Der er større risiko for, at det er nødvendigt at behandle pattegrise i kuldudjævnede i kuld med antibiotika inden fravænning end i tilfælde, hvor der ikke er sket kuldudjævning.

Det fremgår af forskningsresultater fra Aarhus Universitet (AU), hvor man i tre besætninger har studeret brugen af antibiotika til grise fra kuldudjævnede kuld og fra kuld, hvor man undlod at kuldudjævne.

Flere skader

I samme undersøgelse viste det sig, at der var tendens til flere skader på pattegrisene i kuldudjævnede kuld end i kuld, hvor der ikke var sket kuldudjævning. Ligeledes var der flere af grisene fra ikke kuld-udjævnede kuld, der overlevede helt til forsøgets afslutning end i de kuld, der var kuldudjævnet.

Der var således en højere risiko for død og flytning til sygesti hos fravænnede grise fra kuldudjævnede kuld end hos fravænnede grise fra ikke-kuldudjævnede kuld, konkluderer forskerne.

250 kuld i 3 besætninger

Forsøget foregik på den måde, at forskerne i tre konventionelle sobesætninger, studerede to slags kuld. En type kuld, hvor kuldudjævning var tilladt, og en type kuld, hvor, hvor grisene ikke måtte flyttes, når først overskydende grise var fjernet fra kuldet ved fødslen. I forsøget indgik i alt cirka 250 kuld, som ved fravænning blev flyttet til traditionelle to-klimastier.

I de kuld, hvor der måtte kuldudjævnes, blev der - udover flytning af overskydende grise ved fødslen - flyttet grise i cirka 30 procent af kuldene.

Man kan læse mere om undersøgelsen i rapporten »Rapport fra tværfaglig forskningsindsats med fokus på at sænke antibiotikaforbruget og modvirke antibiotikaresistens i dansk svineproduktion (2018-2021)«, der er udgivet af Aarhus Universitet.