bannerPos

Ny undersøgelse: Landmænd vil gerne de grønne investeringer men mangler viden

Syngenta har investeret to milliarder dollars til ny innovation over de næste fem år, der skal hjælpe landmænd verden over med at tackle klimaudfordringerne. Syngenta sigter mod at levere to teknologiske innovationer hvert år.
15-01-2020 10:21

Landmænd har både fokus på miljø og klima, når de laver bæredygtige investeringer, men de har brug for øget viden om, hvad der kan betale sig, og hvilken effekt bæredygtige tiltag har. Det viser en ny undersøgelse foretaget af et uvildigt analyseinstitut for Syngenta, hvori der spørges ind til danske landmænds indstilling til bæredygtighed og klimaforandringer.

I samarbejde med det uvildige analyseinstitut Aspecto har Syngenta undersøgt danske landmænds indstilling til bæredygtige investeringer og klimaforandringer. Undersøgelsen peger på, at danske landmænd i høj grad tænker på miljø og klima, når de laver bæredygtige investeringer, og at begge udfordringer er på de fleste landmænds dagsorden.

- Undersøgelsen viser, at 71 procent af landmændene tænker på bæredygtighed, når de laver nye investeringer. Dertil kan vi se, at det er 87 procent af landmændene, der har overvejelser omkring miljøet, når de implementerer bæredygtige tiltag, og 74 procent der tager hensyn til klimaet, når de investerer i bæredygtige løsninger, fortæller Carina Skovmøller, Head of Business Sustainability Nordic.

Syngenta har fået lavet undersøgelsen for at kortlægge de bæredygtighedsudfordringer, landmænd står overfor, for at være med til at tage ansvar og finde løsninger som er målrettet landmændenes konkrete udfordringer.

Der mangler viden om tiltag og effekten af dem

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvilke overvejelser de danske landmænd gør sig omkring bæredygtighed, men også hvilke barrierer der står i vejen for, at de kan lave effektive bæredygtige investeringer og dermed gøre en forskel for klimaet.

- Undersøgelsen viser ligeledes, at det er mangel på viden blandt landmænd om bæredygtige tiltag. Det er den største barriere for dem, skarpt efterfulgt af klarhed om de forskellige tiltags faktiske bæredygtige virkning, fortæller Carina Skovmøller og uddyber:

- Det er tankevækkende, at det netop er disse udfordringer, de fleste danske landmænd står med. Hvis vi som branche effektivt skal hjælpe landmændene, er det vigtigt, vi er klar over, at de løsninger og den kommunikation som landmændene indtil nu er blevet mødt med ikke har været tilstrækkelig. Vi skal blive bedre til at komme med nye løsninger og oplyse landmændene om deres bæredygtighed, så de kan træffe optimale valg på deres bedrift.

To milliarder dollars til grøn innovation

Syngenta har afsat to milliarder dollars til innovation i bæredygtige midler og redskaber i deres stræben efter at være foregangsvirksomhed imod klimaforandringerne. EU-rapporten Green Deal, der sætter retningen for EU’s grønne omstilling, påpeger ligeledes, at der skal findes nye løsninger til at beskytte høsten mod skadedyr og sygdomme. Dette stræber Syngenta efter at hjælpe til med gennem deres nye investering i innovation, men nye løsninger skal også implementeres korrekt, hvis de skal have effekt.

- Vores undersøgelse er med til at gøre os bevidste om, hvor vi skal lægge vores kræfter, hvis vores innovation succesfuldt skal finde vej ind i landmændenes produktioner. De savner ny forskning, men også viden om de tiltag de allerede kan gøre i dag, fortæller Carina Skovmøller.

- Men vores innovation og ydelser skal også understøtte den forretning, som landmændene driver. Vores løsninger skal ikke blive forretningsmæssig utopi, men de skal være nemme at implementere, gøre en forskel for klimaet og være lette for landmændene at forstå, så de fortsat kan drive deres forretning.

Image og forretningspotentiale betyder noget

71 procent af de adspurgte landmænd tænker bæredygtighed ind i de beslutninger, de tager i bedriften. Dertil er det interessant, at lige knap tre fjerdedele af landmændene tænker over deres image, når de investerer bæredygtigt.

- Landmændene har stået meget for skud, og resultaterne af undersøgelsen kan være et udtryk for, at de ofte føler sig som mediernes syndebukke, når snakken falder på miljø og klima, fortæller Carina Skovmøller.

Det er dog ikke kun et godt image, der er drivkraft for løsningerne. 69 procent af de adspurgte landmænd ser også et forretningspotentiale i at investere bæredygtigt. Dertil har 96 procent af de adspurgte landmænd fokus på de økonomiske konsekvenser af deres bæredygtige investeringer.

- Det er jo først og fremmest en forretning landmændene driver, og derfor er det godt, at de kan se, at der også er et forretningsmæssigt potentiale i at investere grønt. Vores største udfordring i industrien er netop at finde grønne initiativer, som samtidig sikrer en fortsat god konkurrenceevne, slutter Carina Skovmøller.

hl

Sociale grise vokser hurtigere

Forskning viser, at genetisk selektion for sociale egenskaber øger tilvæksten hos krydsninger. Samtidig viser foreløbige resultater, at grise i grupper med høje sociale avlsværdier har færre ørebid og er roligere.

Arealet under vådfoderkrybben er ikke fast gulvareal

Miljøstyrelsen har i en række helpdisk-svar beskrevet, at arealet under vådkrybben ikke kan medregnes som andel af det faste gulv. Ifølge Seges Svineproduktion har husdyrbrug, som hidtil har medregnet arealet under krybbe som fast gulvareal, mulighed for enten en retlig eller fysisk lovliggørelse.

Fleksibiliteten er det vigtigste

Egentlig er Väderstad Tempo-præcisionssåmaskinen grundlæggende udviklet til i højt tempo at tilså klodens enorme majsarealer. På fynske Hofmansgave anvendes maskinen især fordi den er så fleksibelt og med samme præcision sår både roer, spinat, raps og majs, siger driftsleder Dennis Hansen.

Måske den perfekte såmaskine til maskinstationen og driftsfællesskaber

De kommende Espro-såmaskiner fra Kuhn vil ifølge importøren, MI, få mange nye features, som kun vil gøre maskinen endnu mere velegnet og fleksibel til maskinstationer, driftsfællesskaber og hos landbrug med maskinsamarbejder.

Vårbyghøst i juli

På Østfyn blev høsten af vårbyg indledt i denne uge. Blandt andet på Langløkkegård i Kullerup.

Køberne kommer tilbage i afgrødemarkedet

Der har ikke været den store efterspørgsel efter afgrøder hen over sommermånederne. Det er der til gengæld nu, hvor salgs- og høstpresset så småt ebber ud. Det er blandt andet Kina, der udnytter de forholdsvis lave priser for afgrøder og kollapset i dollarkursen til at booke store tonnager fra især USA.

Styr på efterafgrøderne

Nu, hvor høsten er i fuld gang, gælder det om også at få styr på efterafgrøderne.
Side 1 af 1887 (37730 artikler)Prev1234567188518861887Next