Rådgiver: Notesbog kan forhindre produktionstab
Der er en tendens til, at hjernen spiller en et puds, så den husker det sidste, der er sket i besætningen, men ikke nødvendigvis det vigtigste. Rådgiver anbefaler derfor brug af noter i en simpel notesbog for at holde styr på vigtige begivenheder i produktionen.
En notesbog kan være et godt redskab til at huske det væsentlige og ikke blot det sidste, der er sket i besætningen. Foto: Colourbox
- Hvad husker din hjerne?
Sådan spørger Anders Peter Andersen, der er rådgiver i Velas.
Han påpeger, at man er tilbøjelig til at huske det, der lige er sket, frem for det, der skete for et stykke tid siden.
- Kan du huske, hvad du fik at spise sidste onsdag? Det er langt fra alle, der kan huske dette, men hvad man fik at spise i går er væsentlig nemmere at huske, nævner han som eksempel på, hvordan hukommelsen kan spille én et puds. I den forbindelse minder han om, at det også gælder i forhold til problemer og udfordringer i stalden.
Ifølge rådgiveren er det en naturlig reaktion at »smide det sidste, man har oplevet, på bordet«.
- Så har man lige aflivet fem brokgrise, så er det den største udfordring. Men det kan være, at i sidste uge døde der 10 af diarre, men dette er allerede glemt, nævner han som eksempel.
I Velas nyhedsbrev Trynekontakten nævner Anders Peter Andersen, hvordan han har mødt en del medarbejdere, der desværre er blevet snydt af deres hjerne til at have fokus på den forkerte udfordring. De fortalte dyrlægen det sidste, de huskede, men glemte at fortælle om den største udfordring.
- Det kan nemlig godt være, at de fem brokgrise egentlig ikke fortjener det største fokus, påpeger rådgiveren.
Derfor råder han til, at man tager notater i en helt simpel notesbog, hvor man skriver dato og handling ind. Når man så bladrer bogen igennem, så bliver det væsentligt nemmere at finde den største reelle udfordring – for slet ikke at tale om en eventuel årsag til udfordringen.
En besætning skiftede vaccine, men det havde man glemt, da der opstod problemer fire måneder senere. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
Gamle hændelser er glemt
Anders Peter Andersen nævner som eksempel en besætning, hvor der blev skiftet vaccine for fire måneder siden, som desværre viser sig ikke at have den ønskede effekt. Men det var »glemt«, da problemerne opstod fire måneder senere, og derfor gik der alt for længe med at finde den rigtige årsag til problemerne.
Et andet eksempel handler om tidspunktet for fravænning i forhold til løbning.
I en besætning havde fravænningstidspunktet – nærmest ved en tilfældighed – sneget sig til først at ske tre timer senere på dagen end normalt. Det var sket på grund af et skift i de medarbejdere, der arbejdede i weekenden, men uden at løbemesteren var blevet opmærksom på det. Konsekvensen var derfor, at søerne blev løbet tre timer for tidligt, og det gav for mange omløbere hver tredje uge.
- Efter løbearbejdet var blevet gennemgået med en tættekam, var der en medarbejder, der kom i tanke om, at det jo kunne være, at der var ændret noget i weekenden, fortæller Anders Peter Andersen.
Han skriver i Trynekontakten, at begge historier skal læses som et indspark til at få italesat både de store og de små ændringer, der hele tiden sker i bedrifterne rundt omkring.
Ændring i fravænningstidspunktet gav problemer med omløbninger, fordi løbemesteren ikke kendte til ændringer i tidspunktet. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
