Får du 100 point på dit IPM-skema?

Jordbrugere kan udfylde skema om integreret plantebeskyttelse fra 1. oktober for vækstsæsonen 2020/2021.

I årets første måneder skulle jordbrugere for første gang udfylde et skema med 14 spørgsmål om integreret plantebeskyttelse, også kendt som IPM.

Her fra 1. oktober har Miljøstyrelsen åbnet for den anden sæson for udfyldelse af IPM-skemaet.

- Så snart, man som jordbruger har indberettet sine sprøjtejournaldata for den forgangne sæson, kan IPM-skemaet udfyldes, lyder det fra Miljøstyrelsen

Jordbrugerne skal igen vurdere, hvor tæt de kommer på de maksimale 100 point.

Skal øge opmærksomhed på IPM

● De fleste jordbrugere er forpligtet til at udfylde IPM-skemaet.

● Formålet er at sikre øget opmærksomhed på de otte IPM-principper og at øge jordbrugerens anvendelse af de mange IPM-værktøjer.

● IPM skal bidrage til at forebygge forekomsten af skadevoldere og forebygge udvikling af resistens mod pesticider.

● Udfyldelse af skemaet tager cirka 15 minutter og kan betragtes som jordbrugerens kursus i IPM.

● Skemaet er en påmindelse om, hvad der kan foretages af ændringer på bedriften, for at øge indførelsen af IPM-principper med henblik på at reducere pesticidforbruget.

Læs også