På DLF AmbAs generalforsamling i Nyborg tirsdag fastslog bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen i bestyrelsens beretning, at både DLF og landbruget ønsker at være en del af løsningen på klima- og bæredygtighedsdagsordenen, så længe det er viden, fakta og et globalt perspektiv, der ligger til grund for omstillingen, og landbruget samtidig kan bevare sin konkurrenceevne.
- Landbruget i Danmark har vist vejen med 2030-planen Dyrk Mulighederne, hvor vi i fællesskab har anvist vejen til at nå klimamålene, så hvorfor dog lave en ekstra afgift og pålægge erhvervet en yderligere administrativ byrde. Dem har vi da vist nok af i forvejen. Jeg håber, at politikerne på Christiansborg endnu engang kommer til besindelse i forhold til en CO2-afgift, lød det fra Christan Høegh-Andersen på DLF’s generalforsamling tirsdag.
Han kom i bestyrelsens beretning ind på diskussionen om CO2-afgiften, der er højt placeret på den politiske dagsorden.
- Da vi for et år siden var samlet her i Nyborg, var vi midt i en valgkamp, hvor vi som ved klimavalget i 2019 til tider oplevede en noget brutal og usaglig valgkamp med landbruget i ofte stærkt søgelys, med forslag om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Vi skal i den henseende lige huske at minde om, at vi i landbruget og alle vores virksomheder allerede er omfattet af en CO2-afgift på fossile brændsler ligesom alle andre erhverv. Ifølge Concito ville det koste statskassen op mod 15 milliarder om året, hvis landbruget ikke fik en ekstra CO2-afgift.
Afventer med interesse
- I midten af december landede en ny midter-regering et regeringsgrundlag, som indeholdt en CO2-afgift på landbruget som en del af Grøn Skattereform. Det er dog samtidig et krav i regeringsgrundlaget, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Desuden skal provenuet fra afgiften føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet. Men her er der lige et tidsmæssigt problem. For afgiften rammer landmanden fra dag ét, mens tilbageførte midler traditionelt udmøntes i projekter, som først giver bonus efter flere år. I den mellemliggende periode kan mange landmænd være tvunget til at dreje nøglen om.
- Jeg tror, vi alle i øjeblikket afventer med stor interesse, hvad ekspertgruppen med Michael Svarer i spidsen vil fremlægge af modeller i december for det nye trepartsudvalg, som regeringen har nedsat.
CO2-afgiften skal sikre, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990. Men en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer er ét stort forsøg. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning. Oven i det er der ifølge en rapport fra KU og Kraka 100 procent lækage til andre lande, hvis vi nedlægger produktion i Danmark, og dermed flytter vi bare produktionen til lande, som typisk producerer med en større klimabelastning.
Globalt perspektiv nødvendigt
- Der hersker ingen tvivl om, at vi ønsker både i DLF og landbruget at være en del af løsningen på klima- og bæredygtighedsdagsordenen, så længe det er viden, fakta og et globalt perspektiv, der ligger til grund for omstillingen, så vi samtidig kan bevare vores konkurrencekraft, fastslog formanden.
- En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer er ét stort forsøg. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning
Christian Høegh-Andersen, formand, DLF