Formand vil mindske afstanden mellem land og by

- Vi skal være tolerante over for forskelligheder, for uanset om vi bor på landet eller i byen, er vi afhængige af hinanden.

Sådan lød budskabet fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, da han på organisationens delegeretmøde i Herning satte sine egne ord på en af landbrugets helt store udfordringer lige nu.

- Aldrig har der været så meget debat om landbruget, og aldrig har der været så få mennesker, der rent faktisk ved noget om landbruget.

Søren Søndergaard henviste blandt andet til erfaringer fra Landbrugets skoletjeneste, hvor skoleklasser gratis kan besøge landbrug for at blive klogere på erhvervet.

- Både elever og lærere er begejstrede for besøgene, men jeg hører også, at der kommer længere og længere afstand til landbruget. At der er flere og flere børn, der ved for lidt om vores erhverv. Og det er et problem. Et stort problem, sagde Søren Søndergaard, og tilføjede:

- Derfor er Åbent Landbrug og skoletjenesten mere end bare en sjov dag. Det er en bro, der forbinder land og by.

Har brug for hinanden

Formanden kunne konstatere, at selvom Danmark er et lille land, hvor man er enige om mange ting, så kan danskerne også godt blive splittede om store spørgsmål. Hvis denne splittelse skal mindskes, er nøgleordet ifølge Søren Søndergaard nysgerrighed og tolerance.

- På landet producerer vi mælk, kartofler, kød, osv. I de store byer foregår der forskning, der gør det muligt for landmanden at tage nye metoder og teknologier til sig, så produktionen bliver mere klimaeffektiv. Det ene ville ikke kunne eksistere uden det andet. Så vi har brug for både land og by. Vi har brug for hinanden – og for vores forskelligheder.

Søren Søndergaard kom også ind på en anden stor udfordring, som ikke bare landbruget møder, men ifølge ham også i stigende grad præger det øvrige samfund: Øget overvågning, regler, bureaukrati, dokumentationskrav, osv.

- Det er den følelse, mange står med i dag, og jeg tror, at mange landmænd føler det samme. Når vi ikke altid tør lave naturtiltag på vores jord, fordi det kan ødelægge vores muligheder for at producere i fremtiden.

- Når vi frivilligt og tælstærkt ønsker at tage lavbundsjorder ud, lave minivådområder eller rejse skove, og projektet strander i bureaukrati og årelange vanskeligheder.

- Eller når vi skal bremses i at bruge nye teknologier, der kan tælle med i landbrugets CO2-regnskab, fordi myndighederne ikke har fået godkendt teknologierne.

- Så risikerer vi, at nysgerrigheden trækker følehornene til sig. Og det er en trist udvikling for vores samfund.

Misbrugt ord

Søren Søndergaard stillede også skarpt på begrebet »frivillige aftaler« – et godt ord, men som for nogle politikere og debattører nærmest er blevet et skældsord, mener han.

- Landbruget byder ind. Men når vi gør vores del ved at søge de forskellige ordninger, så tager det meget lang tid, inden det administrative og bureaukratiske ligger fast. Altså den del, myndighederne skal stå for. Men sådan ser alle politikere ikke på tingene. Når frivillige aftaler ikke realiseres så hurtigt som ønsket, så er det pr. definition landbrugets skyld, lød det fra Søren Søndergaard, og fortsatte:

- Mediet ingeniøren skrev forleden om, hvorfor det tager lang tid at tage lavbundsjord ud. Her konstaterer en forsker fra Københavns Universitet:

»Nogle gange er der bare ikke nok medarbejdere til at få sat gang i processen, og nogle steder mangler der ressourcer i kommuner til at facilitere projekterne. Den administrative kapacitet er et af de største bump.«

- Det ville klæde den demokratiske samtale om miljø, klima og landbrug, at vi – i stedet for at stigmatisere hinanden – havde en konstruktiv dialog om, hvordan vi kan skabe og implementere løsninger, der rent faktisk bliver til noget.

- Så jeg efterspørger mere nysgerrighed fra politisk side på, hvorfor vi ikke når vores mål. I stedet for blot at kritisere uden indsigt, lød det fra Søren Søndergaard, som understregede, at også landmændene skal selv være åbne, nysgerrige og altid på udkig efter indsigt og ny viden.