- Vi ønsker den gamle ordning tilbage

I Kildemosen ved Broby var fødevareminister Rasmus Prehn i skudlinjen. Med en stime eksempler argumenterede fynske kødkvægfolk for, at markskydning af slagtedyr ikke skal overvåges af en embedsdyrlæge.

For landets mange naturplejere er der stor frustration over en ny EU-regel, som blev indført med virkning fra 1. januar i år.

Indtil da sørgede besætningens egen dyrlæge for at tilse de udpegede slagtedyr i marken og udfærdige en såkaldt AM-attest med godkendelse af dyret til slagtningen senest 24 timer senere. Kravet er imidlertid nu, at en embedsdyrlæge skal overvåge selve skydningen, inden dyret læsses og transporteres til slagtehuset. Hvor der står endnu en embedsdyrlæge, som godkender dyret inden slagtningen.

Den nye regel betyder både store ulemper logistisk og økonomisk blev det igen og igen pointereret, da lokale kødproducenter, dyrlæger og slagtere i samarbejde med den fynske MF’er Erling Bonnesen (V) forrige fredag havde formået at få fødevareminister Rasmus Prehn med ud i den »virkelige verden« - i håb om at få den omstridte EU-regel rullet tilbage.

Stort timeforbrug

Merudgiften kan i værste fald løbe op i måske 3.500 kroner for hvert dyr, hvis der går et par timer, før markskydningen er overstået. Det blev således påpeget overfor ministeren, at der ofte er tale om fjerntliggende naturområder, og derfor er der risiko for stort timeforbrug og ventetid for både dyrlæge og slagter.

- For os naturplejere kræver det en stor logistisk indsats at skulle samle både dyr, dyrlæge og slagter for at markskyde et dyr, understregede formanden for Fynsk Kødkvæg, Jytte Schaldemose, i transportvognen på vej ud i Kildemosen mellem Allested og Broby, hvor ministerbesøget foregik.

Fra sin egen bedrift i Jersore på Nordfyn med over 100 Galloway-kvæg til naturpleje gav hun et par eksempler.

Dyrt tidsspilde

- Vi havde aftalt en slagtning klokken 8.30 med dyrlægen, slagteren og vognmanden. Slagteren ringer klokken 7.45, at han bliver cirka 45 minutter forsinket efter problemer med læsning af nogle dyr tidligere på morgenen. Dermed må dyrlægen straks kontaktes, om hans plan passer med et længere ophold langt ude på Enebærodde, eller vi må udsætte til senere på dagen eller næste uge, hvor alle måske kan.

- I et sådant tilfælde havde det ikke været et problem med den gamle ordning, hvor dyrlægen ofte lavede attesten om morgenen på sin rute, og ikke skulle overvære skydningen. At slagteren blev forsinket, ville derfor hverken have tidsmæssig eller økonomiske konsekvenser.

- Eller, fortsatte den fynske kvægformand, da jeg skulle af med to køer. Vi havde samlet flokken på 35 dyr ude i området, cirka 4,5 km fra offentlig vej. Dyrlægen var kommet og godkendte de to køer. Men da slagteren kom, flygtede nogle af dyrene, så kun den ene kunne skydes. Efter længere tid fik vi den anden ko tilbage, og dyrlægen kunne se aflivningen. Det er tidsspilde for dyrlægen, som jo for inden havde godkendt dyret.

- Altså en meget dyr og besværlig ordning for os kvægavlere, at dyrlægen skal overvåge slagterens arbejde, påpegede Jytte Schaldemose overfor dagens prominente gæst.

425 kroner pr. kvarter

Også de øvrige kvægfolk i transportvognen, Lene Gommesen fra Sybergkvæg i Kerteminde, Jørgen Andersen, Lamdrup Naturkvæg, og dagens værter, Pia og Svend Nielsen, Fællinggaard, havde deres argumenter for at den hidtidige ordning rulles tilbage.

- Jo flere, som kommer herud i Kildemosen, ændrer dyrene deres adfærd. Der kan hurtigt opstå uro og flugt, hvilket betyder længere tid, inden skydningen finder sted. Her bliver tid pludselig til penge, understregede Pia Nielsen og nævnte, at den tidligere ordning kostede godt 700 kroner for slagteattesten fra dyrlægen, mens det nu koster 425 kroner for hvert påbegyndt kvarter, fra dyrlægen kører hjemmefra til skydning og udfyldelse af attesten er overstået.

- Der er kun et sted at sende regningen hen. Det er at hæve prisen for vort naturkød i gårdbutikken. Men vi ligger ikke i København, hvor man har en anden holdning til den slags. Det vil i stedet bevirke en mindre omsætning i butikken, hvor vi sidste år havde et overskud på blot 8.000 kroner.

Ikke dyrevelfærd

Med erfaringerne fra kundekontakten i gårdbutikken fremhæver Pia Nielsen efterspørgslen efter kød fra dyr, som har levet i pagt med naturen.

- Det er ikke dyrevelfærd, hvis de skal jages rundt i engen for at blive indfanget og derefter transporteres levende til slagteriet. Det er stressende og farligt for både dyr og mennesker.

I stedet forudser hun, at dyrene sættes ud, og naturplejen på det 35 hektar moseområde med vilde orkidéer, sjældne græsarter og insekter kommer til at foregå med traktor og brakpudser.

- Det vil ikke fremme Naturstyrelsens og EU’s ønsker om mere natur og biodiversitet, fremførte hun.

Dyrlæger: Helst fri for opgaven

Også Lene Gommesen, der driver Sybergkvæg med 200 kreaturer have et argument klar til Rasmus Prehn.

- Vor dyrlæge har en enmandsklinik, og vil derfor ikke være embedsdyrlæge. Derfor må vi nu ty til en anden dyrlæge, som ikke i samme grad kender besætningen, og som dyrene heller ikke kender.

Med ved ministerbesøget var også to dyrlæger, der begge også argumenterede for at få den gamle ordning tilbage.

- Vi ser os helst fri for opgaven. Det vil være en kæmpe lettelse for os, ikke at skulle overvåge og måske spilde vor tid. Ved den tidligere ordning kunne vi planlægge besigtigelserne fra morgenstunden, eller når det passede ind i vore ture i landskabet, påpegede dyrlæge Steffen Knold, Årslev Dyreklinik, der har påtaget sig at være embedsdyrlæge.

Overvågning af håndværk

På Fyn skydes årligt cirka 1.000 dyr til slagtning på naturarealer. Enten har ejeren selv autorisation til aflivningen, eller som oftest er det slagtehuset, som foretager aflivningen i marken inden transporten til slagtningen.

- For os små slagtehuse har de nye regler for nødslagtning og den såkaldte vagtembedsdyrlægeordning fra EU betydet, at vi må bruge mange ekstra timer på koordinering i marken og slagtegangen, samt til ekstra administration, som vi kun kan indregne i landmændenes slagteregninger, fremfører Christina Jespersen fra Gudme Slagteri.

For hendes medarbejdere giver det et stressende arbejdsmiljø at være overvåget af dyrlæge, mens håndværket med skydning og afblødning foretages.

- Vores slagtere er faglærte håndværkere med kompetencebeviser for aflivning. Derfor behøves tilstedeværelsen af dyrlægen ikke, pointerer hun og undres over, at blod fra kreaturer nu skal opsamles, i modsætning til de 100.000 hjortevildt som hvert år afblødes på mark eller skov.

Læs også