- Jeg kan kun glæde mig over, at jeg tog den beslutning

- Jeg har ligget på et foderforbrug på 2,25 og omkring to procent i døde grise. Og hvis det ikke er nok til at drive en produktion, så er det vist lidt svært.

Det fortæller Flemming Petersen fra Sommersted om sin slagtesvineproduktion på »Nørretoft« i udkanten af Sommersted, hvor han lavede 5.500 slagtesvin.

Det stoppede han helt med i maj efter at have fået solgt den nyeste stald fra sammen med en silo og et gylleanlæg, og brækket en gammel stald ned. Køberen er en soholder, som vil bruge den til slagtegrise, som han ikke kan sælge smågrise.

Flemming Petersen har også solgt jord fra af sine før 150 hektar, som var forpagtet ud.

Siden har han haft job som kirkegårdsadministrator for Sommersted og Oksenvad sogne.

Det løb kun lige rundt

- Jeg er kun 36 år gammel, så det burde jo være mig, som blev på gården. Jeg kunne bare se i krystalkuglen, at folk omkring mig var oppe i årene, og at der ville komme rigtigt mange gårde til salg. Så det skulle være her og nu, hvor jeg havde en køber.

Beslutningen blev modnet allerede fra nytår.

- Det var i januar og februar, hvor man har tid til at sidde inde på kontoret og fundere over sin situation.

- Det løb lige rundt. Men der var ikke noget at investere for, og det var ikke sjovt mere. Ens produktionsapparat bliver jo bare mere og mere slidt, og så begynder vedligeholdelsesomkostningerne bare at stige, beretter han.

Flemming Petersen kunne konstatere, at smågrisene kostede for meget til, at han kunne tjene på de færdigproducerede slagtegrise. Også selv om han med sin produktion lå blandt de ti bedste procent blandt alle slagtesvineproducenter.

Udhulet i lang tid

- I 2017 havde puljeprisen ligget 100 kroner over den beregnede notering, og da jeg gav et tillæg på 40 kroner, så havde jeg givet 90 kroner for meget pr. gris. Og det kostede mig en halv million kroner. Jeg kan ikke fortænke nogen soproducent i at tage de penge, han kan få. Men det går bare ikke til slagtesvinsproduktion herhjemme i Danmark, siger han.

I lyset af foderprisernes stigning efter den tørre sommer, bemærker Flemming Petersen:

- Jeg kan kun glæde mig over, at jeg tog den beslutning.

Flemming Petersen kan sætte egne tal på endnu længere tilbage i tiden for forringelserne af slagtesvineproducenternes erhvervsvilkår.

- Siden jeg startede for 20 år siden, er det blevet 800.000 kroner dårligere. I 2008 steg soja-prisen til det dobbelte. Det er aldrig kommet ned på et niveau på før finanskrisen. Det var de første 200.000-300.000 kroner for mit vedkommende.

- De sidste fem år har man haft en høj puljepris og en høj tillægspris på kvalitetsgrise.

Staldtilskud provokerer

Oven i har politikere og slagterierne gjort det sværere for små producenter som ham selv at overleve, konstaterer Flemming Petersen.

- Det provokerer mig, at politikerne giver tilskud til nye stalde, men hvor de gamle stalde bare falder fra. Man bør gøre vilkårene gode nok også for dem, som producerer i ældre stalde, så det ikke bare er de store, som får lov at udvide.

- Politikerne tror, at de så får flere stipladser, men det gør de ikke. Man kan ikke styre noget med tilskud. Det bliver let styret i den forkerte retning. Det styrer mod centralisering og sygdomsrisiko blandt større besætninger.

Han kender til en producent, som skiftede fra Danish Crown til Tican for at få 20 øre mere pr. kilo gris.

Medieomtale

- Sådan cirkulerer folk frem og tilbage for at få det tilskud, så de kan overleve. For ham var det 250.000 kroner på bundlinjen. Det handler om ren overlevelse.

Den offentlige debat om landbruget har været en belastning oven i de økonomiske problemer. Det har påvirket ham at læse dag ud og dag ind om »alle de negative ting«.

- Det påvirker en psykisk, at man bliver hængt ud i medierne hele tiden. Man bliver bombarderet hele tiden. Humøret har ikke altid været lige i top. Hvis man ikke kan tjene til, hvad alle andre mennesker får i løn, og så ovenikøbet skal hænges ud i medierne – ja, så gider jeg det ikke.