Skovrejsning: Tilskudsmuligheder og klimatilpasning
Ansøgningsfristen til tilskud til skovrejsning 2019 er 30. august. Landbrugsstyrelsen der nu forvalter ordningen forventes først at sætte noget på deres hjemmeside efter 9. april.
Søren Paludan på en træbænk, der illustrerer hvor godt skovtræer er til at oplagre CO2.
Ordningen forventes imidlertid uændret i forhold til sidste år: - Minimum 2,0 ha landbrugsareal skal tilplantes, - Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ, - Der er mulighed for brug af kemi mod nedsat tilskud, - Der er mulighed for dybde/reolpløjning mod nedsat tilskud, - Prioritering kan igen i år blive aktuel. Der er afsat 35 millioner kr. som i 2018.
Tilskuddet er for ansøgningsrunden 2019: Skovrejsning løv: 28.000 kr./ha - Skovrejsning nål:12.000 kr./ha - Tillæg hvis der ikke dybdepløjes og ikke bruges kemi: 4.000 kr./ha - Tilskud hegn: 15 kr./m - Grundbetaling (arealtilskud) ingen tidsbegrænsning: Ca. 1850 kr./år
På Sjælland er der en række delvand-oplande hvor afvandingen sker direkte til havet hvor der pt. ikke kan opnås tilskud. I 2021, kommer en ny ordning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. I en ny ordning fra 2021 kan forventes, at andre aspekter som, CO2 binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå.
Skov kan komme til at stå højt på den politiske dagsorden. Derfor vil jeg anbefale, at man allerede nu får udarbejdet et projekt uanset om man ligger et sted hvor skovrejsning med tilskud ikke er mulig. Pludselig er der nye muligheder. Tilsvarende skal man ikke lade sig afskrække af at ligge i et område hvor skovrejsning er uønsket. Rigtig mange steder er det muligt at få dispensation.
Hvordan klimatilpasser man sin nye skov?
Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg ca 100 år og eg ca 150 år. Hvordan er klimaet om 50-150 år? Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på 2 grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder.
De træarter vi vælger, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte for tørke og vælter let i storm. Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag. Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 % vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte.
Træer med større genetisk diversitet klarer sig generelt bedst. Eg og Lind er arter med stor robusthed i forhold til klimaændringer. Bøg, Ær, birk, Kirsebær, lærk og Douglas klarer sig også relativt godt. Der er meget at tænke på når man planter skov. Træerne har imidlertid som langt levende organismer grundlæggende en generel høj tilpasningsevne, så man skal ikke være for bekymret.
Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv. En ny art som jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje). Den gror hurtigt har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven.
Blandt nåletræerne ser jeg et stort potentiale i douglasgran og thuja der begge er robuste og hurtigt voksende. De kommer i øvrigt begge fra Nordamerika, hvor istiden ikke har indsnævret den genetiske variation.
Skoven betydning for CO2 lagring
Træarterne vokser forskelligt. Douglasgran og thuja på gode lokaliteter kan have en samlet tilvækst på 1200 m3 totalmasse på 60 år eller 20 m3/år. Eg og bøg er højst det halve. I en tæt nåleskov står efter tydninger op til 6-700 m3 vedmasse, I bøgeskoven står op til 500 m3/ha og egeskoven op til 350 m3 /ha.
Det er store tal når vi sammenligner med at det årlige CO2 forbrug i Danmark er ca 1 ton CO2 pr. person. Bare én hektar skov lagrer altså 10-20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for, at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på 5000 m2, svarer således til en families på 4 årlige CO2 forbrug
Lystskov ved gården
Ofte kan et lille skovstykke på 5000-10.000 m2 i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 ha.
Det kan have stor værdi for den daglige glæde, kan fungere som en god jagtmæssig remise og har endelig også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes min 2,0 ha.
