Efter at den plantebaserede fødevareproducent Planteslagterne sidste regnskabsår leverede sorte regnskabstal, melder man underskud for 2021. Ifølge medejer Henrik Have Christensen skyldes de røde tal, at virksomheden går »all-in« på investeringer mod en udlandsekspansion og for at udbrede firmaets kendskab.
I 2020 lykkedes det producenterne af den prisvindende »Dild-dellen«, Planteslagterne, at hæve bundlinjen op i sort og ramme 156.000 kroner. I 2021 har man imidlertid atter ramt et negativt årsresultat i den København-baserede fødevarevirksomhed.
Selvom virksomheden fik løftet bruttofortjenesten fra 702.380 kroner i 2020 til 733.438 i 2021, blev det samlede underskud - 661.000 kroner fra et overskud på 155.607 året før. Et fald på 527,5 procent.