Ny kvælstofprognose får L&F til at kræve stop for kvælstofregulering

Landbrug & Fødevarer retter nu en skarp kritik mod myndighedernes nye foreløbige prognose for kvælstofreduktioner.

Ifølge organisationen vender prognosen op og ned på det indsatsbehov, som de 23 lokale treparter hidtil har arbejdet ud fra. Det betyder, at nogle områder, der tidligere stod til store kvælstofreduktioner, nu ser ud til at få et langt mindre behov, mens andre områder går den modsatte vej.

For Landbrug & Fødevarer er det et tegn på, at lodsejere og kommuner bliver bedt om at træffe vidtgående beslutninger på et usikkert grundlag.

-Vi gør alt, hvad vi kan for at levere ude i de lokale treparter. Men forvirringen er desværre total, og kvælstofreguleringen virker efterhånden mere omskiftelig end det danske sommervejr. Vi ser nu områder, hvor de lokale treparter har kæmpet hårdt for at nå deres mål for kvælstofreduktion, men hvor områderne nu ikke længere vurderes at have et behov for reduktioner. Samtidig er billedet det modsatte andre steder. Det er useriøst og en uanstændig behandling af de danske lodsejere. Derfor bør politikere og myndigheder nu stoppe op, trække vejret og få regnet ordentligt på tingene, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Områder skifter status

Ifølge L&F bygger kritikken blandt andet på beregninger fra SEGES Innovation, der har regnet på myndighedernes nye prognose.

Her lyder vurderingen, at 25 procent af det dyrkede areal får hårdere regulering, mens 15 procent får en mere lempelig regulering. Dermed bliver i alt 40 procent af det dyrkede areal i Danmark påvirket af de ændrede forudsætninger.

Som eksempel peger organisationen på store landbrugsområder ved Vadehavet ud for Lister Dyb. Her var der indtil for få dage siden ifølge Landbrug & Fødevarer ikke lagt op til kvælstofreduktioner. Med den nye prognose peger det ifølge organisationen nu i retning af, at reguleringen kan blive sat op til det maksimale med kort varsel.

Det modsatte billede tegner sig ifølge L&F ved den nordlige del af Isefjord på Sjælland. Her har der været arbejdet med omlægningsplaner for at skabe kvælstofreduktioner, men i den nye prognose fremstår reduktionsbehovet ifølge organisationen som minimalt.

- Hvis ikke det her var så alvorligt, så var det til at grine af. Men faktum er desværre, at man politisk spilder både samfundets penge og lodsejernes tid. Omkring Isefjord har der været massive indsatser, og der er lagt utallige arbejdstimer hos kommuner og lodsejere i at planlægge og igangsætte jordomlægning, vådområder og meget andet, siger Søren Søndergaard og fortsætter:

- Nu siger den nye prognose fra myndighederne så, at reduktionsbehovet er minimalt. Hvad vil regeringen sige til kommunen og de mange lodsejere, som har spillet ind med jord til ordningerne, og hvordan kan man som lodsejer have tillid til den videre proces, fortsætter L&F-formanden.

Projekter er allerede sat i gang

Kritikken kommer samtidig med, at der allerede er indmeldt en betydelig indsats i Mars-databasen. Her fremgår det, at der aktuelt er indmeldt projekter, som reducerer kvælstofudledningerne med 4.960 tons. Det skal ses i forhold til et samlet indsatsbehov i treparten på 12.776 tons.

Ifølge Landbrug & Fødevarer risikerer den nye prognose derfor at vende op og ned på arbejdet i områder, hvor kommuner, lokale treparter og lodsejere allerede har brugt tid og ressourcer på at planlægge kvælstofreducerende tiltag.

Organisationen peger samtidig på, at andre områder, blandt andet Bornholm og dele af Vadehavsområdet, ifølge den nye prognose nu kan få behov for store indsatser, selv om de tidligere ikke har haft adgang til samme omlægningsprojekter eller puljer.

- Prognosen er uhyggelig læsning for lodsejere på eksempelvis Bornholm eller ved Vadehavet. Her har der ikke været adgang til omlægningsprojekter eller puljer, fordi data har vist, at alt var i orden. Nu er billedet vendt til, at det er de områder, der har behov for store indsatser. Det viser, hvor usikre data myndighederne arbejder med, og man kan undre sig over, at vi som samfund ikke bruger tid på at skaffe solide data og sikre et stærkt fagligt grundlag, inden vi beder lodsejere om at sælge jord, omlægge eller lægge store områder brak, siger Søren Søndergaard.

Vil have reguleringen udskudt

L&F mener, at den nye prognose bør få regeringen og myndighederne til at stoppe op. Ifølge organisationen viser de store ændringer, at det faglige grundlag for kvælstofreguleringen er for usikkert. Derfor bør reguleringen udskydes, indtil datagrundlaget og beregningerne er på plads, lyder det fra formanden.

- Regeringen bør rejse en tur rundt til de berørte lodsejere og kommuner for at høre deres historier. Der er simpelthen brug for, at det politiske Danmark forholder sig til den enkelte i stedet for at gentage de gammelkendte talelinjer om, at landmanden ved præcis, hvad han eller hun skal gøre, siger Søren Søndergaard.

Landbrug & Fødevarer har flere gange tidligere advaret om, at datagrundlaget bag kvælstofreguleringen var usikkert. Men ifølge Søren Søndergaard er omfanget af ændringerne i den nye prognose alligevel overraskende.

- At der over natten ser ud til at ske så store forandringer, er meget ildevarslende. Det viser, at myndighederne er på glat is, og det bør man tage den politiske konsekvens af og udskyde reguleringen, indtil myndighederne har deres data og faglige grundlag på plads, som oprindeligt aftalt i trepartsaftalen, siger Søren Søndergaard.

Effektivt Landbrug arbejder på at få en kommentar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til kritikken fra L&F.