Undersøgelse: Zink og kobber fra husdyrgødning forurener tusindvis af vandløb

Næsten 80 procent af de undersøgte danske vandløb er forurenet med tungmetallet zink, mens kobber overskrider grænseværdierne i næsten halvdelen.

Det fremgår af en gennemgang, som DR Nyheder har lavet af de data, der ligger til grund for Miljøministeriets seneste vurdering af den kemiske tilstand på knap 6.700 vandløbsstrækninger. Ifølge tal fra Miljøministeriet og Miljøstyrelsen anslås henholdsvis 70 og 75 procent af den zink og det kobber, der ender i vandmiljøet, at stamme fra landbrugsgødning.

Særligt svinegylle bliver fremhævet som en væsentlig kilde. Zink og kobber er gennem en årrække blevet tilsat grisefoder, blandt andet for at forebygge diarré hos smågrise og fremme dyrenes vækst. Den del af metallerne, som grisene ikke optager, udskilles med gyllen og kan efter udbringning på markerne blive ført videre til vandløbene.

Seniorforsker i økotoksikologi ved Aarhus Universitet John Jensen betegner omfanget som en væsentlig udfordring for vandmiljøet.

- Det er en helt åbenlys stor opgave, vi har foran os, siger han til DR.

Har fulgt gældende regler

Zink og kobber er nødvendige næringsstoffer, men i for høje koncentrationer kan de skade vandløbenes planter og dyr. Ved mindre overskridelser er det især smådyr, der risikerer at blive påvirket. Færre smådyr kan samtidig forringe fødegrundlaget for fisk.

Hos Landbrug & Fødevarer understreger chefkonsulent Bent Ib Hansen, at svineproducenterne har fulgt de gældende regler for tilsætning af zink og kobber til foder. Han erkender samtidig, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på de miljømæssige konsekvenser.

- Vi har jo alle sammen et ansvar. Vi har jo brugt det ud fra, hvad der var godt for dyret produktionsmæssigt og vækstmæssigt og har ikke haft fokus på de miljømæssige sideeffekter, siger Bent Ib Hansen til DR.

Udsigt til bedring

Der er dog udsigt til, at belastningen med zink kan blive mindre. I 2022 trådte et EU-vedtaget forbud mod brug af medicinsk zink til smågrise i kraft. Medicinsk zink blev givet ud over den zink, som fortsat må tilsættes almindeligt foder.

De nyeste tilstandsvurderinger bygger på målinger til og med 2022. Effekten af forbuddet kan derfor endnu ikke aflæses fuldt ud i resultaterne.

Miljøstyrelsen forventer ifølge DR, at færre vandløb vil være forurenet med zink i de næste tilstandsvurderinger, som efter planen offentliggøres ved udgangen af næste år. Styrelsen har dog ikke vurderet, hvor stort faldet kan blive.

Reglerne for kobber i grisefoder blev strammet i 2019. Heller ikke den fulde effekt af disse ændringer er ifølge Miljøstyrelsen slået igennem i de aktuelle vurderinger.

John Jensen vurderer, at forbuddet mod medicinsk zink vil have en positiv effekt, men han mener ikke, at det på det nuværende grundlag kan fastslås, om tiltaget er tilstrækkeligt til at bringe alle vandløb under grænseværdierne.