L&F-formand uenig med vandplanerne i den grønne trepart: - Fagligheden lider et knæk

Aftaleparterne har valgt, at Danmark på den korte bane skal planlægge efter kvælstofmål i det såkaldte scenarie 1. Det valg er Landbrug & Fødevarer uenig i, for disse mål er i konflikt med EU's fælles miljømål for de mere åbne kystvande i Danmark, hvor hovedparten af kvælstofbelastningen kommer fra vores nabolande.

- Fagligheden lider et knæk i de områder, hvor man overimplementerer vandplanerne. Det er en politisk beslutning, vi ikke forstår, udtaler formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, i en pressemeddelelse mandag.

- Her kommer vi til at spilde en masse ressourcer på at forfølge miljømål, som vi ikke kan nå, når nabolandene ikke følger samme målsætninger, tilføjer han.

Interkalibrering er en sejr

Derfor har førende europæiske eksperter også rådet Danmark til at følge de fælles EU-besluttede miljømål, som er grundlaget for det såkaldte scenarie 3.

- For os er den såkaldte interkalibrering derfor en kæmpe sejr; at man også skal arbejde internationalt med vandmiljøet, så vi ikke kæmper forgæves for god økologisk tilstand de mange steder, hvor ydre påvirkninger spiller en stor rolle. Det er meget positivt, at overimplementeringen nu har fået en udløbsdato. Ifølge aftalen skal vores vandplaner senest i 2029 følge de fælles EU-bestemte miljømål i de åbne vandområder. Så kan vi fokusere ressourcerne på at reducere kvælstofudledning i de mere lukkede fjorde, hvor danske udledninger har meget større betydning for vandmiljøet, siger formanden.

Han henviser her til det internationale fokus, der er aftalt i den oprindelige trepartsaftale, og som udmøntes i en interkalibreringsgaranti i den netop besluttede politiske rammeaftale.

- Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal i mål. Vi skal have langt bedre tilstande i vores fjorde og have. Og i landbruget vil vi løfte vores del. Men at man politisk har besluttet at stramme grebet unødigt om flere vandoplande, får alvorlige konsekvenser. Ikke mindst omkring Lillebælt og Fyn. Her vil kravene – i hvert fald indtil interkalibreringen er gennemført – blive unødigt høje og unødigt dyre. Det komplicerer arealplanlægningen i en årrække.

- Når alt kommer til alt, kan jeg kun være tilfreds med den afgørende forskel, vores medvirken har betydet. Alternativet til en trepartsaftale med bred politisk opbakning havde været en stor ulykke for erhvervet, og aftalen er samlet set en sejr for både det gode landmandskab, klima, natur og miljø, tilføjer formanden.

Bakkes op af Spiras-formand

Den kritik bakker man op om hos formanden for Spiras, Henrik Jessen, i en pressemeddelelse mandag.

- Det er drønærgerligt, at det blev scenarie 1, når det gælder kravet til reduktion af kvælstof til vores havmiljø. Det er det skrappeste scenarie – men også det mest ufaglige, som ikke tager højde for, hvad vores nabolande gør. Vi kan kun beklage, at man har valgt ikke at lytte til de internationale eksperter og dermed tilsidesætter scenarie 3, udtaler han.

- Det faktum, at vi rent faktisk deler vand i Østersøen med Tyskland og Sverige, ses der helt bort fra. Det kan kun undre, at man tror, at vi lever i et lukket akvarie, hvor der ikke tages højde for påvirkning af vand fra nabolandene, tilføjer han.

Han understreger dog, at det heldigvis er indbygget i den politiske aftale, at man senest i 2028 skal lave en ny fælles målsætning – den såkaldte interkalibrering – med Danmarks nabolande.