Landbrug & Fødevarer retter en bred kritik af rammerne for naturpleje i et høringssvar til ændringen af bekendtgørelsen om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Organisationen advarer om, at økonomien i naturpleje er presset, at reglerne er blevet for komplekse, og at kommende ændringer af ordningen bør ledsages af analyser af de økonomiske konsekvenser for landmændene.

Ifølge Landbrug & Fødevarer bliver naturpleje en stadig vigtigere driftsgren, fordi flere arealer i de kommende år skal ekstensiveres. Samtidig bidrager afgræsning til bedre natur og biodiversitet. Netop derfor er det afgørende, at naturpleje også er en rentabel forretning, understreger organisationen.

Landbrug & Fødevarer peger på, at mange naturplejere har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig gør de samlede rammevilkår, herunder de mange regler i plejegræsordningen, naturpleje mindre attraktiv som driftsgren. Organisationen mener desuden, at udfordringerne går på tværs af myndighedsområder og alt for sjældent bliver håndteret i et samlet perspektiv.

På den baggrund foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en taskforce for naturpleje med deltagelse af praktikere, myndigheder, kommuner, fonde og interesseorganisationer. Målet skal være at skabe en fælles forståelse af udfordringerne og finde løsninger på de barrierer, som fortsat begrænser naturplejen.

Efterlyser økonomiske analyser

Organisationen retter også blikket mod de kommende ændringer af plejegræsordningen, som følger af den politiske aftale om en ny kvælstofreguleringsmodel fra december 2025. Her er det blandt andet besluttet, at der skal indføres en øvre grænse for græsningstrykket.

Landbrug & Fødevarer anerkender behovet for at justere ordningen af hensyn til biodiversiteten, men understreger samtidig, at ændringerne ikke må ske uden kendskab til konsekvenserne for landmændenes økonomi. Derfor opfordrer organisationen til, at der gennemføres en analyse, før større ændringer sættes i værk, så de driftsøkonomiske konsekvenser bliver belyst.

Samtidig peger Landbrug & Fødevarer på en konkret udfordring fra den seneste ansøgningsrunde. Efter de nuværende regler skal bedrifter, der er ophørt, kontakte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden 1. februar for at gennemføre et producentskifte under plejegræsordningen. Organisationen ønsker, at fristen i stedet udvides til ændringsfristen for Fællesskema den 20. maj.

Styrelsen fastholder reglerne

Ingen af Landbrug & Fødevarers bemærkninger har dog ført til ændringer af bekendtgørelsen.

I høringsnotatet oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at den noterer sig organisationens bekymring for naturplejernes økonomi og anbefalingen om at etablere en tværgående taskforce. Styrelsen oplyser samtidig, at den gerne indgår i en dialog med Landbrug & Fødevarer om, hvordan samarbejdet om rammerne for naturpleje kan organiseres.

Styrelsen afviser heller ikke ønsket om økonomiske analyser. Tværtimod oplyses det, at der allerede er bestilt en analyse hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, som blandt andet skal belyse de driftsøkonomiske konsekvenser af det kommende loft over græsningstrykket. Analysen forventes afleveret inden udgangen af 2026. Samtidig understreger styrelsen, at en eventuel forhøjelse af tilskudssatserne vil kræve en politisk beslutning om finansiering.

Heller ikke ønsket om ændrede regler for producentskifte bliver imødekommet. Styrelsen henviser til, at reglerne blev ændret fra 2024 for at forenkle administrationen ved at flytte producentskifter til Fællesskemaet. Efterfølgende blev reglerne justeret, så bedrifter med ophørt CVR-nummer fortsat kan gennemføre et producentskifte ved at kontakte styrelsen inden åbningen af Fællesskemaet. Styrelsen vurderer, at den løsning dækker behovet, men oplyser samtidig, at den gerne fortsætter dialogen med Landbrug & Fødevarer om eventuelle yderligere løsninger.

Landbrug & Fødevarer var den eneste organisation, der indsendte et indholdsmæssigt høringssvar, og ændringsbekendtgørelsen er nu trådt i kraft.

PolitikNatur