Hatting hæver nu prisen for dem, der fravælger sæd fra enten PRRS-vaccinerede orner eller ikke-vaccinerede orner. 

Ekstraprisen lyder på 2 kroner pr. sæddose.

- Det drejer sig om leveringssikkerhed. Hvis man fravælger at få sæd fra enten den ene eller anden type orner, gør det Hattings sædproduktion vanskeligere og Hatting bliver mere sårbar, lyder forklaringen fra Hatting i en meddelelse.
  
- Hvis en kunde fravælger at få sæd fra de vaccinerede afdelinger, får Hatting vanskeligere ved at gennemføre en rationel drift. For at kunne producere så effektivt som muligt lukkes eksempelvis afdelingerne på forskellige ugedage. Ligeledes fordeles produktionen af sæden mellem afdelingerne, så alle afdelinger belastes nogenlunde lige meget.

- Derfor er der ekstra udgifter forbundet med, at du som kunde eksempelvis fravælger enten at få fra de vaccinerede eller de ikke-vaccinerede orner. Hatting skal selvfølgelig sikre sig en balance mellem disse to systemer som svarer til efterspørgslen. Vi har derfor pr. dags dato valgt indtil videre at pålægge en ekstra pris per sæddose på 2 kroner, hvis man fravælger det ene system. Hvis du vil undgå dette skal du blot acceptere at få sæd fra begge sundhedssystemer, skriver Hatting.

Ekstra sikkerhed

Det PRRS-vaccinerede KS-system skal sikre, at der ikke sker smitteoverførsel til besætningerne.

- Det er for en måned siden blevet aftalt, at disse PRRS-vaccinerede KS-stationer overvåges hver uge (som noget ekstra, red.) for at sikre, at selv om KS-stationen er gennemvaccineret, at der alligevel ikke sker smitte i disse KS-stationer. Det gør vi for en sikkerheds skyld, forklarer Hatting.

Hatting har sammen med Ornestation Mors gennem de seneste 19 år haft to forskellige systemer. 

mip

Danmark saneres for PRRSSundhed