Ida Auken (R): Måske skal vi sænke normen med 10 procent

En stort set samlet rød blok – og i særdeleshed den radikale landbrugsordfører Ida Auken – har bebudet et opgør med landbrugspakken, hvis regeringsmagten efter næste valg skifter, hvilket de fleste meningsmålinger lige nu peger på kommer til at ske.

Det sker, efter at resultaterne omkring udledningen af kvælstof fra årets Novana-rapport er blevet offentliggjort. Udledningen af kvælstof til havmiljøet – også når den er korrigeret for nedbør – viser ikke den nedgang, som der var lagt op til for 2017, da de fire blå partier i december 2015 præsenterede pakken.

Det bebudede opgør med landbrugspakken sker også, selvom både forfatterne bag Novana-rapporten samt eksperterne i Miljøstyrelsen alle mener, at det er alt for tidligt at konkludere noget om, hvad tiltagene i landbrugspakken har haft af betydning for vandmiljøet.

Og hvad et sådant opgør med landbrugspakken konkret betyder, er det også meget svært at få præcist svar på fra den tidligere miljøminister. Landbrugspakken er således mange ting, og når det kommer til tiltag, som har betydning for udledningen af kvælstof, så handler det primært om, at de reducerede gødningsnormer blev fjernet, og randzoneloven blev skrottet.

Direkte adspurgt her blot senest fire måneder før der skal afholdes folketingsvalg, om det er de reducerede gødningsnormer og randzoner, som Ida Auken ønsker genindført, som følge af opgøret med landbrugspakken, lyder svaret:

- Det er lige nu ikke afgørende præcist, hvordan man skal gøre det. Det afgørende er, at vi får reduceret noget, og der kommer handling. Det er noget, som vi bør have en dialog med landbruget med, hvordan vi klogest gør det, men den nuværende beskyttelse er ikke nok, siger Ida Auken.

Men hvad er det så for kvælstofreducerende tiltag, som du forestiller dig?

- Der er nævnt mange ting. Men der er ingen grund til, at vi går mere i dybden, før vi får en regering, som vil beslutte, at der skal gøres noget. Det er det vigtigste for mig. Og så kan det da godt være, at jeg vil være med til at diskutere, at vi skal sænke normen med 10 procent, til man har den målrettede regulering mere på plads.

- Det kan også være, at der skal laves målrettede udtagninger i de områder, hvor vandmiljøet har det sværest. Eller at der skal laves flere efterafgrøder. Det er jo nogle af de virkemidler, som vi har i dag, siger Ida Auken.

Hun fortæller, at vælger man at udtage arealer visse, så skal det ske med kompensation til de landmænd, som det går ud over.

- Der kommer ikke nogen og tager noget uden kompensation, men det jo godt være, at det skal finansieres med nogle af de midler, som i forvejen bliver brugt til landbrugsstøtte, siger Ida Auken.

Auken ved godt, at kollektive virkemidler tager tid

Det var i øvrigt også den radikale politiker, som var årsag til, at landbruget for nylig fik voldsom kritik for, at der ikke er lavet flere kollektive virkemidler, som eksempelvis minivådområder, på nuværende tidspunkt. Det gjorde hun, selvom ordningen for kollektive virkemidler først åbnede sidste år. Og det altså også tager tid, før de kollektive virkemidler begynder at virke.

- Landbrugspakken byggede på frivillighed, og det har ikke virket de sidste tyve år, så jeg har heller ikke forståelse for, hvorfor regeringen troede, det skulle virke nu, sagde hun blandt andet til DR for under to uger siden.

Til Effektivt Landbrug fortæller Ida Auken, at hun ikke mener, at de kollektive virkemidler er en god nok kompensation for, at landmænd allerede fra 2016 fik lov at bruge mere gødning på markerne.

- Jeg er godt klar over, at kollektive virkemidler tager tid, derfor har de ikke været en god kompensation i den periode fra 2016, og frem til den målrettede regulering var klar. Og det er sådan set det, som jeg hele vejen igennem har været kritisk over for. Altså man fjerner den eksisterende regulering, før man har noget andet på plads. Så er der jo en årrække, hvor der ikke er den nødvendige beskyttelse, siger Ida Auken.

Som skrevet i gårsdagens avis så er rød bloks største parti, Socialdemokratiet, også klar til at se på at lave nye tiltag, når det kommer til kvælstofudledningen fra landbruget. Det skal helst ske gennem et bredt politisk forlig, har partiets fødevareordfører Simon Kollerup påpeget.