Dansk kløvergræs kan erstatte udenlandsk soja hos øko-grise

Kan man gøre svinefoder mere bæredygtigt og mindske brugen af soja? Noget tyder på, at svaret er ja. Et forsøg har nemlig vist, at der ikke er nogen forskel på den daglige tilvækst hos økologiske svin, der bliver fodret med op mod 15 procent græsprotein, og svin, der bliver fodret med sojakager. 

I starten af november sidste år begyndte forsker ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, Foulum, Lene Stødkilde, at fodre 48 grise op. Men det særlige ved denne proces var, at der var tilsat protein fra kløvergræs i foderblandingerne på bekostning af traditionel protein fra sojakager på op til 15 procent.

Forsøget, som er blevet til i et samarbejde mellem universitetet, Seges, Vestjyllands Andel og Friland A/S, har vist, at der ikke er forskel på grisenes lyst til æde foderet, og samtidig har man ved en blindsmagningstest ikke kunnet smage forskel på det kød, der er kommet ud af grisene.
Men der er også andre fordele ved græsproteinet, fortæller Lene Stødkilde, både for svineproduktionen, og for klimaet.

- Hvis man kigger specifikt på de aminosyrer, der er i det protein, så ved man jo i dag, at særligt i økologisk produktion har man svært ved at dække grisens behov for de svovlholdige aminosyrer, så den er jo normalt ikke helt optimal, den foderblanding, man laver til økologisk svineproduktion, siger hun og fortsætter:

- Men det, vi faktisk kan se, er at det protein, vi har i det her kløvergræs, bedre dækker dyrenes behov for de svovlholdige aminosyrer. Så ved at få en proteinkilde, der bedre dækker deres behov, vil man også kunne reducere den totale mængde protein, man skal tilsætte sin foderblanding. Og når den bliver mindre, bliver det ekstra protein, der bare ryger ud i grisens gylle, også mindsket, siger Lene Stødkilde.

Proteinet bliver produceret lokalt ved universitetets forskningscenter.

- Det er noget protein, der er produceret lokalt her hos os. Vi har dyrket kløvergræsset på markerne omkring Foulum. Og så er det blevet kørt ind til vores bioraffineringsanlæg, hvor vi har presset planterne, og der er så kommet noget plantesaft ud af det, som vi har varmet på, så alle proteinerne deri er klistret sammen og tørret. Så ender vi med et fint tørt proteinkoncentrat, som vi putter i vores foder.

Stor interesse fra økologer
Forsøget har vakt stor interesse fra økologiske svineproducenter. Det fortæller Erik Fog fra Seges, der er chef for projektet ved navn SuperGrass Pork. 

- Jeg mærker en meget stor interesse. Jeg var lige til årsmøde i Økologisk Landsforening, hvor jeg dels deltog i planteavlsudvalget, dels i fjerkræudvalget, og begge steder bad de mig helt spontant om at gøre rede for det her, fordi interessen er kæmpestor, siger han.

Ifølge Erik Fog er der store perspektiver i projektet, men man skal omvendt være forsigtig med ikke at forsøge at gabe over for meget på én gang.

- Det vil være super, hvis det kan starte op med økologisk produktion i Danmark, og når vi så har set, at det kan det, så kan man skalere det op. Men for min skyld må det godt gå lidt trin i trin, så man ikke får banket en fejlproduktion op, som kan koste producenterne en forfærdelig masse dårlige erfaringer. Så lidt ad gangen, men store perspektiver synes jeg, der er.

Økonomi er en udfordring
Det økologiske fokus, som forsøget har haft, er sket af økonomiske grunde. Manglende kapacitet i de anlæg, der skal udvinde proteinet af kløvergræsset, gør det til en svær øvelse at få tingene til at hænge sammen.

- Vi må jo være ærlige og sige, at økonomien er den primære modstander. Der skal være økonomi i at fodre det her. Men vores kollegers udregninger viser, at hvis man får gjort processen mere effektiv, så kan vi også komme ned og konkurrere på pris, i hvert fald med økologisk soja, så det er ikke urealistisk at komme ned i pris, men det vil nok primært være økologisk soja, vi skal konkurrere med, siger Lene Stødkilde.

Med til historien hører, at økologisk sojakage er dobbelt så dyr som proteinkilde i forhold til konventionel sojaskrå. 
Ifølge Erik Fog er de indledende øvelser til en større kapacitet i raffineringen af kløvergræs undervejs. 

- Vi forventer, at der bliver givet GUDP-tilskud (et støtteprogram, red.) til nogle prototypeanlæg. Der er fire konsortier, der er indbudt til at byde på det, og så må vi se, hvor mange der får tilskud. Men jeg vil da tro, at i hvert fald to af dem bliver til noget, og det er jo klart, at de vil gå i gang med at lave en produktion.

Samtidig bliver der også bygget et større anlæg end det nuværende i Foulum.

- Vores Institut for Ingeniørvidenskab får bygget et anlæg, der kan processere meget større mængder end det, vi kan i dag. Så det vil også give os nogle muligheder for at lave endnu større forsøg, hvor man måske også kommer endnu tættere på den rigtige situation i produktionen, siger Lene Stødkilde.

I en rapport om brugen af græsprotein i husdyrproduktionen fremgår det, at hvis man koncentrerer sig om økologisk svineproduktion, kan man få en forretning ud af græsproteinet. Fremstillingsprisen for 100 kilo græsprotein vil ligge på 464 kroner, og det passer i forhold til prisniveauet for proteinet.