Af: Nikolaj Wagner, planteavlskonsulent, Landbo Limfjord

Ikke to år er ens. Det kan der efter de sidste par år vist ikke herske tvivl om.

Sommeren 2017 blev den vådeste i 6 år og mest solfattige i 17 år, mens de fleste nok husker den forgangene sommer. Sidste forår begyndte ellers koldt, hvor påsken bød på sne til flere landsdele. Februar 2019 har allerede budt på rekordhøje temperaturer for årstiden. På de lettere jordtyper er det allerede flere uger siden, at ploven kom i jorden og det samme er den første vårsæd. Alt dette understreger vigtigheden af at tage bestik at situationen og ikke blot gøre som man plejer, hvilket de danske landmænd også er dygtige til.

Der er de senere år kommet en del fokus på præcisionsjordbrug og interessen herfor er ikke blevet mindre af, at Landbrugsstyrelsen sammen med Landbrug & Fødevarer undersøger muligheden for at anvende præcisionslandbrug som et virkemiddel til den fremtidige målrettede regulering.

Men præcisionslandbrug er mere end blot mulig opfyldelse af lovkrav. Hvad er præcisionslandbrug så?

Flere niveauer

Mange tænker straks noget med GPS, faste kørespor, vækstregulering, gødskning og udsæd, der kan gradueres inden for relativt få kvadratmeter. Men præcision kan have flere niveauer og handler også om at tage hensyn til variationer og vækstbetingelser på markniveau, hvilket i høj grad rimer på godt håndværk.

Hvis man som landbruger ikke er klar over, hvor meget gylle man har i tanken og hvad der er blevet kørt ud på den enkelte mark og hvad indholdet af dette er, så kan man dybest set ikke bruge en GPS til andet end pynt. Så præcision handler i første omgang om at opnå viden om, hvad man har at gøre med. Hvor meget gylle er der kørt ud, hvad er indholdet i den og hvilke forhold er det bragt ud under. 

Indholdet i gyllen kan bestemmes ud fra en gylleanalyse og effekten kan man få hjælp til at beregne med et gratis it-værktøj, Gylleeffekt, som Seges står bag. Her kan man let indsætte de data, man har fra sin analyse samt udbringningstidspunkt og metode og så få et godt bud på, hvor stor en udnyttelse man har opnået af det udbragte kvælstof. På den måde kan man på et oplyst grundlag omfordele handelsgødning til andre marker og eventuelt spare gødning og dermed penge.

Biomassekort

Et andet område hvor teknologien kan være en hjælp til øget præcision er, når såsæden skal i jorden. 

Mange har marker, hvor en jævnt fordelt udsæd ikke giver anledning til en ensartet plantebestand. Det kan der være flere grunde til, men typiske grunde er, at der er variationer i jordbunden, som giver en forskel i jordens frugtbarhed. De fleste planter kan til en vis grad kompensere for et lavt plantetal ved at buske sig, mens et for tæt plantetal kan øge risikoen for lejesæd.

Disse variationer kan være svære at se, når man står eller kører i marken. Her kan et biomassekort være en god hjælp. I Cropmanager kan man finde biomassekort der med udgangspunkt i den markplan, man har i MarkOnline kan danne grundlaget for at lave et gradueret udsædskort. Kortet kan gemmes og justeres fra år til år og anvendes til flere forskellige afgrøder.

Sådanne kort er ikke kun gavnlige hvis man har mulighed for at graduere udsæden via GPS, men kan også bruges til at identificere større områder i marken, hvor udsædsmængden manuelt kan justeres op eller ned.

Præcision har flere niveauer og derfor er præcisionsjordbrug for alle. Det handler om at opnå kendskab til det man arbejder med og bruge den viden til at optimere den indsats, man lægger i marken for på den måde at tilgodese miljøet og bundlinjen.