Bekæmpelse af rodukrudt i korn: Sprøjt hellere lidt for sent end lidt for tidligt

Alle frygter en kornmark, hvor tidsler eller gråbynke har bredt sig ud af kontrol. Men hvilke midler har vi efterhånden tilbage, og hvornår skal de ud for at give den bedste virkning? Her er en opdateret oversigt.

Ukrudtsfrø af rodukrudt som gråbynke blæser ind fra grøftekanter. Foto: Poul Henning Petersen, Seges. Gråbynke har et meget stort og forgrenet rodnet. Trods bekæmpelse med høj dosis i maj er de fleste skud i juli i vækst igen. Foto: Poul Henning Petersen, Seges Vild kørvel er flerårig. Den spreder sig sjældent fra grøftekanter og markskel, men kan i nogle få marker blive til et ukrudtsproblem. Foto: Lenette Broksø Iversen, Velas. Aftenpragtstjerne har knopskydende rødder og kan især i majs udvikle og sprede sig til bestande, som kræver bekæmpelse andre steder i sædskiftet. Ingen majsmidler har tilstrækkelig effekt, og radrensning bekæmper kun planterne imellem rækkerne. Foto: Bent Jensen, Agri Nord

Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt får man ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej.

Det understreger Seges Innovation, der giver en status på virksomme midler og metoder mod det besværlige rodukrudt i korn.

Altså ikke for tidlig sprøjtning mod rodukrudt og derfor kræver det ofte en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken godt ned i afgrøden.

Brug god vandmængde

Det gøres som bekendt med grov forstøvning og lav kørehastighed.

- Anvend mindst 200 liter vand pr. hektar og gerne lavdriftsdyser, refleksdyser eller kompaktluftinjektionsdyser.

- Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling også en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde, lyder det fra Seges.

Gråbynke

Størrelsen af gråbynkeplanterne har stor betydning for den effekt, som det er muligt at opnå.

Der er endnu ikke tilstrækkeligt forsøgsgrundlag til at fremhæve nogle midler frem for andre.

Følgende midler har effekt: U46 M / Metaxon (MCPA), Zypar, Mustang forte, Catch, Express 50 SX / Nuance og Pixxaro EC.

Alle midler vil i høj dosis bekæmpe små planter, der endnu ikke har dannet en stor grenet jordstængel.

Mod store flerårige planter med kraftige jordstængler, vil en flerårig indsats være nødvendig.

Aftenpragtstjerne

Aftenpragtstjerne optræder på nogle arealer i massive bestande. Det gælder især på arealer, hvor der i en årrække intensivt er dyrket majs.

Den er vanskelig at bekæmpe.

Tilgængelige forsøgsresultater tyder på, at den bedste mulighed vil være en blanding af metsulfuron og MCPA, for eksempel Nicanor SG + Metaxon.

Spildkartofler

Mod spildkartofler giver Starane 333 HL / Flurostar 180, Pixxaro EC, Zypar og Mustang forte i højeste tilladte doseringer i vårsæd en effekt på 70-80 procent.

I vintersæd er en højere dosis godkendt og kan øge effekten lidt, men der vil stadig blive sat døtreknolde, som giver genvækst den følgende sæson.

Glyphosat før høst, som er tilladt som pletsprøjtning mod flerårigt ukrudt, herunder spildkartofler, ødelægger døtreknoldene, så genvækst den følgende sæson er meget beskeden.

Vild kørvel

Vild kørvel er flerårig og optræder ind imellem som betydende ukrudt i vintersæd. Det er oftest mindre arealer, hvor der er mange planter.

Det er mest almindeligt, at der forekommer enkelte planter, som ikke har betydning som ukrudt. De kan være spredt fra vejkanter eller markskel.

Flere midler bekæmper små planter, mens der er set meget varierende effekt mod store veletablerede planter.

De få tilgængelige forsøgsdata tyder på, at metsulfuron og pyroxsulam har god effekt, men formentlig også tribenuron - altså aktivstofferne i Nicanor SG, Broadway/Rexxade og Express 50 SX.

En løsning i vinterhvede, vinterrug og triticale kan derfor være Rexade 440 + Ally.

Agertidsel, agerpadderok og svinemælk

  • MCPA i form af midlerne Metaxon eller U 46M har god effekt mod agertidsel, agerpadderok og svinemælk.

  • Tilsætning af ammoniumsulfat øger effekten mod agerpadderok. Tilsætning af ammoniumsulfat forbedrer sandsynligvis også effekten mod agertidsel ved lav luftfugtighed.

  • Vær opmærksom på at få behandlet med MCPA inden kornets stadium 39, hvilket vil sige indtil fanebladet er fuldt udviklet. Dels er dette sprøjtefristen, og desuden er der risiko for skade på kernesætningen ved senere anvendelse.

  • Mustang forte har god effekt mod agertidsel, agersvinemælk og agerpadderok.

  • Vær opmærksom på restriktionerne for dyrkning af efterfølgende følsomme afgrøder på 14-24 mdr. efter anvendelsen afhængig af afgrøde og på begrænsning i anvendelse af halm fra afgrøder behandlet med Mustang Forte.

Læs også