Konsulent: Sats på plads til smågrisene
Svinebrugskonsulent Jan Karlsen opfordrer til at bruge penge på smågrisepladser, fravænningsfoder, varme og pasning fremfor dyrt sofoder.

Udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso har været vild, og er ifølge svinebrugskonsulent Jan Karlsen endnu ikke slut. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
FRAVÆNNINGSVÆGT - Udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso har været vild, og det er ikke slut. Men der er som bekendt ingen roser uden torne, og en af tornene er den gennemsnitlige lavere fravænningsvægt i rigtig mange sobesætninger.
Ordene kommer fra svinebrugskonsulent Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning A/S, der har en række gode råd til strategien vedrørende smågrisene.
Øget vægt via foder
Ifølge Jan Karlsen, så kan fravænningsvægten godt øges gennem fodring af soen, men det kræver, at foderet ikke opfylder gældende næringsstofnormer og foderkurven fodrer soen i stå. Fravænningsvægten kan dermed ikke øges gennem fodring af soen, hvis foderet opfylder gældende næringsstofnormer og foderkurven er på plads.
Fravænningsvægten kan heller ikke øges gennem tørfodertildeling til pattegrisene i farestien, hvis den gennemsnitlige fravænningsalder er under fire uger.
- Tørfodertildeling til pattegrisene er dog helt nødvendigt for at gøre grisene klar til fravænningen, påpeger konsulenten, der endvidere om muligheden for at øge fravænningsvægten ved anvendelse af mælkeanlæg i farestien siger:
- Nogle kan, og nogle kan ikke, og det er i givet fald ikke gratis i mælkeomkostninger.
Investeringsovervejelser
Den ekstraordinært gode produktionsøkonomi lige nu bør, ifølge Jan Karlsen, ikke isoleret set danne baggrund for store strategiske investeringer, som jo skal afskrives over 20-25 år.
- Men investering i et par ekstra smågrisesektioner i klimastalden er for mig at se den allerbedste og sikreste investering, som soholdere kan foretage i disse tider. Ekstra plads i klimastaldene muliggør fortsat fokus på at øge effektiviteten hos søerne i form af flere fravænnede grise pr. årsso, hvilket vil medføre endnu lavere gennemsnitlig fravænningsvægt fremadrettet.
- Jeg vil her indskyde, at når konsulenten formaster sig til at besvare spørgsmål om problemet med for lav fravænningsvægt med, at diegivningstiden jo blot kan øges og dermed færre årssøer, så bliver samtalen normalt ultrakort. Det er selvfølgelig heller ikke alvorligt ment, da effektivitets-presset og kravet til maksimalt økonomisk udkomme af et sohold vil fortsætte med uformindsket kraft, i årene der kommer, understreger han.
Jan Karlsen påpeger, at mange levendefødte er lig med lavere gennemsnitlig fødselsvægt pr. gris.
- Mange levendefødte er lig med mange grise lagt ud til søerne, mange levendefødte er lig med mange ammesøer og opsamlingskuld. Alt dette er god økonomi, hvis der altså er plads til at fravænne de små grise, som efterfølgende er 1-2 uger længere undervejs i smågrisestalden, siger han.
- Vi har den viden om pasning, klimakrav og foder/fodring, som skal til for at fravænne små grise, men vi skal have pladsen til det.
Klima og pasning
Uanset fravænningsvægt skal nyfravænnede grise have et tilstrækkeligt varmt lejeareal uden træk, som i to-klimastalde vil sige under overdækningen. Der skal være mindst 30 grader her, og så er temperaturen i selve staldrummet mindre afgørende.
Samtidig skal de små grise, som netop har mistet deres mor, have let adgang til foder og vand, hvilket betyder supplerende gulvfodring eller opblødt foder i langtrug eller feederautomat.
- Jeg tror, at læseren vil give mig ret i, at gøres ovenstående sammen med i øvrigt rettidig omhu omkring nødvendige behandlinger af enkeltgrise, så kan der med succes fravænnes selv meget små grise. Men de kræver så de nævnte 1-2 ugers længere vækstperiode for at blive salgsklar, lyder det fra Jan Karlsen.
Fravænningsfoderet
De mindste fravænningsgrise betaler for fravænningsfoder bestående af højkvalitet mælkepulver i høj andel og gode proteinkilder som fiskemel, blodplasma og forædlet sojaproteinkoncentrat.
- Sådan en babyblanding må godt være dyr, når prisen skyldes kravene til kvaliteten af råvarer, næringsstoffer og øvrige elementer i sådan fodertype, men babyblandingen må ikke blive dyr på grund af ublu avancer, som stadig ses i markedet for disse fodertyper. 200 kroner pr. 100 kilo i for høj avance betyder 10 kroner pr. fravænnet gris, siger Jan Karlsen.
Mere smågrisestald
- Miljøtilladelse, byggetilladelse, finansiering m.m. skal naturligvis kunne lade sig gøre, men overvej med baggrund i ovenstående, om det ikke er smågrisestaldplads, der lige nu skal satses på, hvis der er økonomisk råderum til det, lyder rådet.
cab