Som den eneste private forening har Danmarks Naturfredningsforening i dag retten til at rejse fredningssager. Det betyder, at foreningen kan foreslå fredningssager, men det er Fredningsnævnet, der afgør, om området skal fredes.

Retten har foreningen haft siden 1937, men det skal være slut nu, mener ordførerne fra Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance.

Det skriver Jysk Fynske Medier i sine dagblade, der blandt andet tæller Fyens Stiftstidende og Jyske Vestkysten.

 

Imod skovejer-ønsker

Årsagen er skovområder ved Fredericia og på Midtfyn, som Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredet stik imod ønskerne fra skovejerne.

- Det er igen et eksempel på, at DN bør miste retten til at rejse fredningssager. Den har de haft siden 1937, og det må stoppe nu. Jeg vil til vores sommergruppemøde foreslå, at vi rejser et beslutningsforslag om at få ændret loven, og det håber jeg, at jeg kan få opbakning til fra gruppen, siger Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti til Fredericia Dagblad.

Fra Erling Bonnesen fra Venstre lyder det, at han har besøgt skovområderne, og ikke ser nogen årsag til, at de skal fredes. Liberal Alliances Carsten Bach fortæller, at han mener, at tiden er løbet fra Danmark Naturfredningsforenings særstatus, når det kommer til at fremsætte fredningsforslag.

- Det ville for mig at se være tilstrækkeligt, hvis muligheden udelukkende var tildelt stat og kommune, siger Carsten Bach til Jysk Fynske Medier.

 

Forældet lov

Fra Bæredygtigt Landbrug bakker man op om de tre blå ordføreres forslag om at fratage fredningsretten fra Danmarks Naturfredningsforening.

- Der er ingen som helst grund til at fastholde en forældet lov og en ret, som ingen andre foreninger har. Dette levn fra gammel tid betyder i dag, at ikke bare landmanden men også den almindelige dansker føler sig terroriseret af DN. Disse fredninger indskrænker folks råderet over egen jord – og det gælder såvel landmænd som villaejere, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Han fortæller, at Bæredygtigt Landbrug har masser af eksempler på, hvordan DN’s mangeårige ret til at rejse fredningssager har været en hæmsko for privat initiativ og ødelæggende for erhvervslivet i Danmark. Helt aktuelt truer blandt andet en fredning af området ved Hesbjerg-kilen vest for Odense, hvor i alt 53 lodsejere og samlet 486 hektar jord er berørt af forslaget.

- Her ser flere af vore medlemmer chokeret til, mens en privat forening uden demokratisk legitimitet forsøger at fratage dem deres jord og levebrød, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

 

DN: Naturen vil tabe

Til Jysk Fynske Medier lyder det fra Birgitte B. Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, at hun ikke tror, at staten og kommunerne magter at løse opgaven, når det kommer til at foreslå områder til fredning. Dermed vil naturen tabe er hendes synspunkt.

Hun kalder det samtidig for en automatreaktion, når der opstår modstand mod fredninger.

- Vi har de senere år set en automatreaktion hos grupper af lodsejere, som har organiseret en modstand med hjælp fra advokater og andre rådgivere. Det har ind imellem skabt en konflikt med fokus på potentielle individuelle tab. Der burde i stedet være fokus på det, som samfundet vinder gennem en varig beskyttelse af de vigtigste naturrigdomme. Vi er positive over for frivillige aftaler, men det er naivt at tro, at de kan træde i stedet for fredninger, som ofte rejses trods en vis modstand, siger Birgitte B. Ingrisch.

Selvom tre blå ordfører vil have fjernet DN’s ret til at rejse fredningssager, så bliver det dog op ad bakke med at skaffe flertal for det i Folketinget. Blå bloks mindste parti, De Konservative, som sidder på de afgørende mandater, ser således ingen grund til at fratage DN fredningsretten.

Politik