Der er store politiske ambitioner om skovrejsning i Danmark. Men det kan medføre en høj regning hos de landmænd, der skal lægge jord til.
Da deltagerne i den grønne trepart kom ud af forhandlingslokalet i sommer, blev der malet med den store klimapensel. Nu skulle et område på størrelse med Fyn, 250.000 hektar jord, plantes til med skov for at hjælpe landbruget med at sænke sine udledninger af klimagasser.
Det skal ske frem mod 2045 ifølge trepartsaftalen. Til formålet er der oprettet en grøn arealfond, der skal give landmænd kompensation for at begrænse sin produktion til fordel for skovarealer.
Men spørgsmålet er, om træerne vokser ind i himlen. Ifølge Jyllands-Posten vil landmænd, der udtager jord til fordel for skov, blot kunne se frem til at få 75.000 kroner pr. hektar. Og det skal ses i forhold til, at en hektar god landbrugsjord typisk kan indbringe op over 300.000 kroner i fri handel. Med andre ord, en dårlig forretning mange steder.
Jeppe Bruus’ opgave som trepartsminister kan blive lige så umulig som hos Skat
Kalder tilskudsordning helt på månen
De nuværende forhandlinger om den grønne trepart kører i disse uger. Men udenfor står blandt andre Danmarksdemokraterne, og klimaordfører Mads Fuglede peger på det paradoks, der er i at ville gøre noget for klimaet, og ikke kompensere landmændene for jordens reelle værdi. Han kalder økonomien i skovdriftsdelen helt på månen.
- Man siger til folk, at de får skov, men det gør de nok ikke, siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at alternativer som fx at etablere solceller på sin jord appellerer langt bedre rent økonomisk til lodsejere.
- Der er ingen tvivl om, at hvis man som landmand ser, at man kan få et lavt tilskud for en hektar skov, overfor et højt, hvis man etablerer solceller, så vil mange landmænd nok tænke, at det er bedst for forretningen. Det vil deres bank nok også råde dem til, siger Mads Fuglede til avisen.
Flere penge i solceller
Flere landmænd har fortalt DR Nyheder, at udviklere af solcelleprojekter har tilbudt lodsejere op mod det dobbelte af, hvad deres jord kan indbringe til landbrugsproduktion.
Spørgsmålet er så, hvordan politikerne vil reagere, hvis økonomien i flere grønne tiltag ikke giver mening for landmænd. Og i Jyllands-Postens podcast, »Hvis du vil vide mere«, lægger Ida Auken, der er ordfører for grøn trepart fra Socialdemokratiet ikke skjul på, at man kan gå fra gulerod til pisk.
- Nu giver vi først muligheden for at klare det her af frivillighedens vej og med de gulerødder, vi har givet. Men der hænger altså også en pisk derude, hvis man ikke bruger vinduet de kommende to år til at få løst det. Lad være med at sidde og vente på flere penge. Man skal vide, at det ikke er gratis at lade være med at gøre noget, for det her skal løses, siger hun.
Skal hele skoven i flyttekasse?
Klar med grovfilen
Hun anerkender, at 75.500 kroner ikke er en høj pris for en hektar landbrugsjord, og at det nok som udgangspunkt kun vil række til at tage de mindst produktive jorde ud i Danmark.
Men det hænger også sammen med, at man politisk set gerne vil have skov på steder, hvor det også kan gavne vandmiljø. Og man er ikke bange for at tage grovfilen frem, lyder det fra socialdemokraten.
- Ved klimaopgaven kan man bare tage de dårligste jorde. Vi ved godt, at der skal mere til, hvis man også vil have kvælstofeffekten. Det er bare ikke alt sammen penge. Noget af det er, at vi stiller nogle krav og siger: forureneren betaler. Jeg håber, de kan finde ud af det lokalt. Kan de ikke det, har vi nogle lidt skrappere midler i værktøjskassen, siger Ida Auken.