Fødevareminister undersøger mulighederne for kompensation til landmænd berørt af regnefejl
For 7.600 bedrifter betyder regnefejlen i Landbrugsstyrelsen omkring betalingsrettighederne, at de næste år får mindre i støtte, end de oprindeligt var stillet i udsigt. 203 står til at miste over 100.000 kroner. Mulig kompensation i sigte til berørte landmænd.
Fødevareminister Mogens Jensen er ikke afvisende over for at hjælpe landmænd, der i år har fået mindre udbetalt i støtte end forventet, som følge af regnefejl i Landbrugsstyrelsen. Arkivfoto: Lasse Ege Pedersen
7.600 bedrifter får næste år udbetalt mindre i støtte, end de oprindeligt var stillet i udsigt, som følge af den regnefejl, som man i Landbrugsstyrelsen har lavet omkring betalingsrettighederne. 203 af bedrifterne står sågar til at miste over 100.000 kroner i støtte i forhold til, hvad de oprindeligt var stillet i udsigt.
Det fortæller fødevareminister Mogens Jensen (S) i en række af nye skriftlige svar i Folketinget til Venstres Erling Bonnesen.
At der var fejl i måden, som Landbrugsstyrelsen har beregnet betalingsrettighederne på, blev først meldt ud i begyndelsen af oktober, og fra Landbrug & Fødevarer har man blandt andet ment, at de landmænd som nu står til at få mindre udbetalt, bør få en form for kompensation.
I svarene til Erling Bonnesen lyder det fra fødevareministeren, at man er ved at undersøge mulighederne for kompensation. Fra Landbrug & Fødevarer har man foreslået et rentefrit lån som en af to muligheder for kompensation.
- Ministeriet er ved at undersøge mulighederne for eventuelle kompenserende foranstaltninger inden for rammerne af de minimis-reglerne (EU-regler for statsstøtte, red.), skriver Mogens Jensen i svaret.
Kan ikke lade sig gøre
Den anden mulighed, som Landbrug & Fødevarer har foreslået, er en forhøjelse af slagtepræmien for kvier, tyre og stude. For to uger siden lød det i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen, at ministeren undersøger den mulighed. Forslaget skyldes, at det især er kvægbesætninger, som bliver ramt af regnefejlen, men det bliver dog skudt ned af ministeren nu.
- I forhold til slagtepræmien synes det ikke muligt at ændre præmiesatsen i 2020 grundet EU-reglerne, hvor notifikationen skal ske 1. august året forud for eventuel ændring af satsen, skriver Mogens Jensen.
Rentefri lån er gjort før
Hos Landbrug & Fødevarer er man dog glad for, at ministeren dog ikke er afvisende over for at indføre en form for kompensation til de landmænd, som bliver berørt af regnefejlen.
- De, der skal hjælpes nu, er nogle, som har fået væsentligt mindre udbetalt her i december, end de havde regnet med, siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Om modellen til det rentefri lån, som Landbrug & Fødevarer har foreslået til Miljø- og Fødevareministeriet, forklarer han, at der skulle være tale om en fem-årig afdragsperiode.
- Afbetalingen til det rentefri lån vil så være de minimis statstøtte. Jeg går ud fra, at det er den model, som ministeren henviser til i sit svar, siger Niels Lindberg Madsen.
I hans vurdering burde en sådan model ikke give de større problemer med EU-reglerne.
- Vi tænker, at det er godt forslag. Der er jo også en forløber af det. Dengang man ophørte med mælkekvoter, der var der, i det sidste år man havde kvoter, nogle landmænd der havde produceret for meget, og som skulle betale superafgift.
- Det prøvede vi dengang først at få afviklet, men det lykkedes ikke. I stedet lavede man en ordning, hvor den her superafgift kunne tilbagebetales over en tre-årig periode uden, at man skulle betale renter. Den rentebesparelse, som man fik, var de minimis statsstøtte. Så der er jo en præcedens for sådan en model, siger Niels Lindberg Madsen.
Postivt tegn
Han forklarer, at når ministeren i sit nye ministersvar nævner, at man undersøger mulighederne for eventuelle kompenserende foranstaltninger, så ser han det også som et udtryk for, at der reelt bliver arbejdet i ministeriet for at finde en løsning på problemet.
- Det her er jo en klokkeklar myndighedsfejl. Der er landmænd, som først i oktober får at vide, at de pludselig får 100.000 til 200.000 kroner mindre udbetalt, end de havde budgetteret med uden nogen mulighed for at tilpasse sig.
- Havde det her først haft virkning fra december 2020 i stedet for december 2019, så ville den enkelte landmand have haft mulighed for at se på, hvad han nu kunne gøre for ikke at blive så hårdt ramt, som han gør nu, siger Niels Lindberg Madsen.
Nogen får penge tilbage
Regnefejlen i Landbrugsstyrelsen omkring betalingsrettighederne er dog for nogle landmænd også en god nyhed, da de står til at få penge tilbage fra myndighederne.
Cirka 30.400 landmænd med betalingsrettigheder med en værdi under gennemsnittet – det vil sige dem, der har basisrettigheder uden tillæg – har fået for lidt udbetalt i støtte. Den manglende støtte, svarende til samlet cirka 350 millioner kroner, vil blive efterbetalt. Det svarer til cirka 4.800 kroner i gennemsnit, oplyser fødevareminister Mogens Jensen.
Sådan skete fejlen
I et skriftligt svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S) – som ministeren har bedt Landbrugsstyrelsen om at formulere – i Folketinget, bliver det forklaret, at fejlen omkring beregningen af betalingsrettighederne i Landbrugsstyrelsen skete som følge af EU-kommissionens revisionskritik:
»I forbindelse med implementeringen af den nuværende landbrugsreform fra 2014 er der i styrelsen sket en fejl, der har ført til, at udjævningen af værdien af de forskellige betalingsrettigheder ikke har været foretaget korrekt siden støtteåret 2015.
Over årene er værdien på samtlige betalingsrettigheder nedskrevet i takt med det faldende EU-støttebudget. Ifølge EU-reglerne skulle det imidlertid udelukkende have været betalingsrettigheder med værdi over gennemsnittet, som skulle have været nedskrevet. Det betyder, at betalingsrettigheder med værdi over gennemsnittet i perioden skulle have været reduceret mere, mens betalingsrettigheder med værdi under gennemsnittet skulle friholdes fra budgetreduktionen og dermed skulle stige.
En betalingsrettigheds værdi afhænger af, om betalingsrettigheden før 2015 udelukkende bestod af den såkaldte basisværdi eller om den var forhøjet med et tillæg, for eksempel kvæg og mælketillæg. Eventuelt tillæg er fra og med 2015 medregnet i en betalingsrettigheds værdi.«
For ikke at risikere krav om tilbagebetaling for 2019 har Landbrugsstyrelsen været nødt til at genberegne de foreløbige værdier af betalingsrettighederne for 2019, bliver det også forklaret i svaret, hvor man også kommer ind på, om landmænd kan have berettigede forventninger til, hvad de får udbetalt i støtte. Her lyder det fra styrelsen:
- I forhold til om landbrugeren har haft berettigede forventninger til en bestemt støtteudbetaling for 2019 på baggrund af Landbrugsstyrelsens tidligere udmeldte foreløbige værdier af betalingsrettighederne, er det den juridiske vurdering, at der ikke er en sådan klar entydig berettiget forventning. Dette skyldes bl.a., at værdierne er udmeldt som foreløbige, hvilket også har været tilfældet i tidligere år, lyder det fra Landbrugsstyrelsen i fødevareminister Mogens Jensens skriftlige svar i Folketinget.
ege
