Alle dele af samfundet skal medvirke, og der skal handles nu og her, for at stoppe og reducere den globale opvarmning, der ellers fortsætte med at give stigende vandstand, tørke og oversvømmelser, mangel på drikkevand, og store folkevandringer overalt på kloden.

Det var en del af budskabet, da direktør i Concito - Den grønne tænketank, Christian Ibsen, talte ved Agrovi’s planteavlsmøde onsdag aften på Metalskolen i Jørlunde.

Christian Ibsen efterlyste ledere nationalt og globalt, der ville tage ansvar, men opfordrede samtidig de fremmødte landmænd til at være innovative og omstillingsparate.

Jordens befolkning vil øges markant frem mod 2050 - til over ti milliarder, deraf alene med 3,5 milliarder i Afrika. Derfor er der ingen tid er at spilde, understregede han.

Veganere løser ikke problemerne

 - Antallet af mennesker stiger, velfærden stiger og levealderen stiger, og samlet set er der et stigende fødevarebehov. Vi må dog erkende, at verdens fødevaresystem samlet skal fylde mindre, men samtidig kunne mætte mange flere.

Christian Ibsen mener ikke, at det vil løse verdens fødevareproblem og den globale opvarmning, selv om alle bliver veganere.

- Men der er ingen tvivl om, at vi skal have skiftet diæt og spise mindre, for ellers når vi aldrig nogle af de stillede mål.

Han pegede videre på mange årsager til den alt for store CO2-udledning, men gjorde samtidig gældende, at det kun er en mindre del, der skyldes kvæg, om end der til verdens samlede animalske produktion indgår areal til foder med mere svarende til Nord- og Sydamerika tilsammen.

Bæredygtighed og fremtiden

Concito-direktørens indlæg skulle ses som et blandt flere i relation til temaet for Agrovis planteavlsaften, der havde overskriften »Et kig ind i fremtiden – hvad bliver dagsorden for planteavlen fremadrettet?«.

Planteavlschef Hans Henrik Fredsted slog indledningsvis tonen an foran de knapt 200 fremmødte, da han blandt andet konstaterede, at det efter vejrekstremer i både 2017 og 2018 kun kan gå fremad.

Hans Henrik Fredsted tog videre udgangspunkt i - tre kloge menneskers nytårsudtalelser, som han formulerede det: Dronningen, statsministeren og Agrovis direktør Niels Peter Ravnsborg. Alle tre havde en rød tråd i deres taler, nemlig klimaet, klimaforandringerne og bæredygtighed.

- Alle taler om bæredygtighed, men hvad er det? Man kunne selvfølgelig sige, at groft forenklet er det sorte tal på bundlinjen, for ellers kan bedriften ikke bære sig selv, anførte Hans Henrik Fredsted, men mener samtidig, at bæredygtighed skal ses i en større global sammenhæng, hvor det handler om at efterkomme samfundets behov for fødevarer i nutiden, men også om at bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer.

- Dermed har vi også en fælles agenda omkring bæredygtighed, lød det fra Hans Henrik Fredsted, der samtidig henviste til de 17 verdensmål, som blev vedtaget med klimaaftalen i Paris i 2015.

De bedste af de bedste

Blandt aftenens andre indledere var også driftsøkonomikonsulent Jens Toksvig Bjerre, der så på, hvor de 10 procent af de dygtigste planteavlere tjener deres penge.

- Det gør de primært ved at sælge deres afgrøder bedre, helt præcist 2.541 kroner pr. hektar bedre end gennemsnittet for de i alt 400 planteavlere i Agrovi, som dyrker mere end 50 hektar.

Samtidig nævnte han, at de har hentet lidt på stykomkostninger, såsom gødning, planteværn og diverse, samt ved kontante kapacitetsomkostninger, herunder maskinstationsomkostninger, vedligehold, løn inklusive ejeraflønning og diverse. Det har samlet betydet en besparelse på 671 kroner pr. hektar.

Samlet var der sidste år en forskel på 3.565 kroner pr. hektar før finansiering mellem de 10 procent bedste planteavlere og den gennemsnitlige Agrovi-planteavler.

Planter