Svinenoter: Farestaldsguiden er opdateret
Seges Svineproduktion har netop relanceret Farestaldsguide.dk. En guide, som giver råd og vejledning til arbejdet i farestalden før, under og efter faring. Målet med guiden er at gøre det nemmere for farestaldspersonalet at huske alle de vigtige ting, der skal være styr på, for at hæve pattegriseoverlevelsen. Det er godt for både bundlinje og dyrevelfærd.
Med den opdaterede udgave af Farestaldsguide.dk får du også gode råd til, hvordan du lokalbedøver før kastration, ligesom opdaterede retningslinjer for halekupering er med.
- Der er nogle utroligt passionerede og dygtige medarbejdere i de danske farestalde, som hver dag gør deres bedste. Men der er også mange ting at holde styr på, og derfor kan der være mange spørgsmål. Hvor varm skal farestalden være, før søerne sættes ind? Hvad er foderstyrken til de drægtige søer? Og hvordan yder man fødselshjælp? De spørgsmål og mange andre kan man nu finde svar på nemt og hurtigt i Farestaldsguide.dk, siger Rikke Ingeman Svarrer fra Seges Svineproduktion, som har været projektansvarlig på arbejdet med at udvikle guiden.
Har du allerede guiden på din telefon, er den allerede automatisk opdateret med nyeste viden. Har du ikke guiden, kan du hente den til din smartphone ved at gå ind på www.farestaldsguide.dk.
Stitypen gør en forskel for brokgrise
Ø-Vet har undersøgt forskellige slags brokstier, for at undersøge hvordan grisenes brok udviklede sig i opstaldningsperioden.
- Vi har fundet frem til, at grisene godt kan gå igennem til slagt, hvis de er opstaldet i gode brokstier, meddeler dyrlægerne i deres seneste nyhedsbrev.
Der blev undersøgt stier uden særlig opstaldning til brokgrise, og her var der en bedre tilstand for 39 procent af de undersøgte grise.
Der blev også undersøgt stier med dybstrøelse med halm, hvor de blev restriktivt fodret igennem hele perioden med cirka 1-1,5 kilo foder pr. dag. Her blev der observeret en forbedring i broksækkens størrelse samt sår for 74 procent af dyrene.
Der blev slutteligt undersøgt stier med fint savsmuld som strøelse, hvor der var strøelse i den ene ende og fint savsmuld i resten, hvor der blev strøet efter behov. Her blev der observeret en forbedret tilstand for 61 procent af grisene.
Styr på foderet frem til løbning
Fra fravænning til løbning er det vigtigt, at soen ikke kommer under 4,5 FE. I vådfoderanlæg, hvor søerne deles om ventilen, kan en langsomt ædende so risikere at komme under 4,5 FE. Især hvis hun står yderst ved truget, hvor vådfodersuppen kommer langsomt og sidst hen til hende.
På dag 0, fravænningsdagen, er det ikke meningen, at søerne skal have 9 FE, så hvis søerne fodres om morgenen i farestalden, skal de ikke også have noget, når de kommer til løbeafdelingen. Hvis det forekommer, skal der reduceres i mængden i løbeafdelingen for at spare på foderet.
- Hvis man fodrer søerne ekstra om morgenen, øger man foderudgiften med cirka 10.000 kroner mere om året ved 1.000 søer, påpeger svinerådgiver Ghita Pedersen, LMO, i nyhedsbrevet »Trynekontakten«, hvor hun opfordrer til at følge disse tjekpunkter:
● Hvor fodres på fravænningsdagen, og hvor mange FE ender de på?
● Hvor mange FE får søerne i gennemsnit den første uge efter fravænning?
● Ved tørfoder – hvor meget vejer dit foder og hvor mange FE er der pr. liter?
● Ved vådfoder – kommer der det ud af dine ventiler, som du regner med?
