Ung landmand: Frygter ikke fagligheden men politisk styring

Midt i august er på mange måder måske den mest spændende tid af året for landmændene. Årets høst skal i hus, og helst skal rapsen være sået inden den 20. august for at give afgrøden den bedste start. Men samtidig siger reglerne, at der på det pålagte areal for den enkelte ejendom tillige skal være etableret efterafgrøder inden selvsamme dato.

Midt i denne travle tid, mandag formiddag i den forgangne uge (16. august, red.) i en regnvejrspause, gav den 33-årige nordfynske landmand, Valdemar Sejer Clausen, sig tid til at sætte Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, ind i de mange aspekter og udfordringer, som landbruget får pålagt i dagligdagen fra politisk side.

- Jeg vil bruge det håndværk, som jeg har lært igennem min opvækst, uddannelse og ophold i udlandet på at skabe mig og familien en virksomhed, som vi kan leve af. Det skal samtidig ske ud fra et værdisæt med hensyntagen til klima, miljø og de lokale omgivelser, og i sidste ende være med til at bidrage til samfundsøkonomien. Men får vi lov til det, kan man spørge sig selv.

- Det skal ikke lyde som en grædeklub. Jeg er ikke bange for de faglige udfordringer i fremtiden, men kan frygte, at jeg ikke får lov til at styre min egen virksomhed. Vi landmænd kan godt føle, at vi dirigeres af myndighedernes regneark, uden faglighed og fjernt fra den praktiske virkelighed, og hvor vi tvinges til at planlægge driften et par år ud i fremtiden, lyder det fra den unge landmand med henvisning de stramme regler og regulere, landbruget må agere efter.

Led i generationsskifte

Siden 2014 har Valdemar Clausen har været markdriftsleder på faderens, Troels Clausens, ejendom i Kelleby ved Søndersø. Men her fra nytår overtog han forpagtningen af alle svinebedriftens 320 hektar og etablerede selskabet Kelleby Markbrug. Det er et led i et fremadrettet generationsskifte, hvor også lillebror Joachim (29), der er driftsleder for stedets svinebesætning med 1.100 søer, forventeligt bliver en del, når det skal føres ud i livet.

På fødegårdens jorde tæller markplanen ud over de traditionelle kornafgrøder og raps både frøgræs samt højværdiafgrøder som spinat, purløgfrø. Og som noget nyt også græskar og løg til konsum.

- Som virksomhedsejer ønsker jeg at producere de produkter, som jeg kan finde marked for. Det skal ikke styres fra politisk hold, siger Valdemar Clausen og giver et aktuelt eksempel.

Rødbedefrø på nabojord

- Fra Jensen Seeds fik jeg til den nye sæson mulighed for et areal med rødbedefrø. Det måtte jeg i første omgang takke nej til, da mine krav til efterafgrøder bevirkede, at der ikke var et areal ledigt til såningen, som skulle foregå mellem 1. og 15. august. Alternativt måtte jeg leve med et træk i kvælstofkvoten, men heldigvis fik jeg mulighed for at forpagte en mark på nabogården. I min verden er det et eksempel på, at love og regler forhindrer os i at udfolde os og udvikle erhvervet, påpeger Valdemar Clausen.

Erling Bonnesen erklærer ganske enig.

- Regelforbistringen er gået grassat. Det er der masser af eksempler på, blandt andet som her, hvor en landmand forhindres i at dyrke en højværdiafgrøde, som giver merværdi. Det er så grotesk og et eksempel, som jeg vil bruge over for regeringen, siger den fynske folketingsmand og lover, at han vil vedhæfte det til miljøministeren og fødevareministeren med spørgsmålet om, hvad de gøre for at sikre udfoldelsesmulighederne for det vigtige eksporterhverv.

- Reglerne er gået al for vidt. Selvom det er at kravle op af en klatrevæg, holder jeg ikke op med at kæmpe for landmændenes frihed til at drive deres virksomheder.

Tidsfrist stresser

Helt aktuelt forventede Valdemar Clausen ved Erling Bonnesens besøg i mandags at nå etableringen af efterafgrøderne inden fristens udløb den 20. august (i fredags, red.).

- Men det bliver først samme formiddag, hvis vejret arter sig. Den tidlige frist giver stress hvert eneste år for mange landmænd, når vi samtidig høster og nærmest må arbejde 20 timer i døgnet.

Erling Bonnesen har i flere år påpeget denne virkelighedsfjerne tidsfrist, som dog efter ekstreme høstforhold i allersidste øjeblik er blevet udskudt af embedsmændene. Men desværre uden held, beklager han overfor den nordfynske forpagter.

Mellemafgrøder

Valdemar Clausen har i år som mange kolleger måtte konstatere et udbyttefald i hveden på grund af golde aks. En mulig årsag er tidlig såning inden den 7. september sidste år, for at hveden kunne gøre det ud for efterafgrøde i det pågældende areal.

- Derfor har jeg i år sået 50 hektar mellemafgrøder, for at undgå den tidlige hvedesåning. Det skal med i EU-indberetningen, som skal indsendes inden 20. april. Altså på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke ved, hvordan sæsonen arter sig.

Samtidig påpeger han, at det kræver konsulentbistand for at imødekomme de mange forordninger omkring mellem- og efterafgrøder.

- Da jeg var færdig med uddannelsen, var vi klædt på til selv at klare indberetningerne, men de stadig flere og flere krav gør det umuligt.

Hensyn til vildt og natur

Med udsigten til en ny bruttoarealstøtte i EU-reformen for 2023 håber Valdemar Clausen på mindre bureaukrati omkring hektarstøtten og bedre forhold for naturen.

- Allerede nu er der hjørner, som vi ikke dyrker, men i stedet sår vildtblandinger. Og hvor der er mulighed, etablerer vi efterafgrøderne først på mindre marker, netop for at de kan vokse mest af hensyn til vildtet, fortæller den 33-årige landmand, der selv er jæger.

Erling Bonnesen håber, at forhandlingerne om den kommende danske implementering af EU-landbrugsreformen vil kunne tage hensyn til både erhvervet, naturen, miljøet og klimaet.

- Det er vore helt klare ambitioner. Men rød blok tærsker løs på ikke mindst den animalske produktion, og støttepartierne ser helst blot et landbrug til forsyning af hjemmemarkedet.

Vokset op med præcisionslandbrug

Regeringen har spillet ud med kun fem af de såkaldte eco schemes til at supplere den direkte EU-hektarstøtte, der fra 2023 nedsættes til omkring 1.200 kroner. Her ønsker Venstre, ifølge Erling Bonnesen, et langt bredere udvalg for landmændene.

Et af de fem eco schemes er anvendelse af mulighederne indenfor præcisionslandbrug.

- Det har vi benyttet lige siden 2010, hvor jeg hjemvendt fra Australien havde lært at bruge både gps og faste kørespor, siger Valdemar Clausen og demonstrerer overfor den fynske politiker, hvordan den gps-styrede sektionskontrol på både marksprøjten og den nyindkøbte gødningsspreder automatisk lukker sektionerne, når der køres i kiler på markerne.

For Valdemar Clausen og mange andre unge landmænd er præcisionslandbrug en helt naturlig del af hverdagen. Og at det vil blive det i hele landbruget indenfor en kort årrække med de gevinster, der er at spare, forudser han.

- Præcisionslandbrug er helt sikkert også en gevinst for både klimaet, miljøet og naturen. Og danske landmænd er allerede frontløbere, understreger Erling Bonnesen, og nævner, at opgørelser viser, at 57 procent af de danske marker tilsås med gps-styring.