Uddannelsestilbud: Landeriet giver unge med autisme en tro på fremtiden

Søren og Birgitte har skiftet deres skolelærerjobs ud med at stå i spidsen for et uddannelsestilbud for autister med interesse i landbrug og heste. Stedet hedder Landeriet.

Søren Bundgaard og sin kone Birgitte startede i 2021 Landeriet. En uddannelsesinstitution for unge med autisme. Fotos: Tenna Bang Alt undervisning foregår ude ved stedets dyr, maskiner eller i marken. Josephine har fået selvtilliden tilbage og tør nu også tro på fremtiden. Landeriet er et STU-tilbud ved Herning til unge med blandt andet autisme.

På en ejendom uden for Herning er et mindre økologisk landbrug med planteavl og kødkvæg forvandlet til en uddannelsesinstitution for 18 unge fra hele landet med interesse i landbruget.

Søren og Birgitte Bundgaard tog 1. april 2021 imod deres første elev i et STU-tilbud henvendt til unge fra 16 til 25 år med for eksempel autisme. Al undervisning foregår udenfor i forbindelse med den daglige pasning af høns, ænder, heste, kødkvæg, marker og maskiner.

Stedet udbyder en »Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse« (STU) - et individuel forløb, som tager tre år, hvor man kan vælge landbrugslinjen eller hestelinjen.

Autister med interesse for landbrug

Både Søren og Birgitte er uddannet skolelærere og har altid arbejdet med det specialiserede område. Søren har for eksempel arbejdet med unge på en efterskole for ordblinde og Birgitte har arbejdet på en skole for børn og unge med autisme. Birgitte har samtidig en kandidat i pædagogisk psykologi og et speciale i inddragelse af heste og andre dyr i pædagogisk praksis.

- I flere omgange har vi jo prøvet at tage de elever med hjem, som vi havde i specialiserede tilbud, og vi så bare, at det kunne noget rigtig, rigtig fint i forhold til de elever, vi havde med at gøre, siger Søren, om da de første spæde frø blev sået til det, som i dag hedder Landeriet.

En selvejende institution, som er tilknyttet nonprofit-organisationen Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF).

Praksisnær uddannelse

Hos Landeriet er man enormt opmærksomme på, at den unge ikke alene kommer med en diagnose. Den unge kommer også ofte med en bagage, som er tungere end så mange andre unges.

- De unge, der kommer her, kommer enten fra en almindelig folkeskole eller fra et specialtilbud. De kommer ofte med skolevægring i bagagen, oplevelse af ikke at blive forstået og et lavt selvværd. De er ret lukkede, forklarer Birgitte Bundgaard.

På Landeriet lander den unge på et sted, hvor klasselokalet er skiftet ud med marker, lader og stalde og hvor dansk- og matematikbøgerne er ikkeeksisterende til fordel for praktisk undervisning, hvor teori kobles på, hvor det bliver meningsfuldt for den unge.

- Vores holdning er, at hvis grundskolen har haft 10-11 år til at gøre et forsøg, og det ikke har virket, så er vi nødt til at prøve noget andet, siger Søren Bundgaard.

Det skal give mening

Og det gør man på Landeriet, langt væk fra skolebøger og kassetænkning.

- Når den unge starter herude, så har den unge selv valgt at komme her. Der er ikke nogen, der har sendt dem herud. Vi vælger hinanden og det betyder også, at fravær stort set er ikke eksisterende, siger Søren Bundgaard.

For der sker noget dag for dag med de elever, som har deres dagligdag på Landeriet.

I undervisningen bruges der mesterlære, hvor de unge går sammen med deres faglærer og erfarne unge, som er længere i deres uddannelse, så der også er undervisning elev til elev.

- Det vigtigste for os er, at de unge finder motivationen, og for dem, der kommer her, der giver det mening at arbejde med dyrene, maskinerne og jorden. Og det er jo det, der i virkeligheden er hele omdrejningspunktet herude, det skal give mening, siger Søren Bundgaard.

Enormt stabile unge

Og når det man laver, giver meningen og hverdagen er struktureret og forudsigeligt, ja så blomstrer eleverne.

- Landbruget er jo fuldstændig perfekt til vores elever. For selvom der er meget automatisering, så har vi stadig mange manuelle opgaver, der skal løses, og de skal løses fuldstændig ens hver gang, på samme tidspunkt, i samme rækkefølge og det trives de unge i, siger Søren.

For selvom eleverne på Landeriet tidligere i deres liv har oplevet, at deres vanskeligheder har fyldt og nogle har undervejs også fået en diagnose, så er de unge meget mere end deres diagnose. De er individer, der kan så meget, når de får de rigtige muligheder for det. Og det får de lov til at vise på Landeriet.

- Vores unge er simpelthen så søde. De møder til tiden, er enormt stabile og gør præcis det, der er belvet aftalt, siger Søren og fortæller en af sine mange søde historier.

- Den vildeste udskejelse, der kan ske, er under høsten, når vi er færdige en sen aften og de vælger at køre på McDonald's for at få en is, griner Søren Bundgaard, og slår fast, at Landeriet ikke er for udadreagerende unge, unge med misbrug og så videre.

Flere af eleverne bor på Landeriets kollegie i nærheden. Kollegiet består af fire rækkehuse i et helt almindeligt villakvarter.

- Det har stor betydning for vores unge, at de får mulighed for at have et så normalt ungdomsliv som muligt, og blive mødt som et ungt menneske og ikke blot en diagnose, siger Søren Bundgaard og fortæller, at lokalbefolkningen har taget virkelig godt imod de unge.

Eleverne har brug for gode rollemodeller

Der er ingen tvivl om, at Birgitte og Søren Bundgaard brænder for at arbejde med de unge og kalder selv Landeriet for en stor familie. Her trives forskelligheden og mangfoldigheden både blandt eleverne og de ansatte.

Stedet har 20 ansatte, hvoraf en fjerdedel er i fleksjob.

- Vi har flere i fleksjob, for vi vil gerne tage et socialt ansvar også på den front. Vi prøver at være en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til folk, der ikke nødvendigvis kan levere 37 timer.

Og det giver de unge noget at se op til.

- Eleverne har for eksempel alle sammen haft et svært forløb gennem grundskolen eller på deres specialskole, så de er alle ramt på deres selvværd. Flere har haft ekstrem skolevægring, har autisme, ADHD eller begge dele, men derfra er de så vidt forskellige og skal mødes som de individer de er, siger Birgitte Bundgaard.

Medarbejdere mangfoldighed, viser de unge, at alle kan noget, og det giver håb.

- Man kan se, at de unge tænker: »Hvis de kan, så kan jeg også«. De falder ikke i offerrollen, men lærer at se hvilke kort, de har på hånden, finder ud af, hvad de vil og hvordan de kan arbejde henimod deres drømme.

En fremtid med muligheder

Birgitte og Søren oplever på tætteste hold, hvordan eleverne blomstrer.

- Det vi ser er, at de unge ofte er tilbageholdende og lidt indesluttede, når de starter deres uddannelse. I begyndelsen har de ikke rigtig mod på tingene, men det kommer. Efterhånden begynder de at tro på egne evner, de finder ud af, at de kan noget og begynder at tro på fremtiden, siger Søren Bundgaard.

I løbet af de unges uddannelse på Landeriet afklares de i forhold til fremtidig uddannelse eller beskæftigelse. For nogle unge giver det mening at komme ud i beskæftigelse og andre har fået mod på det boglige og begynder måske at læse op på de fag, de mangler for at færdiggøre grundskolen. Der er også den gruppe, der har en afgangseksamen fra grundskolen, som for eksempel vælger at starte på landmandsuddannelsen. Det er meget forskelligt, hvad der giver mening for den enkelte unge og det vigtigste er, at de unge støttes i at vælge en fremtid de kan trives i, fortæller Birgitte Bundgaard.

Josephines selvtillid vokser på landeriet

Josephine Pinnerup fra Aulum er 18 år og en af de unge, som lige nu er i gang med et STU-forløb ved Landeriet.

- Det er et rart sted at være. Det er genkendeligt og jeg ved, hvad jeg skal, når jeg kommer herud, siger Josephine.

Hun har gået i en helt almindelig folkeskole, men det var ikke altid lige nemt.

- Problemet var, at de lærere, jeg havde, jo ikke vidste, hvordan de skulle tage hensyn til mig. De vidste ikke, hvad de skulle gøre og sige, og hvordan de lige kunne hjælpe en, der havde det som mig. Men de prøvede, fortæller Josephine og forklarer, at hun dengang nok heller ikke selv vidste det.

For fire-fem år siden fik hun en autisme-diagnose og det åbnede mulighederne for noget hjælp. De seneste to år har hun gået på Landeriet og det har gjort en kæmpe forskel for hende.

- Det er dejligt. Man får flere relationer herude, fordi vi på mange punkter er mere en stor familie end en typisk skole, forklarer Josephine.

Selv er hun vild med dyr og har flere derhjemme. De giver ro og derfor passer Landeriet godt til hende.

At tænke på, at hverdagen på stedet er færdig om et år og høre ord som »fremtid« kan være overvældende.

- Jeg synes, tiden går for hurtigt nu. Jeg er glad for at være her og jeg lærer jo noget hver dag, siger Josephine, som dog er blevet ret overbevist om, at hun gerne vil noget med køer.

- Jeg har tænkt lidt på at tage en landmandsuddannelse, og også snakket med mine forældre om det. Det kan godt være, det bliver den vej, jeg skal, siger Josephine.

Til spørgsmålet om 18-årige Josephines selvtillid er vokset ved at gå på Landeriet, kommer svaret prompte:

- Ja, meget.

Læs også