Den perfekte storm har ramt de danske svineproducenter. Skyhøje omkostninger kombineret med meget lave indtjeninger udgør en sprængfarlig cocktail. Stormen kan lige om lidt nå orkanstyrke, da mange netop nu står overfor at skulle lave nye foderkontrakter.
Det er ren og klar tale fra formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, når han skal beskrive den situation, hans medlemmer står i lige nu.
- Jeg må erkende, at det kan se sort ud. Alt er gået den forkerte vej. Bytteforholdet er gået den forkerte vej. Vi ser stigende renter, så der er ikke noget, der ser positivt ud på nuværende tidspunkt, siger Jeppe Bloch Nielsen.
Senest er noteringen faldet endnu engang. Det til trods for, at der forud havde været en forventning om det modsatte.
- Jeg var noget overrasket over det seneste noteringsfald, og jeg kan også mærke blandt kolleger, at det ramte hårdt, for der var ikke nogen, der troede, at der kom endnu et noteringsfald. Vi ved, at vi ligger med et skævt bytteforhold, så om det er 50 øre fra eller til, er ikke det, der afgør, om vi dør eller lever, men lige nu er det bare kæmpe sort, lyder det fra svineformanden.
EU-støtte til oplagring af svinekød deler vandene
Foderpriser kan blive afgørende faktor
Mange svineproducenter står lige nu over for at skulle indgå i nye foderkontrakter, men her er prisen også på himmelflugt og lige nu historisk høj.
- Min største frygt er den høje foderpris, fordi jeg har svært ved at se, at den bare lige kommer til at falde igen. Jeg tror ikke på, at vi får en notering, der møder foderprisen, hvor vi har den nu, siger Jeppe Bloch Nielsen.
Han nævner som eksempel sin egen produktion, hvor omkostningen til foder pr. slagtesvin er øget med 200 kroner siden 1. januar i år, da han har indgået ny foderkontrakt.
Få konkurser indtil videre
Der har foreløbigt ikke været mange konkurser blandt svineproducenterne, men Jeppe Bloch Nielsen vurderer, at den nuværende situation kommer til at kræve sine ofre.
- Jeg er faktisk overrasket over, at der ikke har være flere konkurser indtil nu, men jeg er bange for, at de kommer nu, og det kommer til at gå stærkt. Vi hører også, at flere og flere begynder at sætte besætningerne ud nu, siger han.
Udover de førnævnte udfordringer er prisen på strøm, olie og kunstgødning også steget kraftigt. Altså, står svineproducenterne i en situation, hvor udgifterne er skyhøje og indtjeningen rekordlav. Alt sammen udefrakommende faktorer, den enkelte svineproducent ikke er herre over.
Gør noget
Er der slet ikke noget, de pressede svineproducenter kan gøre? Jo, lyder det fra den erfarne landbrugsadvokat, Jens Axel Kruchov fra Storm Advokatfirma.
Man skal i hvert fald ikke lade stå til.
Ifølge Jens Axel Kruchov, kan man inddele svineproducenterne i tre grupper. Der er de robuste, en midtergruppe, hvor det kan gå begge veje, og så dem der har det endog meget svært.
- De robuste er dem, hvor den nuværende situation er et bump på vejen. Ganske vist et stort bump, men de kan køre videre. Helt modsat er der dem, hvor det her desværre bliver det sidste skub ud over kanten. Så er der midtergruppen, som står ved en skillevej og skal finde ud af, hvilken vej de skal tage, siger han.
Ifølge advokaten er det forskellige værktøjskasser, man skal kigge i, alt afhængig af hvilken gruppe man tilhører. Det vigtigste er at få lagt en plan ud fra de omstændigheder, man er i.
Kender ikke egen økonomi
Svineproducenternes formand er enig i den inddeling, ligesom han også mener, at det vigtigste er at gøre noget, uanset hvilken situation man står i. Men allerførst skal den enkelt landmand vide, hvilken situation han i virkeligheden står i.
- Når det gælder den midterste og nederste gruppe, er jeg ikke sikker på, at de selv er klar over hvordan deres økonomi ser ud, og hvad de dermed kan. Vi må erkende, at alt for mange har lagt det i hænderne på nogle konsulenter, siger Jeppe Bloch Nielsen.
Han og Jens Axel Kruchov er enige om, at det første skridt i at få lagt en plan er at få et overblik over sin likviditet, og så skal man ikke skamme sig over, at man er presset.
- Det er ikke skamfuldt at være en presset svineproducent, men det er en skam, hvis man ikke forsøger at gøre noget, siger Jens Axel Kruchov.
De tre grupper svineproducenter
Den bedste tredjedel
Den bedste tredjedel målt ud fra en optimeret driftsøkonomi og egenkapital vil have økonomiske muskler til at kunne tilrette landbrugsvirksomheden til de nye vilkår og vil måske også have muligheder for at kunne foretage strategiske opkøb.
Gruppen vil samtidigt være et interessant investeringsobjekt og vil samtidigt kunne både fastholde og tiltrække de nødvendige arbejdsressourcer.
Den midterste tredjedel
Den midterste tredjedel er mellemgruppen, hvor det både kan gå op eller ned. Denne gruppe vil opleve, at udviklingen af bedriften vil være vanskelig og langsom og at konsolideringen vil have længere udsigter end, hvad der er ønskeligt.
Forventningen om at virksomheden er ens pensionsopsparing vil være risikabel, og man bør derfor foretage seriøse strategiske overvejelser og beslutninger om at komme op i den bedste tredjedel, eller foretage en reglementeret og styret afvikling med god tid og en fornuftig økonomi i denne periode.
Den dårligste tredjedel
Den dårligste tredjedel målt på samme måde vil have stigende vanskeligheder med at kunne opretholde finansieringen af virksomhedens drift og har dermed udsigt til betydelige økonomiske, juridiske og personlige udfordringer. I takt med at likviditeten ikke kan forbedres, skal der ske en stigende finansiering og den kan blive vanskelig at opnå.
De fleste har en klar erindring om, hvordan den økonomiske krise i 2015 og frem ramte landbruget hårdt. For at undgå en gentagelse af dette, er det helt afgørende, at man som landmand i denne gruppe modtager individuel, ærlig og præcis rådgivning om, hvordan man selv, og familien bag ved, står i tilfælde af et økonomisk sammenbrud.
Fire anbefalinger
Jeppe Bloch Nielsen og Jens Axel Kruchov kommer med følgende anbefalinger til de pressede svineproducenter:
- Kend din økonomi og dit budget
- Få overblik over din likviditet
- Søg professionel hjælp
- Hav fokus på optimering af driften