Landbrugsinvestoren Kurt Brusgaard Poulsen har 2.600 køer og 2.500 hektar jord. Men selv om hans ene malkebesætning leverer det laveste klimaaftryk, vil han blive ramt af en milliondyr CO2-afgift, der vil amputere hans produktion.
Det er blevet sagt en lang række gange. En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer vil især ramme landets kvægproducenter.
På Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters generalforsamling i sidste uge pointerede formand Kjartan Poulsen, at erhvervet mere eller mindre ville blive aflivet med en afgift på 750 kroner pr. udledt tons CO2, og at det i sagens natur var uholdbart.
En afgift på 32,4 mio.
En af dem, der vil blive hårdt ramt af den høje afgift er erhvervsmanden og storlandbrugeren Kurt Brusgaard Poulsen, der har fem gårde, med kvægdrift på to af dem på Fyn.
Han er en af Fyns største lodsejere, og har en årlig udledning af CO2 på 43.000 tons, blandt andet fra sine 2.500 hektar jord og 2.600 køer. Avisen Fyns Stiftstidende har besøgt Kurt Brusgaard Poulsen, der ifølge sine egne udregninger ville blive pålagt en afgift på 32,4 millioner kroner.
Dermed ville hans produktion give underskud, selv om han i 2023 havde et resultat før skat på 24,2 millioner kroner.
Kurt Brusgaard Poulsen har kvægproduktion på Andekærgård på Tåsinge, hvor der produceres mælk med et klimaaftryk på 0,75 kg CO2 pr. kg mælk. Det gør produktionen til den mest klimavenlige i Danmark, ifølge Arla. Til sammenligning er landsgennemsnittet 1 kg pr. kg. mælk. Klimaafgift er urationel
Og det hører med til historien, at en stor del af overskuddet fra 2023 er kommet via et gårdbiogasanlæg, som han har ved Andekærgård på Tåsinge. Her har landmanden 1.400 malkekøer, der ifølge Arlas opgørelse har et klimaaftryk på 0,75 kg CO2 pr. liter produceret mælk. Det gør produktionen til den mest klimavenlige i hele Arla-systemet.
Kurt Brusgaard Poulsen mener selv, at det er urationelt at lægge en klimaafgift på landbruget.
- Jeg vil helst ikke være en sur gammel mand, men jeg har svært ved at forstå udspillet, for det er helt skævt, når vi i Danmark nu laver de mindst klimabelastende fødevarer. Vi skal hellere bruge energien på at finde teknologier, der kan løse udfordringerne, siger han til avisen.
Han fortæller, at han ser teknologier som pyrolyse og CCS, hvor man fanger CO2-udledningerne ved selve gården som en bedre vej at gå. Han oplyser til avisen, at han er i gang med de indledende øvelser for at kunne få tilladelse til at oprette et sådant anlæg hos myndighederne.
Bankernes kasse er lukket
Men det kræver investeringer at komme så langt, og dermed skal pengeinstitutterne også være klar på at kunne bidrage med långivning i nogen omfang. Men det er gået i stå efter udgivelsen af Svarer-rapporten, lyder det fra Kurt Brusgaard Poulsen.
- Beskeden fra bankerne er ret klar, I skal sidde helt stille og ikke gøre noget. Det her udspil har sat det hele i stå, siger han.
Kurt Brusgaard Poulsen tilføjer, at man bør holde politikerne op på deres løfter om at en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer ikke må gå ud over erhvervets konkurrenceevne ved at føre indtægterne fra en sådan afgift tilbage til landbruget.