Tysk smågrisenotering er uændret

Da den tyske slagtesvinenotering ikke er steget i onsdags, hæver den tyske omsætterorganisation heller ikke VEZG-smågrisenoteringen. Foto: Camilla Bønløkke
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er uændret 23,40 euro. Det skriver Danske Svineproducenter.
- Stemningen på smågrisemarkedet er forsigtigt optimistisk. De fleste europæiske smågrisenoteringer er steget på det seneste, imidlertid var prisstigningerne kun moderate. For eksempel hævede SPF-selskabet puljenoteringen med 10 kroner i torsdags, mens de fleste hollandske smågrisenoteringer steg mellem 1,00 og 1,50 euro (ca. 7-11 kr.) i sidste uge.
Ifølge foreningen begynder smågrisenoteringerne statistisk set typisk at give efter i slutningen af juni måned.
- Det er imidlertid ikke meget sandsynligt, at vi vil se en lignende prisudvikling i år. Da mange smågriseproducenter har stoppet produktionen specielt i Tyskland i de seneste måneder, forventer markedsinteressenterne ikke, at udbuddet bliver større på smågrisemarkedet i de kommende måneder. Derfor regner man heller ikke med, at sæsonmæssige effekter spiller en stor rolle resten af året, skriver de.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































