Ved nydræning af landbrugsarealer lægges drænledningerne i dag noget tættere, end de gjorde for blot en snes år siden.

Årsagen er, at det regner lidt mere end tidligere, så der er mere vand, der skal drænes bort for at sikre optimale dyrkningsforhold.

- Ved vi ikke, hvor de eksisterende dræn ligger, risikerer vi at ødelægge dem med drænploven

Jens Skjoldager, Skjoldager Dræn- & Entreprenørforretning ApS

Det fortæller entreprenør Jens Skjoldager, indehaver af Skjoldager Dræn- & Entreprenørforretning ApS, Bjergby ved Hjørring.

- Da jeg begyndte at arbejde med dræning for snart 25 år siden, lagde vi typisk drænledningerne i 20 meters afstand. Nu er vi tit nede på omkring 15 meter, afhængig af jordtypen, fortæller den vendsysselske entreprenør.

Dræn skal ligge tættere i stærk jord

- Generelt er det sådan, at jo bedre og stærkere jorden er, jo tættere skal drænene ligge. Det skyldes, at drænene ikke trækker så langt på stærk jord som på let jord, forklarer han.

Nutidens moderne dræn lægges også betydeligt dybere end tidligere tiders tegl-drænrør.

- Vi arbejder generelt i dybder fra 1,20 til 1,50 meter. Er forholdene til det, vil vi i hvert fald gerne ned i 1,40 meters dybde. Som hovedregel fungerer det sådan, at jo dybere drænene ligger, jo bredere et område trækker de vand fra, fortæller Jens Skjoldager.

- Min erfaring er, at det er bedre, at drænene ligger 10 centimeter for dybt end 10 centimeter for højt, siger han og fortsætter:

Knapt så dybt i lerjord

- Her vil jeg dog tilføje, at drænledninger almindeligvis bør placeres knapt så dybt i lerjord, fordi vandet her kan have lidt sværere ved at trække ned.

Også med hensyn til drænledningernes dimensioner er der sket ændringer over tid.

- På grund af de større mængder vand, der skal drænes væk i dag, kører vi for det meste med 100 millimeter rør - mod førhen 80 millimeter, lyder det fra Jens Skjoldager.

Merprisen for at gå op i dimension er ikke ret stor, og arbejdet med at lægge ledningerne ned er jo den samme. Derfor koster den ekstra dræningskapacitet ikke noget nævneværdigt, påpeger han.

Sådan lægges drænene

Det nordjyske firma lægger dræn i perforerede PCV- eller PE-rør, der lægges på et fibertex-bånd. Rørene dækkes så til med 10-20 centimeter filtersand, hvorefter det hele dækkes til med opgravet jord.

- Er der tale om en hel mark, som skal nydrænes, eller hvis vi helt præcist ved, hvor nogle eksisterende dræn, der stadig fungerer, ligger, kører vi med drænplov, fortæller Jens Skjoldager.

- Ved vi ikke, hvor de eksisterende dræn ligger, risikerer vi at ødelægge dem med drænploven. Så anvender vi i stedet en gravemaskine og en drænkasse, som vi ellers typisk anvender, når vi skal reparere eksisterende dræn, siger han.

- Gravemaskinen er god, når vi skal finde gamle drænrør og slutte dem til noget nyt, siger Jens Skjoldager.