Kommende solcelle-værter skal være vakse for at få deres projekter realiseret

Kommunerne udpeger bestemte arealer til solceller. Der bliver altså begrænset med plads til anlæg, og der er mange om buddet. Men der er flere måde at få sit projekt med frem i køen, vurderer solcelle-rådgiver i Agri Nord, Jacob Frey Hansen.

Energistyrelsen forventer, at stort set hele udbygningen af solcelle-el vil ske fra markanlæg. Grafen viser, Energistyrelsens forventninger til udbygningen af markanlæg de kommende 10 år. Det forventes, at de fleste anlæg skal bygges i Vestdanmark.

Rigtig mange kommuner er lige nu i gang med at afklare, hvor mange solceller de ønsker, og hvor anlæggene kan placeres i landskabet. Der bliver udpeget bestemte placeringer til formålet, så der er ikke ubegrænsede muligheder.

- Hvis der for eksempel bliver mulighed for måske 5-10 projekter i hver kommune, så gælder det om at komme først, hvis man skal have en chance for at få realiseret sit projekt. Kom med på vognen nu. Om to år er løbet kørt, siger solcellerådgiver i Agri Nord, Jacob Frey Hansen.

Processen er den samme, som man for år tilbage så for vindmøllerne. Først lægger kommunerne en overordnet plan – en kommuneplan for solceller, og dernæst laver man lokalplan for hvert enkelt projekt.

Kom først i køen

De enkelte selskaber, der enten køber eller lejer jord hos landmændene, har travlt med at indgå aftaler i øjeblikket. Men det er ikke alle kontrakter, der bliver realiseret.

- Selskaberne betaler typisk ikke penge ved kontraktindgåelsen, og derfor kan de lave mange - og flere aftaler, end de får behov for. Lodsejeren skal derfor arbejde med vilkårene i aftalen, så det bliver sandsynligt, at det er hans projekt, der bliver gennemført, siger Jacob Frey Hansen.

Lodsejeren kan gøre flere ting i forhold til udformning af kontrakten. Blandt andet kan han i kontrakten indlægge såkaldte milepæle, som solcellefirmaet skal overholde. Det kan være krav om, at firmaet skal indsende materiale til lokalplanen, eller at projektet skal være realiseret inden en bestemt dato.

Derudover er der også god chance for at få sit projekt udvalgt, hvis det har en vis størrelse.

- Går lodsejeren sammen med naboer, så der er et areal større end 80 hektar, så er der en større chance for, at solcellefirmaet vil arbejde hårdt for netop det projekt, siger rådgiveren.

Flere veje til målet

Med vindmøllerne startede mange landmænd med at udleje eller sælge vindmølleplaceringer.

Senere begyndte landmænd selv at projektudvikle vindmølleplaceringerne og fik derved en større gevinst.

Mange spørger sig selv om solcelleparkerne kan kopiere den proces – altså at landmanden selv får udarbejdet lokalplaner for så derefter at sælge projektet til en bedre pris.

- Aktuelt rådgiver vi flere jordejere. De skal opveje fordele og ulemper, som skal afklares, inden de beslutter sig for enten at sælge eller udleje eller projektudvikle selv, siger Jacob Frey Hansen.

En god forretning

Grunden til at Jacob Frey Hansen opfordrer interesserede landmænd til at undersøge mulighederne for at få solceller på deres marker er, at det i mange tilfælde er en rigtig god forretning.

- Det er stadig en bedre forretning at udleje eller sælge til solceller, end det er at dyrke korn, siger han.

Lige nu kigger mange landmænd på alternativer til korn, fordi det for mange koster flere penge at dyrke kornet, end de får i indtægter på det. Blandt andet derfor er interessen for alternative afgrøder og solceller stigende.

- Det kan for mange være en fordel at gøre noget andet, end de plejer, siger rådgiveren.

teba

Solceller i fremgang

Udbygningen af grøn el i Danmark tager snart fart

Der forventes cirka 5.000 hektar med solceller inden 2030.

Den samlede kapacitet af solceller stiger fra 900 MW i 2017 til 4.900 MW i 2030, hvilket især er betinget af forventning om udbygning med 3.750 MW kommercielle markanlæg.

Stort set hele udbygningen af solcelle-el forventes at ske fra markanlæg.

De anlæg, der i øjeblikket planlægges, er mellem 40 ha og 500 ha.

Kilde: Energistyrelsen

Læs også