Lavbundsarealer: Landboforening vil være mere aktiv

Bestyrelsen i Djursland Landboforening vil tage en aktiv rolle i forhold til projekter om udtagning af lavbundsarealer.

Foto: Djursland Landboforening.

Bestyrelsen i Djursland Landboforening har besluttet at tage en aktiv rolle i forhold til projekter om udtagning af lavbundsarealer. Udtagning af lavbundsjorder, som ofte er placeret langs vandløbene, er med til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur.

- Vi har i bestyrelsen besluttet at påtage os en aktiv rolle i forhold til at få sat nogle lavbundsprojekter i gang. Det er vores håb, at vi kollektivt kan gå forrest og få nogle gode og frivillige projekter igennem på et eller flere af de områder, der er udpeget på Djursland, forklarer Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening.

Bestyrelsen fik på et bestyrelsesmøde en gennemgang af Landbrugsstyrelsens nye tilskudsordning til udtagning af lavbundsjord, som hedder »Klima-Lavbund«.

Den nye ordning er en ren udtagningsordning, hvor der ikke er mulighed for jordfordeling, men hvor det i stedet er den enkelte lodsejer eller en gruppe af lodsejere, der tager jord ud af drift.

2000 hektar

Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening viste på mødet de områder på Djursland, hvor det vil give mening at lave projekter om udtagning af lavbundsarealer.

Det er allerede nu muligt at søge om tilskud til at tage lavbundsjord ud af drift. Landbrugsstyrelsen har i alt afsat 255 millioner kr. i 2021 og 2022, som forventes at række til udtagning af 2.000 ha lavbundsjord. Som lodsejer får man en engangskompensation, som skal dække værditab af jorden, og kompensationens størrelse afhænger af arealets drift i referenceårene 2015-2019.

- Jeg synes, det er et udmærket projekt, hvis det sker på frivillig basis, og hvis landmanden bliver fuldt kompenseret. Der kan både være tale om store og små projekter, som alle kan gribes forskelligt an. Vi skal sørge for at få et godt samarbejde med kommunerne og naturligvis sikre os, at landmandens interesser bliver hørt, og han kan se sig selv i processen, understreger Hans Gæmelke.

Tilskuddet kan både søges af enkeltlodsejere og af kommuner og fonde. Hvis man er flere lodsejere i et område, kan man med fordel sammen rette henvendelse til kommunen.

Udover den nye ordning »Klima-Lavbund« hvor der udbetales en engangskompensation, så er der fortsat mulighed for at indgå i en af de allerede eksisterende ordninger, hvor enten kommunen eller Naturstyrelsen er projektansøgere. Her udbetales en årlig kompensation i 20 år.

ad

 

 

Læs også