Allan skippede de konventionelle grise og blev økolog

- Jeg har selv været en af dem, som har sagt, udegående grise, hvad er det for noget fis, 100 procent, siger Allan Nørgaard og kigger ud over sine 75 farehytter, mens en enkelt so er gået ud af sin hytte og har smidt sig i sit sølehul, mens smågrisene har taget turen under hegnet og ind i kornmarken.

Allan Nørgaard er tidligere konventionel griseproducent, men lukkede i april grisene ud og er i dag økologisk griseproducent på Skovvang ved Aulum. Her skal han levere sine første økologiske slagtegrise gennem Friland til Danish Crown til november.

- Jeg havde kørt samme produktion i 15 år og passet grise på samme måde i 25 år, og så fik jeg bare sådan en lyst til, at der skulle ske noget, fortæller Allan Nørgaard, som overtog Skovvang i 2014. En ejendom, som hans forældre købte for 50 år siden, og hvor Allan indgik i et I/S med sin far i 2006.

Siden 2007 har der været 800 søer på ejendommen, og der er blevet lavet omkring 26.000-28.000 smågrise til salg årligt, både syv og 30 kgs, og stedet har selv opfedet 25 procent af slagtegrisene

Tog en anden vej

Allan Nørgaard troede dengang, at han skulle have endnu flere grise, udvide, måske 2.000 søer, og køre den vej.

- Det var den tankegang, jeg havde, men jeg kunne godt mærke, at det ville jeg simpelthen ikke, og så kom tanken om at lukke grisene ud snigende, forklarer han.

Allan Nørgaard kontaktede Friland i december 2020 og blev skrevet på deres venteliste.

- Jeg fik at vide, at så kunne vi snakkes ved om to, tre eller fire år, husker Allan.

Men allerede to måneder efter fik han grønt lys fra Friland.

Herefter startede, hvad Allan Nørgaard her bagefter betegner som den største udfordring af dem alle gennem processen, miljø- og byggetilladelser.

Miljøtilladelsen gik forholdsvis hurtigt igennem, mens byggetilladelsen tog et år.

Der blev opsagt smågrisekontrakter, søgt inspiration ved både rådgivere og andre økoproducenter, sat hegn på 25 hektar og købt 75 farefolde. Og så tog en af de ansatte en uge i praktik ved Bovbjerg Økologi.

- Det var jo fuldstændig nyt for os, forklarer Allan Nørgaard, som efter ombygninger stort set genbruger alle bygninger og dermed samler alle øko-grisene på Skovvang. 

Søerne skal vænne sig til det

Allan Nørregaard valgte at beholde 200 søer og vil løbende skifte race til Topigs Nordsvin. Han forventer at producere omkring 4.600 til 4.800 økologiske slagtesvin årligt.

De første drægtige søer blev lukket ud på marken i april.

- Jeg havde forventet, de ville storme op på marken, men det skete ikke helt. De skulle hjælpes lidt, siger Allan og griner. For hvor Allan og de ansatte havde forberedt sig på vilde søer, oplevede de fuldstændig det modsatte.

- Der er jo ingen af dem, der har været i en farefold før, så alt er nyt, og noget de lige skal vænne sig til. De bliver ved hytten og tæt på hytten, så største udfordring er egentlig, at vi skal have lært dem at gå op og æde og drikke, det er jo højdrægtige søer, så de skal gerne godt i gang, når de skal fare, forklarer Allan, som er positiv overrasket over, hvor let starten er gået.

Søerne er vant til at gå i flokke, og for nogle har det været svært at være adskilt, og de er løbet ind til hinanden. I starten skilte Allen Nørgaard dem af med det samme, men han har egentlig fundet en god metode ved bare at lade dem gå sammen og først lige inden faring skille dem af.

- Så falder de helt til ro, forklarer han.

Når alt er nyt

Allan Nørgaard er stadig i gang med at få staldanlægget helt færdig og finde ud af, hvordan man egentlig passer økologiske grise.

- Jeg har aldrig gjort sådan noget her før, jeg har kun set øko-grise løbe rundt ude på markerne, når man er kørt forbi i bil, griner han.

Det har ikke alene gjort, at alt er nyt, men også at Allan Nørgaard ikke har haft en forudindtaget holdning til, hvordan tingene skal gøres.

- Det med økologiske grise er noget helt andet, end hvad jeg har været vant til. Man kan ikke have den samme kontrol, det er i hvert fald på en anden måde, forklarer Allan, som tidligere vidste, hvordan hvert eneste kuld så ud, kuldudjævnede og havde fuldstændig kontrol over grisene lige fra dag et.

- Men her har man meget begrænsede muligheder i farehytterne. Man kan godt kuldujævne en lille smule omkring faring, men derfra har man ikke nogen muligheder. Man kan ikke lige bytte et halvt hold, hvis man synes, så det er bare at passe soen og så tro på, at hun passer grisene, forklarer Allan Nørgaard.

- Vi prøver at styre det, vi kan, men vi må også erkende, at dem, der siger, at man ikke kan styre det, de har ret.

Det er fantastisk

Allan Nørgaard er glad for, han tog springet, selvom det var noget af et spring, da smågriseaftalerne var opsagt, inventaret revet ned og søerne sat ud.

- Der ventede jeg stadig på byggetilladelsen, og det havde været svært at komme tilbage, hvis der var kommet en ting ind fra højre. Så jeg har satset hele butikken med forventningen om, at det nok skal gå godt, siger Allan Nørgaard, som endnu ikke kan sige noget om hverken økonomi eller produktionsresultater.

Men glad, det er han.

- Det her er bare noget helt andet, men det var også det, der var meningen. Men der er et eller andet ved det her. Jeg ved ikke, om det går over, men det er da fantastisk, når man kommer herop en aften og går rundt og kigger, og grisene løber rundt over det hele.