Dohrmann: EU-plan for landbrugsstøtte er helt forkert

EU-Kommissionens plan om en reduktion i landbrugsstøtten fra 2021, hvor der bliver sat et loft over støtten i forhold til bedrifternes størrelse, vil slet ikke opfylde de hensigter, som Kommissionen måtte have for den praksis. Det mener medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, DF’eren Jørn Dohrmann.

Tidligere i år kom udspillet fra Kommissionen, der lægger op til en reducering i den samlede landbrugsstøtte på fem procent, primært på grund af brexit. Desuden er Kommissionens intention, at mindre bedrifter skal forfordeles positivt, og derfor har man lagt op til, at der enten skal sættes et loft over støtten, eller at støtten skal aftage i forhold til bedrifternes størrelse. Men den fremgangsmåde mener Dohrmann ikke holder i virkelighedens landbrug. 

- Det er en helt forkert måde at gribe tingene an på. Jeg kan jo se, hvis man kigger hjem mod Danmark, at her begynder man at lave selskaber, for at sige, ok så er den bedrift, som oprindelig var på 600 hektar, nu kun på 595 hektar. Så laver vi et nyt selskab, hvor vi propper den overskydende jord ind i. Hjælper det noget på det, man laver? Det tror jeg ikke på, siger Jørn Dohrmann (DF) til Effektivt Landbrug.
 

Skaber mere bureaukrati

I hans optik er udspillet af ren symbolpolitisk karakter og vil i endnu højere grad end tidligere skabe bureaukrati.

- Det er simpelthen bare for at sende nogle signaler ud og så sige »Jamen så har vi gjort noget for at reducere det«. Men det bliver bare et bureaukratisk monster, man egentlig skaber her, og det viser jo bare, at mange politikere jo egentlig ikke har en klap forstand på det, de sidder og arbejder med, så det bedste, de kunne gøre, var nok egentlig at udvide den tid, de har sommerferie og juleferie på, fordi så laver de ikke nogen unoder i den tid. Der tror jeg nogle gange ville være sundt for dem, at de så holdt deres hænder i lommerne, siger han med et glimt i øjet.
 

- Burde gentænke formålet med hektarstøtte

Ifølge MEP’eren bør Kommissionen gentænke, hvad der egentlig er formålet med hektarstøtten.

- Det, man gerne ville have i sin tid, var en fødevaresikkerhed, og det kan jeg jo sagtens forstå og støtte op om, ingen problemer i det. Men i dag har det jo udviklet sig til, at man har fat om de ædlere dele ved landmanden derude, fordi han får lynhurtigt bøder, hvis han ikke overholder de der datoer. Der er omkring 130 forskellige datoer, som man skal overholde som ganske almindelig landmand, siger Dohrmann og fortsætter:

- Hvem kan huske det, hvis det ikke stod i en kalender? Det er da fuldstændigt vanvittigt, at man ikke for eksempel har fire-fem datoer som deadline for forskellige ting, man skal have gjort i forhold til at indberette ting, lyder det fra Dohrmann, der kunne ønske sig mere enkelthed i forhold til forvaltningen af landbrugsstøtten.

- Jeg ser det, som at man har haft et beskæftigelsesprogram i stedet for at se på, hvad det egentlig var, man ville med landbrugsstøtten – og det skulle være så enkelt, så alle kunne finde ud af at udfylde de her skemaer.

Senest i sommeren 2020 skal de forskellige EU-institutioner vedtage det kommende landbrugsbudget, der løber i årene 2021-2027.