Det kniber – som mange nok havde ventet – med at nå til enighed mellem landbrug og kommuner om, hvad »fuld erstatning« er, når det kommer til pesticidfri drift i BNBO. Østjysk kommune har nu sendt opgivende brev til miljøminister. Et brev formand for Odder-Skanderborg Landboforening, Jens Gammelgaard, også har skrevet under på.
- Vi forventer ikke at nå i mål med de frivillige aftaler inden udgangen af 2022.
Så klar er beskeden fra Skanderborg Kommune til miljøminister Lea Wermelin (S). Kommunen har for længst taget hul på arbejdet med at indgå frivillige aftaler med landmænd, som har boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på deres arealer om pesticidfri drift.
Den østjyske kommune har – ligesom i resten af landet – til udgangen af 2022 til at komme i mål. Det sker som følge af den aftale, som blev indgået af den meget brede kreds af partier bag Pesticidstrategien fra januar 2019. Her blev det aftalt, at det skal være slut at bruge pesticider i BNBO, og lodsejerne, der bliver ramt, skal have fuld erstatning.
Fra Skanderborg Kommune lyder det til miljøministeren i et brev - som Altinget har offentliggjort - at netop uenighed mellem landbruget og kommunen om erstatningsniveauet er en barriere, der gør det svært at nå til enighed om frivillige aftaler. Det vil sige, at der er stor uenighed om, hvad »fuld erstatning« dækker over, og der mangler praksis for, hvor erstatningsniveauet skal ligge henne.
Landboformand med
Brevet til miljøministeren er underskrevet af hendes partifælle, Skanderborgs socialdemokratiske borgmester Frands Fischer. Formand for Odder-Skanderborg Landboforening, Jens Gammelgaard, er medunderskriver på brevet. Her står der blandt andet:
- Erfaringen fra Skanderborg Kommune er, at frivillighed tager tid, hvis man ikke er enige om præmisserne. Processen har været i gang siden 2013, og har endnu ikke indgået den første aftale. (…)
- Kommunen skal tilbyde fuld erstatning, men der skal hverken betales for meget eller for lidt – vi skal finde den rigtige erstatning. (…)
- Hvis der skal være en reel mulighed for at indgå frivillige aftaler, skal der derfor hurtigst muligt findes en praksis eller opnås enighed om, hvad fuld erstatning er. Det betyder, at der skal føres tilstrækkelig mange sager gennem taksationssystemet, så der danner sig en praksis på området, lyder det i brevet.
Indtil videre har kun én sag været gennem taksationskommissionen i hele landet. Det var i Egedal Kommune, hvor en landmand fik tilbudt omkring 51.000 pr. hektar.
Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO
Kommuner: Vi får svært ved at nå det
Det er netmediet Altinget, der bringer Skanderborg Kommunes brev, hvor det lyder, at kommunen ikke forventer at komme i mål med de frivillige aftaler inden udgangen af 2022.
Til mediet siger formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, Claus Leick, at man har en god dialog med lodsejerne i kommunen, men at det er svært at få hul på bylden, da det strander med erstatningsspørgsmålet.
Kommunen beder i brevet miljøministeren om at få gjort noget ved sagsbehandlingstiderne i taksationskommissionen, så der kan komme nogle flere afgørelser at læne sig op ad.
- Jeg håber, at ministeren kan få speedet de her sager op, siger Claus Leick til Altinget, hvor det også fra Aalborg Kommune lyder, at man har svært ved at nå i mål med frivillige aftaler.
Altinget har ikke kunnet få en kommentar fra ministeren.
Langt fra hinanden
Til Effektivt Landbrug lyder det fra Jens Gammelgaard, at kommune og landbrug er langt fra hinanden i netop Skanderborg Kommune. Men der er dialog med kommunen, og måske er der en lille chance for, at det kan lykkes at blive enige om nogle aftaler.
Landboformanden fortæller, at med Aarhus Kommune tværtimod, hvor han også er involveret i at diskutere erstatning, spår han ingen chancer for, at man nogensinde når til enighed.
- Det er jo egentlig ikke så svært, mener jeg. Kommunerne skal jo bare betale fuld erstatning. Det står jo også i lovteksten, at det er sådan, det er. Men vi er så rygende uenige om, hvad det dækker over, siger Jens Gammelgaard.
Venter på afgørelser
Han fortæller, at de cirka 50.000 kroner pr. hektar, som Taksationskommissionen mente var en rimelig erstatning i sagen fra Egedal om et BNBO-sprøjteforbud, i hans øjne er helt urimelig lav.
Han ser derfor også gerne, at der snart kommer flere afgørelser, og det er den direkte grund til, at han sagde ja til at stå som medunderskriver på Skanderborgs Kommunes brev til miljøministeren. Et brev som faktisk blev sendt for halvanden måned siden, men som ministeren endnu ikke har svaret på.
Helt specifikt venter Jens Gammelgaard på en afgørelse i sagerne fra Beder, hvor Aarhus Kommne gennem nogle indsatsplaner har krævet, at landmænd dropper deres pesticider i visse områder. Den såkaldte taksationsforretning i Beder fandt sted for et halvt år siden.
Beder-landmænd kræver erstatningstilbud mere end fordoblet
- Når den afgørelse på et eller tidspunkt kommer, så får vi jo se, om den ligger på et niveau, som vi kan være tilfredse med i erhvervet. Så har vi forhåbentlig et andet udgangspunkt, når vi taler erstatninger, siger Jens Gammelgaard, der i parentes bemærket ikke kan forstå, at det i øvrigt skal tage så lang tid at få den afgørelse.
- 50.000 kroner er jo overhovedet ikke fuld erstatning. Slet, slet ikke, siger Jens Gammelgaard.
Seks kroner mere pr. forbruger
Op til den politiske aftale i 2019, hvor der blev lovet »fuld erstatning«, lød det ud fra beregninger fra Miljøstyrelsen, at det blot vil komme til at koste seks kroner om året pr. husstand at indføre sprøjteforbud i BNBO og give landmændene erstatning.
- Når det er så billigt, så er der ingen grund til ikke at få det gjort, sagde blandt andet den radikale miljøordfører, Ida Auken, til DR i august 2018.
Fra Jens Gammelgaard lyder det, at nogle kommuners manglende villighed til at betale en – i hans øjne – fuld erstatning da også er besynderlig taget i betragtning af, hvor lidt det faktisk kommer til at koste i det samlede samfundsbillede.
- Man siger, at det er fuld erstatning, men samtidig så vil man ikke have, at det bliver dyrere for forbrugerne. Det hører vi i både Aarhus og Skanderborg. Men ved du hvad, det er jo ingenting nærmest, som det bliver dyrere.
- Altså det koster så få penge pr. forbruger at behandle de mennesker ordentligt, siger han.
Heldig landmand
Fra Jens Gammelgaard lyder det, at mens der er store uenigheder mellem landbrug og kommune i Skanderborg og Aarhus, så ser det anderledes ud i Odder Kommune, hvor han også er involveret, når det handler om frivllige BNBO-aftaler.
Det bekræfter dermed den frygt, som mange havde, da den politiske BNBO-aftale blev indgået i 2019, om at kommunerne vil behandle landmænd uens.
I Odder Kommune er der dog også en enkelt landmand, der er så heldig, at han har landboformanden siddende over for sig på den anden side af skrivebordet, når det kommer til at indgå en frivillig aftale.
- Jeg er selv formand for et vandværk (Fensten Vandværk i Odder, der har cirka 300 forbrugere, red.), hvor vi skal lave fire hektar hos en enkelt landmand. Og det skal vi nok få gjort.
- Jeg tror ikke, at landmanden vil sælge, men vi vil give fuld erstatning for tabt dækningsbidrag til ham hvert år. Den model håber jeg at kunne få igennem til andre vandværker også i Odder Kommune, siger Jens Gammelgaard, der håber modellen også kan gå igen andre steder i landet.
200.000 pr. hektar
Ender det med et køb, kan landmanden i Odder se frem til 200.000 kroner pr. hektar, fortæller han.
- Det vil være det eneste rimelige. Vi skal have lavet nogle eksempler, så man kan gå ud at sige, at sådan kan det også laves, siger Jens Gammelgaard.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35
.