Østjysk stormøde om grundvand: Frivillige indsatsplaner kan være risikable

- Glem alt om frivillige aftaler omkring udtagning af BNBO-jord (boringsnære beskyttelsesområder, red.). Sådan lød et af flere markante udmeldinger i forbindelse med et stormøde forleden i Årslev ved Aarhus, arrangeret af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, hvor omkring 100 var meldt til – og hvor interessen var så stor, at man havde sige nej til flere deltagere.

Udmeldingen omkring de frivillige aftaler om BNBO-jord kom fra advokat Hans Sønderby fra Sønderby Legal.

- Frivillige BNBO-aftaler kan være en økonomisk fælde, konstaterede Hans Sønderby med henvisning til det tilbagebetalingskrav, der ifølge ham kan opstå, da udbetalingen omkring BNBO-udtaget jord kan konflikte med EU´s regler omkring statsstøtte.

Konflikter med EU-regler

Hans Sønderby mener at landmænd derved kommer til at stå i en retlig klemt situation, da de kan føle sig tvunget til en frivillig aftale med kommunen, samtidig med at de kan risikere at få problemer med EU´s statsstøtteregler.

- Det er en statsstøtte i ”lømmelalderen”, og jeg håber ikke, at der er nogen, der har lavet tilsyneladende lukrative aftaler, som kommer i klemme på det hér, konstaterede Hans Sønderby, der indtil videre ikke har indtryk af, at der er ret mange, der har indgået frivillige aftaler.

- Man risikerer statsretlig tilbagebetaling. Og kun en tåbe frygter ikke statsstøtteregler, fastslog Hans Sønderby.

Strider mod EU-retten

Hans Sønderby mener, at staten bevæger sig på usikker grund i forbindelse med de frivillige aftaler.

- Staten agerer i strid med det EU-retslige loyalitetsprincip. Man undlader at fortælle om farerne ved frivillige aftaler og presser endda på for at få dyrkningsretten indskrænket frivilligt uden at fortælle om skattepligt og EU´s statsstøtteregler, lød det fra Hans Sønderby.

- Man ved ingenting og er afskåret fra de forvaltningsretlige beskyttelsesregler, konstaterede han.

Risiko for retsløshed

98 kommuner og potentielt 98 forskellige måder og procedurer omkring fund af pesticider, nitrat eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet.

Men ifølge Hans Sønderby er der et problem i formuleringen af de retningslinjer, som kommunerne opererer ud fra.

- Der er ingen lovmæssige krav til dyrkningsindskrænkninger. Man måler for forekomster af miljøfremmede stoffer, men fra hvem? Data fra undersøgelser, men fra hvem?, konstaterede Hans Sønderby.

- Der er ingen forudsigelighed i det, og intet siger, at det kommer fra landmanden. Det giver risiko for retsløshed, tilføjede Hans Sønderby, der mener at det afgørende, man mangler hér, er årsagssammenhæng, som han ikke mener er til stede.

Derfor anslår han heller ikke chancerne for at vinde for særligt store for de sagsøgere, der har anlagt sag mod kommuner, da det hele nærmest ligesom bider sig selv lidt i halen.

- Hvordan skulle man kunne vinde over kommunen, når der ikke står, at forureningen kommer fra landbruget og landmanden. Det er et retsløst rum for jer, konstaterede Hans Sønderby.

Dansk fokus på pesticider

Der er et både alt for stort og alt for ensidigt fokus på pesticider i forbindelse med grundvand og drikkevandsboringer.

Det mener i hvert fald Nina Svanborg, der foruden uddannet dyrlæge også har arbejdet som toksikolog og privat både er landmand og medlem af både familielandbruget og Danmarks Naturfredningsforening.

I forbindelse med stormødet i Årslev havde hun et større indlæg under overskriften ”Sådan er danskerne blevet taget ved næsen”, hvor fokus netop var på den store debat og fokus, som pesticider har indtaget i den offentlige debat.

Ikke mindst hjulpet på vej af flere beretninger i medierne om stadigt flere fund af pesticidrester i grundvandet og drikkevandsboringer. En sandhed, der dog ifølge Nina Svanborg skal tages med et stort gran salt, og hvor hun kommenterede på en konkret beretning fra medierne om en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der konstaterede, at der i løbet af de første otte måneder af 2021 blev fundet gift i to tredjedele af et antal testede drikkevandsboringer:

- Ja, men vi har jo heller aldrig tjekket så omfattende og for så mange stoffer som nu. Er pesticider giftige? Ja, hvis man er insekt, plante eller et pattedyr, men det afhænger af mængden, konstaterede Nina Svanborg, der samtidig understregede, at de pesticider, der i dag benyttes, er meget grundigt undersøgte, inden de er blevet godkendte.

Nina Svanborg fremhævede yderligere, at Danmark – i modsætning til andre EU-lande – undersøger og regner langt flere stoffer med, når man undersøger grundvand. Hun refererede samtidig til WHO´s råd til EU vedrørende pesticider inden revisionen af direktivet for drikkevand.

- Hér siger man, at grænseværdier for pesticider bør være helbredsbaserede ligesom for andre kemiske stoffer. EU tog ikke rådet til sig omkring pesticider, så Danmark har nu alene verdens skrappeste regler for pesticider i drikkevand, lød det fra Nina Svanborg.

Pesticider og nitrat ikke værst

Nina Svanborg lagde i sit indlæg ikke skjul på, at hun mener, at vi i Danmark har et alt for stort fokus på pesticider og til dels også på nitratindhold i drikkevandet.

Som nævnt mener hun, at der er styr på de pesticider, der bruges i dag, og heller ikke på nitrat-området, mener hun, at der grund til hverken frygt eller panik.

- EU-grænseværdien for nitrat i drikkevand er, som i resten af verden, 50 milligram pr. liter. Og nitrat er også sundt. Undersøgelser har vist, at det virker blodtrykssænkende, hvis man er under 65 år, konstaterede Nina Svanborg.

Hun tilføjede, at det ikke kun er fra drikkevand, at man får indtag af nitrat – det kan for eksempel også ske i forbindelse med spisning af grøntsager.

Nina Svanborg mener selv, at det er andre stoffer end pesticider og nitrat, der truer folkesundheden.

Hun fremhævede i den forbindelse især stofferne PFOS/PFAS, Arsen og organiske opløsningsmidler fra jordforureninger rundt om i landet.

Også visse former for bakterier, mener Nina Svanborg, er en trussel. Det drejer sig om E. Koli, Clostridium perfringens, der er en sporedannende stavbakterie fra jord og husdyrgødning og legionella, der især trives i varmtvandsrør.

- Man kan sige, at det ensidige fokus på pesticider har skadet folkesundheden, lød det slutteligt fra Nina Svanborg.