Vandløbshøring medfører blot små-justeringer
De høringssvar, om hvilke mindre vandløb der skal med i vandområdeplanerne, er nu gennemgået. Det samlede resultat er, at det fortsat er knap 1.000 km mindre vandløb som udgår af vandområdeplanerne.

Beslutningen om at tage 1.000 kilometer vandløb ud af vandområdeplanerne er blevet kritiseret kraftigt. Fra alle sider.
Cirka 1.000 høringssvar om hvilke små vandløb det er, som bør pilles ud af vandområdeplanerne, er nu gennemgået. Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet som i samme ombæring slår fast, at høringssvarene ikke ændrer det store på, hvad der var lagt op til før høringen.
- Høringssvarene har enkelte steder ført til yderligere justeringer sådan at visse vandløb ind- og udgår. Det kan for eksempel følge af, at der er modtaget dokumentation for et lavere okkerindhold eller slyngningsgrad. Det samlede resultat er dog fortsat at knap 1.000 km mindre vandløb udgår af vandområdeplanerne, lyder det i en meddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Lang proces
Den ændrede afgrænsning træder i kraft 14. maj, hvilket altså dermed sætter et foreløbigt punktum for den efterhånden meget lange proces om hvilke vandløb, der skal være omfattet af vandområdeplanerne.
En sag, der startede i 2015, hvor den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) under Landbrug & Fødevarers delegeretmødet fra talerstolen proklamerede, at hun kun i et begrænset omfang vil medtage vandløb med opland på under 10 kilometer i vandområdeplanerne.
Over 6.000 kilometer ud af de 19.000 kilometer vandløb stod her til at blive pillet ud.
Under forhandlingerne til Fødevare- og Landbrugspakken satte De Konservative dog hælene i. Da pakken blev præsenteret, kunne den daværende konservative ordfører på området, Rasmus Jarlov, der i dag er erhvervsminister, fortælle, at hans parti havde forhindret Eva Kjer Hansens plan.
- Jeg har kæmpet en uge for dette. Dermed synes jeg, miljøet kommer godt ud af den her aftale, sagde Jarlov da Landbrugspakken blev præsenteret i december 2015.
I stedet blev det besluttet, at 23 vandråd – et for hvert hovedvandopland – i samråd med kommunerne skulle komme med indstillinger til, hvilke vandløb, som de mener opfylder kriterierne for at høre med i vandområdeplanerne.
Det arbejde varede hele 2017. Arbejdet medførte massiv kritik fra landbruget, da Miljø- og Fødevareministeriet – allerede inden arbejdet gik i gang – var kommet frem til, at det var lidt under 1.000 kilometer vandløb, som kunne pilles ud som følge af de nye opdaterede kriterier, som Aarhus Universitet havde lavet om, hvornår et vandløb bør være omfattet eller ej.
Ikke helt afsluttet
Hele gennemgangen af vandrådenes arbejde er dog endnu ikke afsluttet.
Indberetninger fra kommuner og vandråd om kunstige og stærkt modificerede vandløb er således ikke blev gennemgået endnu. Det skal undersøges nærmere forud for næste generation af vandområdeplanerne.
Kraftigt kritiseret
Beslutningen om at tage 1.000 kilometer vandløb ud af vandområdeplanerne er blevet kritiseret kraftigt. Fra landbrugets side mener man, at der er tale om, at det er alt for få vandløb, der bliver taget ud. Før høringens start i november sidste år, sagde L&F’s viceformand Thor Gunnar Kofoed:
- Når landbruget som udgangspunkt har leveret en masse faglige argumenter og dokumenteret, hvor mange vandløb, som der er taget med, og man så alligevel bare tager sådan cirka det samme, som man hele tiden har sagt… det synes jeg er useriøst fra Miljøstyrelsen side, sagde han.
Omvendt har grønne organisationer, med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen, harceleret kraftigt imod, at der overhovedet bliver taget vandløb ud af vandområdeplanerne.