De tyske myndigheder har bekræftet, at der er fundet fem døde vildsvin med afrikansk svinepest i Brandenburg. Det får de lokale sundhedsmyndigheder til at intensivere eftersøgningen af vildsvin i området.
Der er fundet afrikansk svinepest (ASF) i yderligere fem vildsvin i Brandenburg i Tyskland.
Det kunne Statslaboratoriet i Berlin-Brandenburg tirsdag bekræfte, skriver det lokale sundhedsministerium i Brandenburg (MSGIV) i en pressemeddelelse.
Diagnosen skal verificeres på et andet laboratorium også, men dette regnes som en formalitet.