Fra Bæredygtigt Landbrug er der også stor opstandelse over, at regeringen via sit finanslovsudspil har besluttet sig for at fremrykke miljøkrav fra 2021 til 2020. Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug fortæller, at foreningen tirsdag fik svar tilbage fra ministeren på en henvendelse, der netop handlede om kvælstof, og det faktum, at landmænd har brugt mindre gødning end antaget i de modelberegninger, der danner grundlag for kvælstofmålsætningen. I svaret nævner fødevareministeren intet om, at regeringen har besluttet at fremrykke miljøkravene.

- Det er jo helt uanstændigt. Det virker helt godnat. Det er ren følelser. Der er ingen bund i det. På fredag får vi forhåndspræsenteret de nye tal fra Novana (det nationoale overvågningsprogram, red.), men det har man åbenbart ikke tid til at vente på.

- Det er da en besynderlig måde at opføre sig på, siger Jørgen Evald.

Politik