Svineproducent Svend gik fra stress til succes

2014 blev et skelsættende år på Kjærgaard i Halk ved Haderslev. Der er tale om en periode, hvor en alvorlig nedtur blev vendt til en så imponerende optur, at talemåden »intet er så skidt, at det ikke er godt for noget« må være mottoet på gården.

For det var en hård tid, da svineproducent Svend Gammelgaard blev indlagt med stress i 2014. Her måtte han erkende, at han med den daværende produktion på 700 årssøer, smågrise op til 25 kilo, hvoraf halvdelen blev fedet op i lejede stalde, også skulle give lidt ansvar fra sig.

- Jeg har altid villet det hele selv, men siden 2014 er jeg trådt et par skridt tilbage, fortæller Svend Gammelgaard, der dengang måtte lade fodermesteren Albert Dobai tage over for opgaven.

Strategien ændret

Tilbage i 2014 blev overskudsgrisene solgt til en dansk aftager, mens cirka 10.000 smågrise blev fedet færdig i lejede stalde. En løsning, der var svær at få økonomi i.

- Planen var oprindeligt en full-line produktion, men det krævede mere jord og mere staldkapacitet. Planen var derfor, at der på sigt skulle bygges smågrisestald og op på 1.000 årssøer, fortæller Svend Gammelgaard, der nu kan se tilbage på et forløb, hvor der i stedet er blevet skruet på en lang række af andre parametre – og det til det bedre.

Resultatet er simpelthen blevet til en gennemgribende optimering af bedriften i stedet for at gå i gang med et byggeri. Der er derfor i dag tale om de samme rammer, men en fordoblet produktion.

- Ja, der kommer 50 procent flere grise igennem, end der gjorde før 2014, lyder det fra Svend Gammelgaard – et tal man lige må tygge lidt på og have gentaget.

For på Kjærgaard har man simpelthen præsteret at komme op på de nuværende 900 årssøer uden at sætte en ekstra mursten. På anbefaling af besætningsdyrlæge Michael Agerley, SvineVet, har man i stedet valgt at lease sig til ekstra kvadratmeter til smågrise i form af en række klimacontainere. Det medførte dog et behov for at investere i ekstra luftrensning.

Polte ud og flere søer ind

- Michael Agerley har altid været godt inde i denne besætning, og vi har altid rykket på hans anbefalinger.

Det var derfor også på dyrlægens anbefaling, at den lejede stald, hvor brokgrisene blev fedet færdig, i stedet skulle være produktionens karantænestald til sopolte. Det gav mere plads til søer hjemme på gården, hvor der altid har været rigeligt med farestier, men ikke ekstra plads til de drægtige. Her er gyltene flyttet til den tidligere polteafdeling, hvilket samtidig skåner dem mod de ældre søer. Og med brunstsynkronisering sikres der nu nogle store, ens hold og dermed et fast flow i farestald og klimastald.

- Brokgrisene gav kun bøvl og ikke megen fortjeneste. Men det var på grund af salget til eksport, at det oprindeligt blev løsningen, forklarer Svend Gammelgaard, der i dag ikke har den gruppe, der ofte kaldes »restgrise«. Alle grise bliver solgt til en kontraktpris, der består af halv puljepris og halv beregnet plus tillæg. Er der en brokgris, bliver den aflivet, medmindre den kommer for sent. Så sendes den med søerne til slagteriet.

Godt samarbejde

- Jeg er altid sikker på, at mine grise bliver afhentet.

Svend Gammelgaard har tre faste aftagere til smågrisene i Tyskland.

- I 2014 meldte jeg mig ud af Danish Crown i forhold til levering af søer og slagtesvin. Og selvom det var rigtig hårdt og en svær beslutning, så sagde jeg også aftalerne med mine aftagere af smågrise fra, da de ikke længere passede ind i systemet, siger svineproducenten.

Han satte derefter leveringen af smågrise i udlicitering til eksportvirksomheder, og da en aftale var på plads, er det eksportvirksomheden, der har fundet de faste aftagere. En beslutning, som han i dag er rigtig glad for.

- Der er mange fordomme i forhold til eksport, men det kører godt. Aftagerne er tilfredse. De har været heroppe og se besætningen, før vi skrev kontrakten, og jeg har siden også selv været nede og se staldene hos dem. Jeg tror, det er vigtigt at følge sine grise hen, hvor de skal hen og have et godt samarbejde.

Rådgivning i licitation

Det var ikke kun, når det gælder aftagere af grisene, at bøtten blev vendt på Kjærgaard. Svend Gammelgaard udliciterede også rådgivningen i 2014, hvor tre forskellige foreninger kom til en snak for at finde den sparring, der kunne gå op med både kemi og økonomi.

- Jeg fik også ansat en farmsekretær, og det betyder, at jeg hele tiden er i bund med det hele. Så også på det område har jeg fået frigivet noget tid, så jeg kan koncentrere mig om de overordnede linjer hele vejen rundt. For det handler om bundlinje, understreger han, hvilket hædringer da også vidner om, at han kan levere.

I andet kvartal 2017 lå Kjærgaard nummer tre i DB Tjek.

- Jeg er også tidligere kåret som nummer to for foderforbrug og tilvækst hos slagtesvinene. Men der tjente jeg bare ikke penge på det, lyder den lidt tankevækkende melding fra Svend Gammelgaard, der fortsætter:

- Det gælder om at få en lav produktionspris. Her ligger vi på 318 kroner i nulpunkt.

Optimeret management

I dag er fordelingen af ansvarsområder kommet helt i balance. Svend Gammelgaard har fortsat opgaver i stalden og er i stalden hver søndag hele året rundt. Ellers er han mest i marken og står for en del vedligeholdelsesopgaver her i vinterhalvåret.

- Vi klarer selv alle opgaver i marken, lige med undtagelse af gyllekørsel, påpeger han og tilføjer, at han elsker arbejdet i marken.

Desuden lægger han stor vægt på at have et godt forhold til medarbejderne. Han inddrager alle ved det ugentlige stående tavlemøde hver torsdag, inden de går til kaffe, og jævnligt mødes de om for eksempel spisning eller lerdueskydning.

- Det er vigtigt med et godt klima, og at man er synlig som chef. Jeg er her, og de kan altid komme og spørge, siger Svend Gammelgaard, der med en smule stolthed i stemmen fortæller, at hans driftsleder Albert Dobai og hans kone, der også er ansat i stalden, netop har købt hus i nærheden. Det bekræfter jo kun, at de efter syv år stadig er glade for at være her.

Svend Gammelgaard og hans familie kan også sagtens tage afsted på 14 dages ferie og lade teamet i stalden passe det hele selv.

- Vi besøger også tit vores medarbejdere hjemme i Rumænien, ligesom vi bliver inviteret med til familiefester, fortæller svineproducenten, der også sætter pris på, at en tidligere ansat fortsat kommer op som ferieafløser hver sommer.