Blot 28 procent af ekstra mængde kvælstof fra landbrugspakke er brugt

Skal man tro på nye beregninger fra Landbrugsstyrelsen, så benytter landmænd stort set ikke den ekstra mængde kvælstof, som de ellers fik mulighed for under de blå partiers landbrugspakke fra 2015.

I et skriftligt svar til Folketingets miljø- og fødevareudvalg, som er stillet efter, at Bæredygtigt Landbrug i november havde været på Christiansborg omkring netop kvælstof, så lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, at landmændene blot udnyttede 28 procent af de ekstra cirka 95.000 tons kvælstof, som landbrugspakken gav mulighed for, i dyrkningsåret 2016/2017, da de reducerede gødningskvoter blev afskaffet.

Ministeren påpeger i sit svar, at det er fra Landbrugsstyrelsen, at han har indhentet oplysningerne.

Påpeget fejl

Fra Bæredygtigt Landbrug vækker de nye beregninger stor opstandelse. Også selvom man godt var klar over, at det ville blive resultatet af beregningerne så længe, at man ikke ændrer på den såkaldte baselinekvote. Det er en prognose, som bygger på en række antagelser, blandt andet afgrødevalg, og som viser det forventede kvælstofbehov frem mod 2021. Baselinekvoten bygger på data tilbage fra 2011.

Baselinekvoten ligger for 2017 på 471.000 tons, mens den reelle kvote, som landmændene blev tildelt i 2017, kun ligger på cirka 414.000 tons.

Prognosen afviger altså med mere end 50.000 tons i forhold til den reelle kvote. Det er meget langt fra det, som Aarhus Universitet vurderede kvælstofbehovet til, da man i sin tid fastsatte baselinekvoten.

Tangerer vildledning

Direktør i Bæredygtigt Landbrug Hans Aarestrup lægger ikke fingrene imellem i forhold til, hvad han mener om de nye beregninger. Bæredygtigt Landbrug har allerede for nylig også anfægtet tallene fra 2016, hvor det lød, at landmændene kun havde udnyttet 52 procent af den ekstra mængde kvælstof, som Landbrugspakken gav mulighed for.

- Jeg mener, at embedsmændene bevæger sig på grænsen af vildledning, når de ikke fortæller politikerne, at den måde, som de regner på, ikke er korrekt.

- Det er fint nok, at man kan lave en fejl. Men når man så bliver opmærksom på, hvor grotesk fejlen bliver, når man tager den videre til det næste år, så bør man jo sige »hov, vi kan måske ikke tillade os at regne på den her måde«, siger Hans Aarestrup.

Han fortæller, at det ikke giver nogen mening, at blot 28 procent af den ekstra mængde kvælstof, som landmændene fik tildelt ved Landbrugspakken, er udnyttet. I Bæredygtigt Landbrug har man hele tiden ment, at det er op mod 100 procent af både den oprindelige og den ekstra mængde, som er udnyttet.

Perspektiver

For 2017 har man fra Bæredygtigt Landbrug regnet ud, at landmænd har brugt 93,4 procent af den totale mængde kvælstof, som de her havde til rådighed. At ikke al kvælstof er brugt skyldes, at der sagtens kan være landmænd, der gøder under det, som er økonomisk optimum.

Ingen gøder dog over, da det vil være ulovligt. Dermed bliver kvoten aldrig udnyttet fuldt ud.

I 2017 benyttede landmændene dermed 387.000 tons kvælstof, hvilket i øvrigt ligger endnu længere fra baselinekvoten på 471.000 tons.

- Det her kan betyde, at der vil være nogle, der kan sige, at landbruget kun har brugt 28 procent af den ekstra mængde kvælstof. Dermed vil de jo også kunne sige, at det koster jo nærmest ingenting at fjerne den ekstra mængde kvælstof igen.

- Det er derfor, at det her tal er så enormt vigtigt, siger Hans Aarestrup, der også påpeger, som han også gjorde tidligere på ugen i denne avis, at den store afvigelse mellem baselinekvoten, altså det forventede kvælstofbehov, og det reelle forbrug af kvælstof, har betydning for, hvilke indsatser, som bliver lavet i den kommende målrettede regulering, som gælder fra næste år.

Forskel på baseline og indmeldt

Fra Miljø- og Fødevareministeriet har det i denne uge lydt, at man ikke kan sammenligne baselinekvoten med den indmeldte kvote. Man kan dermed heller ikke sige noget om, hvilken betydning, som det har for reguleringen i den målrettede regulering.

Fra afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Christian Vind lød forklaringen, at når der er forskel på baselinekvoten og den indmeldte kvote i gødningsregnskaberne, skyldes det, at den indmeldte kvote er korrigeret for en række parametre såsom afgrødesammensætning, økologer, landbrugsareal der går ud af drift, fradrag for manglende udlæg af efterafgrøder, kvælstofprognose med mere.

Han forklarede videre, at man heller ikke kan sige noget om, at der i de næste års målrettede regulering frem mod 2021, hvor ministeriet har lovet at genberegne baselinekvoten igen, bliver lavet indsatser, eksempelvis krav om efterafgrøder, som der reelt set ikke er behov for.

Der er nemlig ikke nogen 1:1 sammenhæng mellem størrelsen af den samlede gødningskvote og den beregnede udvaskning, forklarede han. Det skyldes især, at udvaskningen afhænger af afgrødesammensætning, da forskellige afgrøder har forskellig kvælstofnorm og udvaskningsprofil. 

- Det er således ikke givet, at den indmeldte gødningskvote i gødningsregnskaberne medfører en mindre udvaskning end forudsat i Fødevare- og landbrugspakken. Det skal blandt andet tages i betragtning, at arealet med vinterhvede, som har en relativ høj kvælstofnorm, fra 2017 til 2018 er faldet med cirka 186.000 hektar, mens arealet med vårbyg, som har en lavere kvælstofnorm, i samme periode er steget med cirka 167.000 hektar, lød det fra Christian Vind.

Efterafgrøder

Fra Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, lyder det dog, at fastholder Landbrugsstyrelsen de tal, som er givet til miljø- og fødevareministeren og videre til Folketinget, omkring baselinekvoten, og som altså fører til udregningerne om, at landmænd kun har brugt 28 procent af den ekstra mængde kvælstof, så må det også føre til, at kravet om efterafgrøder i den målrettede regulering er overflødigt.

- Vi ved, at den reelle kvote er cirka 50.000 tons mindre end den udregnede baselinekvote. Det reelle forbrug, ved vi også, er endnu mindre.

- Men de har udregnet den målrettede regulering og behovet for at undgå forringelser i forhold til Nitratdirektivets bestemmelser efter de 471.000 tons (baselinekvoten, red.). 

- Og i den målrettede regulering kan kravet om de ekstra 140.000 hektar efterafgrøder erstattes af at nedsætte kvoten. Hver gang, at du nedsætter kvoten med 150 kilo, jamen så svarer det til en hektar efterafgrøder på husdyrintensive arealer. Så når vi siger, at vi i landbruget i forvejen har nedsat kvoten med over 50.000 tons, jamen så svarer det til over 300.000 hektar med efterafgrøder, lyder det fra Jørgen Evald.

Helt skævt

Jørgen Evald mener, at det hele er helt skævt. Helst så han, at embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet genberegner tingene.

- Vi har jo fundet ud af nu, at vi har et andet kvælstofniveau. Lad os nu få det regnet ind i det, så vi kan finde ud af, hvad det har af indflydelse på den målrettede regulering. Det kunne man da bede Aarhus Universitet om at regne ud, siger Jørgen Evald.