokaliteter. Hver blanding blev undersøgt ved tre forskellige hyppigheder af slæt: 0, 2 og 4.
- Blandingerne med tre og fem forskellige arter havde mange blomster ved to slæt, som skyldes lucerne og ved fire slæt primært på grund af hvidkløver. Blandinger med 11 og 13 arter gav en stor diversitet i blomstringen over sæsonen. Det gjaldt især, når der bruges en strategi med to slæt, og vi så endda, at det var uden en reduktion i tørstofudbyttet. Her så vi faktisk heller ikke en forskel i blomstringen mellem to slæt og ingen slæt, fortæller Yoko L. Dupont, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Forskerne fandt desuden, at bælgplanterne især tiltrak de store bier, honning- og humlebier, mens de mest hyppige urter især tiltrak andre grupper, heriblandt svirrefluer.
Reducerer ikke udbyttet
Forsøgene viser, at det er muligt at sammensætte græsblandinger, der tilgodeser de bestøvende insekter, uden det reducerer markens udbytte.
- Vores resultater viser, at urter i en græs- og bælgplanteblanding med to slæt om året kan bidrage til en væsentlig forøgelse af blomster, som er vigtige for en bred vifte af vilde bestøvere.
- Undersøgelsens konklusioner kan forholdsvist nemt passes ind i en moderne landbrugspraksis med 4-5 slæt om året ved systematisk at efterlade ikke-slåede striber af mange-arts-blandinger ved hvert slæt. De kan så høstes ved det efterfølgende slæt. Det vil være med til at give en væsentlig forøgelse af fødekilden for de bestøvende insekter på det dyrkede areal, og det vil kun marginalt reducere kvalitet og udbytte, forklarer Jørgen Eriksen.
Det vil med andre ord ifølge Aarhus Universitet være muligt at bruge en kombination af forskellige græsmarksblandinger og slætstrategier i et landbrugslandskab til at fastholde et stabilt og højt udbytte samt sikre en øget bestand af bestøvende insekter som følge af en bedre botanisk diversitet.
hl