Fra årsskiftet blev den såkaldte VEII-lovgivning fuldt implementeret.

Loven omfatter også træbiomasse fra eksempelvis læhegn og remiser – altså mindre beplantninger i det åbne land. Det oplyser Skovdyrkerne i en meddelelse på deres hjemmeside.

Med den nye VEII-lovgivning følger nye og skrappere krav til landmænd, der eksempelvis ønsker at lægge to marker sammen ved at fjerne et læhegn - eller for dem, som ønsker at omlægge en remise til mark.

Biomassen fra sådanne projekter kan kun sælges til varme- og elværkerne, hvis der enten sker gentilplantning på samme sted eller et andet sted på ejendommen.

Krav om at genetablere

Skovdyrkerne oplyser endvidere, at det ikke er nyt for foreningen at arbejde med bæredygtighedskrav i forbindelse med håndtering af biomasse, og det påpeges, at al biomasse, som Skovdyrkerne leverer til varme- og elværkerne, allerede lever op til bæredygtighedskrav.

Flere af Skovdyrkernes lokalforeninger er eksempelvis certificeret efter SBP-standarden. Herved håndteres dog ikke alle krav i den nye VEII-lovgivning.

Den nye lovgivning adskiller sig især fra nuværende praksis i forbindelse med rydningsprojekter i det åbne land, hvor der altså nu er indført krav om genetablering.  

Værkerne skal stille krav

Det er varme- og elværkerne, som er omfattet af den nye lovgivning, der skal sikre, at loven overholdes. Det er dog kun værker over fem megawatt, der er omfattet af lovgivningen og industrianlæg over tyve megawatt.

Ifølge Skovdyrkerne sænkes grænserne til 2,5 megawatt for alle anlæg fra 2023.

Det er værkerne der skal stille krav til den biomasse, som de får leveret og ved at stille krav om dokumentation for biomassen til deres leverandører.

Derfor har Skovdyrkerne indført nye procedurer til at håndtere de nye krav samt gennemført efteruddannelse af alle skovfogeder.