bannerPos

Planteavlskonsulent: - Er I professionelle planteavlere, har I efterafgrøder – uanset lovgivning

LMO afholdt i sidste uge deres første af en række planlagte morgenmøder. Emnerne var efterafgrøder, vintersæd, vinterraps og ikke mindst de globale kornmarkeder og salgsstrategi.
Både efterafgrøder, vintersæd, vinterraps og ikke mindst de globale kornmarkeder og salgsstrategi var emner på LMO Planteavls morgenmøder.

- Efterafgrøderne er kommet for at blive i forhold til lovgivningen – men hvis I ser jer selv som professionelle planteavlere, så ville I have dem uanset – for de virker, og de øger udbyttet.

Sådan indledte Ole Møller Hansen, afdelingsleder for LMO Planteavl, da han i tirsdags talte til de mange fremmødte landmænd til LMO Planteavls morgenmøde, hvor både efterafgrøder, strategi for vintersæd og de globale kornmarkeder blev gennemgået.

- I det nyeste forsøg er der tydelige gevinster på merudbyttet, hvis man har haft efterafgrøder forinden, og derfor er de altså bare rigtig gode at have med. Og selvom I ikke får penge i kassen af dem, så er det også vigtigt, at I går ind til det med et ønske om at få det til at lykkes. Det betyder, at I etablerer efterafgrøderne korrekt og passer dem, som havde det været enhver anden afgrøde, fortalte Ole Møller Hansen, før han listede op, hvad man som planteavler skal gøre for at holde efterafgrøderne i god gænge. 

Han pegede på især kålbrok som et af de emner, som mange landmænd frygter i forbindelse med efterafgrøder. De korsblomstrede arter kan nemlig opformere kålbrok, og det er en udfordring i sædskifter med raps.

- Her handler det om, at man har styr på sit sædskifte og har fem rapsfrie år. Derudover skal man undgå ekstremt tidlig såning af vinterraps, ligesom man skal gøre alt for at undgå spildplanter af raps og kostblomstret ukrudt. Og så skal man undgå fugtige områder i marken og sørge for at få kalket godt ud fra de jordprøver, der tages, sagde han og uddybede, at især spredning af jord fra mark til mark kan være en smittebærer i forhold til kålbrokken.

- Så få nu gjort ploven ren, inden I skifter mark. Det er så nemt at få klaret, og der kan være utrolig meget smitstof i bare en lille klump jord.

Nye regler for indberetning af efterafgrøder

Efter at have gennemgået de forskellige typer af efterafgrøder, herunder MFO, de pligtige husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder, gav Ole Møller Hansen en introduktion i de nye registreringsregler for efterafgrøderne.

- Førhen kunne vi klare en del af papirarbejdet i april, men det kan vi ikke længere, og derfor skal der som noget nyt indberettes alt vedrørende efterafgrøder senest 10. september. Derudover er det nu på markniveau, og der skal tegnes kort, hvor I indberetter det areal, der er til rdighed på bedriften med skæringsdato fra den 31. juli samt efterafgrøder på hver enkelt mark. Men hvis I er tvivl, så hiv fat i jeres planteavlskonsulent, sagde han til det første af tre planlagte morgenmøder.

Græsukrudt i vintersæd vinder frem

Også planteavlskonsulent Casper Andersen klædte de mange tilhørere på til strategien for vintersæden. Her kom det blandt andet frem, at problemerne med græsukrudt kun bliver værre.

- Lige nu ser vi både væselhaler og rævehaler mange steder, både i pløjefrie områder og på pløjede marker. Det skyldes blandt andet, at det milde efterår gav optimale vækstbetingelser for græsserne, og derfor skød de op i foråret, fortalte Casper Andersen og uddybede, at der ville være en gevinst ved at så de kommende afgrøder efter 15. september.

- Hvis man eksempelvis har 500 græsser på en kvadratmeter, halveres bestanden typisk ved at pløje. Derefter giver vårsæd en rigtig effektiv behandling, ligesom der også kan være gevinster ved at lave falske såbed, senere såning og ikke mindst øget udsædsmængde såvel som de konkurrencestærke sorter. På den måde kan man komme rigtig langt imod græsserne.

hl

Ingen udsigt til prisstigninger

Cheføkonom hos Agro Markets og LMO, Hans Fink, var også mødt op til LMO’s morgenmøde for at give en rundtur i det globale kornmarked. Her var meldingen, at der ikke ser ud til at være prisstigninger på vej på korn, da der er udsigt til en stor global kornavl.

- I forhold til hvede, er der på verdensplan et kæmpe plus, og vi kommer derfor tilsyneladende ikke til at mangle hvede. Så at tro på, at priserne skal stige voldsomt, det er svært at få til at rime på hvedeforsyningen, så der må man nok sande, at prisen i hvert fald ikke stiger meget, vurderede Hans Fink og pegede på, at eksempelvis møllehveden netop nu lå på 132 kroner pr. hektokilo på børsen i Paris.

Køb og sælg i bidder

- Det peger altså lidt nedad. Derudover er den amerikanske hvedeeksport svag, og samtidig har vi også billig korn fra Baltikum og Polen, og det presser desværre priserne, sagde Hans Fink, førend han også anbefalede de fremmødte landmænd at købe og sælge deres afgrøder i bidder i den kommende tid.

- Det er vigtigt, at man spreder sin risiko, og det betyder altså, at man ikke køber eller sælger det hele i en mundfuld. Vi har respekt for prisudsving, og vi tror ikke på, at der er nogen, der kan forudsige prisen helt – derfor handler vi også over flere omgange, sagde han og afsluttede med at slå et slag for handelsplatformen CommodiTrader, hvor lokale landmænd har mulighed for at handle internt med hinanden.

JCB læsser nyheder op på Agritechnica

Opgraderinger, nyheder, simulatorer. Der er masser af interessante ting på JCBs stand på Agritechnica. Dennis Faurby, markedschef hos Nicolaisen & Larsen, viser frem.

Rotorklipper bliver væsentlig kraftigere

Spearhead forhandles i dag af de seks Danish Agro maskinforretninger i Danmark. På Agritechnica blev en ny Multicut 630 rotorklipper lanceret.

Sølvmedalje giver GreenTec-opfindelse enorm opmærksomhed

For 12 år siden hentede Kolding-firmaet hæder i Hannover. Nu gentager historien sig, mens kunder strømmer til standen. Det samme gør ordrerne.

Kartoffeloptager klar til marken

Den to-rækkede optager Grimme EVO 280 med otte tons tank er nu i fuld produktion.
Side 1 af 1690 (33782 artikler)Prev1234567168816891690Next