- En almindelig landmand bliver nok ikke så tit genkendt og stoppet i gågaden af folk, der glæder sig til, at hans afgrøder kommer til salg, siger Dorthe Kjærgård Pedersen, der sammen med sin mand Lars driver Kræmmergård ved Bækmarksbro i Vestjylland.
- Ja, vi er privilegerede at have så eftertragtet en vare, tilføjer Lars Kjærgård Pedersen.
På bedriften dyrker de små 50 hektar med ærter, æbler, kartofler en smule korn og selvfølgelig afgrøden, som det meste af forretningen drejer sig om: jordbær.
Varerne bliver afsat i parrets egen gårdbutik, deres tre boder, til en række butikker i lokalområdet, mens en del også bliver solgt engros til Gasa og Skive Frugt.
Og mens borgerne i Bækmarksbro og omegn har lagt mærke til familien Kjærgård Pedersen overrakte Lemvigegnens Landboforening dem i foråret et legat på 30.000 kroner fra Damgaards Fond – blandt andet for at have gjort Kræmmergårds aktiviteter endnu mere synlig, mens man også blev anerkendt for sin indsats i forbindelse med Åbent Landbrug og Lemviggaarden.
Og mens anerkendelserne varmer, får de også kinderne til at blusse en anelse.
- Jeg kan godt blive lidt forlegen, når man står i en fyldt gårdbutik, og der kommer en og siger »nej, hvor er det altså bare flot og velfortjent, at I fik det legat«. Og så er det jo bare en kæmpe ros og et klap på skulderen, at blive anerkendt på den måde af en landbrugsorganisation, siger Dorthe Kjærgård Pedersen.
For meget for én mand
Med en sæson, der lakker mod enden, er roen så småt ved at sænke sig på gården, de fleste af årets cirka 50 tons jordbær er langet over disken og hovedparten af de 27 plukkere, som huserer på markerne, når jordbærtiden er på sit højeste, er sendt hjem.
- Vi glæder os altid rigtig meget til, at sæsonen går i gang, men man kommer også altid til at glæde sig til, at den er overstået. Der er virkelig tryk på hen over sommeren, konstaterer Lars Kjærgård Pedersen, der sammen med hustruen overtog Kræmmergård i april 2016.
Dengang var det ham, der stod for det daglige arbejde – det første år med den tidligere ejer som ansat – mens Dorthe Kjærgård Pedersen fortsatte sit fuldtidsjob i et efterskolekøkken.
- Men det var rigtig travlt, og jeg ringede til Dorthe flere gange om dagen, fordi der var så mange beslutninger, som jeg mente, hun også burde være inde over, før de blev truffet. Efter halvandet år sagde jeg også til hende, at hvis hun gerne ville beholde sit arbejde, så flyttede vi, for det var for meget at gabe over ene mand, fortæller Lars Kjærgård Pedersen, der år efter år har øget omsætningen, mens arealet også er vokset betragteligt.
- Da vi overtog stedet, spurgte vi os selv, om det kunne være, at den her trend med lokale fødevarer havde toppet. Det har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet. Mit indtryk er endda, at det er blevet forstærket her under corona-krisen, hvor mange danskere har været rigtig gode til at støtte op om de lokale producenter, siger Dorthe Kjærgård Pedersen.
Lærer hele tiden
Mens Dorthe Kjærgård Pedersen har hovedansvaret for butikken og står for produktion af marmelade, sirup og meget andet lavet af afgrøderne fra egne marker, og Lars Kjærgård Pedersen primært tager sig af arbejdet i marken, deler parret opgaverne med salg og kundekontakt nogenlunde ligeligt imellem sig.
- Det er en lidt sjov branche, som adskiller sig en hel del fra det mere traditionelle landbrug. Her skal man både være landmand, reklamemand, sælger og meget mere, siger Lars Kjærgård Pedersen, der derfor heller ikke har kunnet bruge særlig meget af den første del af landmandsuddannelsen, han tog engang i starten af 1990’erne, inden han senere blev udlært klejnsmed og underviser på teknisk skole.
- For det første er der sket meget de sidste 30 år og for det andet er gartneri noget helt andet end korn, køer og grise, som jeg blev undervist i dengang. Derfor er vi også startet fra nul i forhold til det meste her, fortæller jordbæravleren, der alligevel ikke var i tvivl om, at fremtiden lå på Kræmmergård, da først gården kom til salg til den rigtige pris.
- Vi boede på et nedlagt landbrug med en del dyr, køkkenhave og to hektar, så da det her kom til salg, tænkte vi begge, at det var en genial idé. Til at starte med var der dog for meget jord og en pris, der var for høj til at vi kunne se nogen forretning i det. Det var banken nok heller ikke gået med til. Derfor gik der også et år, hvor det kun var snak, inden vi fandt en løsning, hvor vi kun købte firmaet og 12 hektar, fortæller Lars Kjærgård Pedersen, der i sin femte sæson på gården fortsat lærer.
- Vi bliver klogere og klogere for hvert år. Så selvom vi i år har en del mere en de 12 hektar, vi i sin tid overtog, er tingene ikke mere hektiske end vi følte, de var, det første år, forklarer han.
Kunsten af strække sæsonen
En del af kunsten bag en succesfuld sæson er at få tilpasset såning, plantning og lægning så både jordbær, ærter og kartofler kan høstes hver dag over et par måneder.
- Nogle gange kan man godt blive lidt misundelig på de landmænd, der kan sige »så er vi færdige med at så«, når vi selv skal ud igen næste dag og næste dag igen for at sørge for, at vi kan plukke et halvt tons ærter om dagen i to måneder. Men det er også noget af det, der er det spændende ved det. Det her med at få tingene til at gå op med både såning, plukning og afsætning. Det kan godt været udfordrende og så kræver det også en god portion held, hvis alt skal gå op, fortæller Lars Kjærgård Pedersen.
Mens afgrøderne er et naturligt omdrejningspunkt på gården, har det også krævet en del læring at drive en virksomhed, hvor udenlandsk arbejdskraft er en nødvendighed.
- Vi har lært rigtig meget af at skulle få tingene til at fungere med medarbejdere fra andre kulturer. En østeuropæisk medarbejder har bare en anden mentalitet end en dansker, og personalepleje betyder rigtig meget, siger Dorthe Kjærgaard Pedersen
Nye idéer skal gennemtænkes
Selvom der jævnligt dukker nye indfald op og man i år har forsøgt sig med både asparges, blåbær og hindbær, vil jordbærrene altid være i hovedfokus på Kræmmergård.
- Det er jordbærrene, som trækker resten. Ærter og kartofler er gode at have, men de kan ikke stå for sig selv. Det er det samme med de øvrige ting, vi forsøger os med. Vi skal hele tiden udvikle os, men det må ikke være på bekostning af jordbærrene. Man kan lave alt muligt spændende – det har vi også tit lyst til – men hvis man ikke kan passe det ordentlig, bliver det hele bare noget lort. Derfor holder vi også lidt igen, når vi får nye idéer, siger Lars Kjærgård Pedersen, der senest har lagt en idé om økologisk ægproduktion standby i skuffen.
- Jeg kan godt lide tanken om nogle fritgående høns, der går og hakker i en ærtemark, men det skal gennemtænkes, siger han og bliver suppleret af hustruen.
- Vi forsøger at være så realistisk som muligt, når vi snakker om at udvikle forretningen, og vi ved, at vi ikke har flere timer at gøre med end vi har nu. I hvert fald ikke i højsæsonen. Derfor ville ægproduktion kræve, at vi ansatte en til at passe dem, siger hun.