- Det svarer lidt til at huske at sprøjte sin mark første gang. Alligevel er der alt for mange, der ikke gør det, konstaterer skovfoged Thøger Glinvad Hansen, der driver den uafhængige skovrådgivningsvirksomhed, Skov – Natur – Landskab ApS, sammen med Jørgen Langdahl Olesen.

Makkerparret har inviteret LandbrugNord en tur i skoven lidt uden for Rødkærsbro syd for Viborg til en snak om renhold af kulturer. For der er god forretning i at rydde bevoksningen mellem de træer, der er planlagt til at give gevinst i produktionsskoven. Tit handler det om at få skåret de birketræer væk, der altid pibler op af sig selv mellem de plantede graner, der med tiden gerne skulle blive til tømmer.

- Hvis man ikke gør noget, vil jeg tro, at det kan komme til at koste 1.000-2.000 kroner i nettofortjeneste pr. hektar om året. Og det ender altså i mange penge, når man snakker en omdrift på 40-50 år, siger Thøger Glinvad Hansen.

- Det er egentlig forholdsvis simpel logik: Der er den tilvækst, der er på et areal, så ved at fjerne to tredjedele af træerne i den unge kultur, flytter vi det potentiale over på de planter, der står tilbage.

Optimalt tidspunkt

I skoven ved Rødkærsbro er man ved at få has på de birketræer, der ellers var godt i gang med at vokse fra de cirka 8-10 år gamle graner. Det optimale tidspunkt til at holde grankulturen ren er nemlig lige nu.

- Fra maj måned og frem til sommerferien er det bedste tidspunkt til nedskæring. Nu har birken nemlig brugt en masse krudt på at sætte blade og har derfor sværere ved at komme i gang igen, fortæller Jørgen Langdahl Olesen.

- Men lige nu har mange landmænd selvfølgelig det problem, at de har travlt med mange andre ting i marken, hvis de selv havde tænkt sig at stå for nedskæringen i deres skov. Derfor plejer vi også at sige, at selvom det er en kæmpe fordel af rense ud lige nu, så er det trods alt bedre at gøre det om vinteren end slet ikke at gøre noget, tilføjer Thøger Glinvad Hansen.

Hvornår giver det mening?

Selvom birketræerne begyndte at skyde op for flere år siden, er det ikke nogen tilfældighed, at de to skovfogeder har ventet 8-10 år, før de slap manden med motorsaven løs mellem de nu flere meter høje træer.

- Hvis vi havde ryddet for to-tre år siden, var de bare kommet igen med det samme. Man skal vente til kulturtræerne er tre-fire meter høje. Så har de fået en størrelse, hvor de skygger tilstrækkelig for andre planter og derfor ikke bliver udkonkurreret af for eksempel birken, fastslår Jørgen Langdahl Olesen, inden han traver videre til et område i skoven, der for det utrænede øje mest af alt ligner et hindbærkrat.

Ved nærmere eftersyn titter der dog også adskillige små nåletræer op mellem hindbærbuskene. Så alt er lige som det skal være, konstaterer skovfogederne. Også selvom det ser ud til, at hindbærrene har taget magten over de nyligt plantede graner.

- Det handler i høj grad om at vurdere, hvornår renhold giver mening. For selvom træerne konkurrerer med andre planter, så kan de også godt lide at gro, hvor der er skygge og læ. Det får de mellem hindbærrene, som så samtidig skygger for anden opvækst. Hen over sommeren vil hindbærrene i øvrigt visne ned og give endnu bedre plads, så de bliver altså aldrig noget problem for produktionsskoven, lyder det fra Jørgen Langdahl Olesen.

Frøbank på landbrugsjord

Mens birken typisk er udfordringen, når der bliver plantet nye træer i eksisterende skove og plantager, er det en helt anden snak, når de to skovfogeder bevæger sig ud i det åbne land for at plante helt nye skove.

Det har de et godt eksempel på i Rødkærsbro, hvor de i efteråret 2021 plantede fem hektar rekreativ skov for Viborg Kommune på en tidligere brakmark.

- Der er en helt anden frøbank, når vi kommer ud på sådan nogle arealer som her, konstaterer Thøger Glinvad Hansen, der ikke er i tvivl om, hvem træernes store fjende er her:

- Græs. Det suger alt vand og næring til sig og er en hård konkurrent for de fleste andre planter, konstaterer han.

Der skal heller ikke mange sekunders kig ud over den kommende skov til, før skovfogederne erkender, at det er lige op over, at der skal ske noget for at hjælpe træerne på vej mod ukrudtet. Entreprenøren er da også hidkaldt, men har ligesom alle andre også en kalender, der skal gå op.

Når han når frem, bliver fremgangsmåden lige efter bogen:

- Det kan ikke betale sig at få en mand ud med et lugejern og rense helt inde omkring hver plante. Det ville heller ikke gøre nogen forskel for planterne, der allerede har rødderne godt ude mellem rækkerne. Derfor bliver der holdt rent mellem rækkerne, 20 centimeter fra træerne – det betyder, at vi fjerner omkring 80 procent af den vækst, der konkurrerer med træerne, forklarer Jørgen Langdahl Olesen.

Den manøvre skulle gerne foretages fem gange i hver vækstsæson de første to år efter etableringen. Derefter skulle skoven gerne passe sig de næste 10 års tid, vurderer skovfogederne.

Parcelhusenes mening

En ting er dog, hvad den store bog for skovfogeder og træplantere siger – en anden er, hvad træernes naboer synes og gør.

Mens grankulturen bliver hjulpet på vej af en birk-nedlæggende motorsav i skoven og græsser samt andet ukrudt bliver holdt nede i en afstand af 20 centimeter på den tidligere brakmark – præcis som bogen foreskriver - så har borgerne i Løvel nord for Viborg det noget sværere med tommelfingerreglen om ikke at rense helt tæt på planterne.

Derfor er et par af de lokale i fuld gang med lugejernet, da Thøger Glinvad Hansen lægger vejen forbi Skov – Natur – Landskab ApS’ beplantningsprojekt i et grønt område, som blev anlagt sidste forår mellem parcelhusene midt i landsbyen. For tingene skal jo »se ordentlige ud«, fastslår de. Og når entreprenøren har fået en anden besked, må man jo selv gøre arbejdet færdigt, mener de.

I skovfogedens bog, er der dog ingen grund til at fjerne alt det, man ikke selv har plantet. For ligesom hindbærkrattet i skoven, kan nogle vækster ligefrem hjælpe de nyetablerede træer og buske godt fra start.

- Fra et fagligt perspektiv er der i hvert fald ingen grund til det, fastslår han.