Mere tryk på varmepumperne på Fyn

Antallet af kvadratmeter på landejendomme på Fyn, der bliver varmet op af varmepumper, er blevet udvidet betydeligt de senere år.

Der har været godt gang i salget af varmepumper landet over de seneste fem år, og således også på Fyn.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Et større fokus på grøn energi, og flere tilskudsordninger har ansporet flere til at skifte fra blandt andet olievarme til varmepumper.

I 2015 var der 159.000 kvadratmeter, der blev varmet op af varmepumper på Fyn, ser man på stuehuse til landbrugsejendomme, mens det tilsvarende tal i 2021 var 349.000 kvadratmeter. Altså mere end en fordobling.

Meget gyllekøling

Flere selskaber har været med til at udvide brugen af varmepumper på Fyn. Et af dem er sjællandske Uhrhøj, der har mærket til interessen, også fra landbruget.

- I de år, hvor det gik stærkt med byggeriet i landbruget, havde vi travlt med at lave gyllekøling, som i princippet er et jordvarmeanlæg, som i stedet for at hente varmen fra jorden, henter det fra gyllekanalerne siger Tom Johansen, indehaver af virksomheden Uhrhøj. 

Læs også